En vinterdag i midtfirserne i provinsen sker der intet, eller der sker voldsomt meget. I vores interview med Lone Hørslev fortæller hun om søgen efter lykken i det enkelte.
Hvad skal man især lægge mærke til ved de to ægtepar?
Hvor forskellige de er, kunne man sige. De har haft forskellige kort på hånden, fået relativt forskellige betingelser for at kunne tage de valg, de har taget. Det har fx betydet at Jørgen ikke har kunnet leve sin drøm ud om at blive historiker, mens lillebror Thomas oplever verden som åben og fuld af muligheder.
Din roman foregår i midt-firserne, det er et meget flot valg - men hvorfor har du valgt det?
Jeg ville gerne beskrive nogle mennesker der levede et enkelt liv. Jeg har nok altid haft en længsel efter enkelhed. Jeg synes det er enormt forvirrende og træls, at man hver dag skal slæbes igennem så enormt mange valg. I dag skal man jo hele tiden tage stilling til alt! Ingenting er givet på forhånd, det gælder alt fra dagligvareindkøb – hvor skal man handle og hvad – til mobilabonnement osv. Der er ikke så mange ting, man bare gør, uden at tænke over det, fordi det gør man bare. Eller – sådan gør vi i vores familie eller slægt.
Og vi ved jo alle sammen at på den front, var alting i hvert fald mere enkelt før i tiden, så jeg sprang 25 år tilbage og placerede min fortælling før globaliseringen. Og i en lille bitte by, hvor alle kender alle. Til dengang hvor der var to slags øl at vælge imellem, og det var Hof og Tuborg. Til mine forældres generation. Før globaliseringen og under den kolde krig.
Vi ved i dag, at kort tid herefter havde vi murens fald og Storebæltsbroen, it-revolutionen, der kom TV2, gps’er, mobiltelefoner osv. Så de her personer er som passagerer på et skib, hvor sigtbarheden ikke er særlig god, totalt uvidende om at de lige om lidt sejler ind i en helt ny orden…
Jeg var også fascineret af ideen om at man kunne forsvinde. I min bog er der jo en der forsvinder, og som man ikke sådan lige kan spore, fordi der ikke er overvågningskameraer, dankort, mobiltelefoner, osv.
Jeg placerede således mine personer her i 1985, og så undersøgte jeg sådan set, hvad de gjorde. Jeg ville undersøge om det enkle liv så også var lykken. Og det er det faktisk for nogle af dem. Og for nogle af dem er det et helvede.
Det virker som om du holder meget af provinsen - er det sandt og hvad er det du vil fremhæve?
Jeg har det i grunden ret ambivalent med ”provinsen”. Fordi jeg på den ene siden godt kan lide ideen om et sted, hvor man kender hinanden og bekymrer sig om hinanden. På den anden side ved jeg også godt at små steder ofte har svært ved at rumme ”det anderledes”.
Butiksassistenten Janni får en meget betydende rolle, hvorfor og hvad er hun for en person?
Hun er en person, som får knust sine drømme, sin tro på kærligheden i løbet af fortællingen. Alle personerne har jo på den ene eller den anden måde problemer med kærligheden… så er der nogen der gør noget ved det og nogen der ikke gør noget ved, selvom de ville ønske de kunne. Jannie bliver én af dem der gør NOGET.
Der er mange spændende drømme i romanen - hvad er det der sker i drømme?
Man kan sige, at drømmene er et poetisk element. . Og som poesi giver de ikke nogle svar, men stiller relevante spørgsmål. De er der fordi de via ligheds- og nærhedsrelationer tilfører nogle brikker til det store puslespil, ved at sige noget om personernes psyke og situation – og så er det op til læseren at male det store billede. Men drømme kan ikke entydigt tydes, de giver ikke SVAR, de stiller spørgsmål.
I drømme sker der ting, som ikke umiddelbart kan eller skal forstås bogstaveligt, men som alligevel er med til at tegne et mere komplet billede af personerne.
Kommentarer