Klumme: Er det ikke grund nok?
af Mette Frederiksen, MF (S) og kulturordfører
På mit lokale bibliotek i Ballerup har man i en længere periode haft åbent hver søndag. Et genialt træk. Masser af mennesker og masser af bøger. Jeg har selv været der et par gange sammen med min datter på knap halvandet år. For der er ikke megen tid i hverdagen og slet ikke til biblioteket. Men heldigvis er der tid søndag, både til biblioteket, til leg og til billeder og bogstaver hjemme på gulvet.
Vi er bestemt ikke de eneste, der har betrådt biblioteksvejen om søndagen. Faktisk var der fyldt med mennesker på Ballerup Bibliotek. Nogle var der på grund af husets bøger. Andre på grund af så mange andre ting. Og hvad gør det egentlig - altså de mange andre ting? Det er bare et ekstra plus, at folkebibliotekerne i disse år udvikler sig til kulturcentre med mange forskellige tilbud. Under alle omstændigheder er det jo svært at komme uden om bøgerne, når man først er indenfor på et bibliotek.
I påsken har jeg haft fornøjelsen af at læse bogen: Kong Leopolds Arv. Et amerikansk værk om koloniseringen eller rettere ødelæggelsen af Congo. Ingen film og intet billede kunne have fortalt historien bedre, fordi den er lang og kringlet, og fordi historien kræver plads til fordybelse og til de små detaljer.
Jeg tror grundlæggende ikke, at mennesket skal være bogen foruden. Det vil kun medføre fattigdom og alt for mange uudforskede livsområder. Måske er det her, den politiske vision for bøger og litteratur skal have sit udgangspunkt.
Der er jo noget, der mere værd end andet. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi bruger vores sparsomme fritid til. Vi får præsenteret et hav af sandheder hver eneste dag. De fleste af dem professionelt konstruerede og med en klar afsender og modtager. Sandheden kan selvfølgelig også blive fremlagt for os i litteraturen. Faktisk i en sådan grad, at mennesker slås ihjel på den baggrund. Men ofte er det anderledes. Fordi der med bogen stadig stilles krav om menneskets egen evne til at tænke og skabe sammenhæng og billeder.
I den evigt verserende udlændingedebat blev det på et tidspunkt fremført, at nyankomne borgere i vores samfund skulle have en indføring i vores litteratur. Det er for så vidt et udmærket standpunkt. Det er ofte andre steder end de officielle kilder, at historien og mennesker tegnes og perspektiveres. Men hvorfor kun nye medborgere? Er det virkelig sådan, at alle vi andre allerede har læst det, der skal læses? Eller forholder det sig i virkeligheden omvendt, at vi slet ikke gør os begreb om det skatkammer, der findes på ethvert folkebibliotek i Danmark? At integration i en lidt bredere og mere brugbar sammenhæng burde starte her. At vi alle sammen kunne drage nytte af at lægge ører til andre end os selv og dem, der ligner os. At vores samfund uden tvivl vil blive tilført dynamik og indhold, hvis vi gad den nysgerrighed, alle mirakuløst er udstyret med - eller var?
Jeg tror på bogen. Men jeg tror ikke, at hverken forfatteren eller forlæggeren er en naturgiven størrelse. Hertil er konkurrencen om forbrugerens gunst alt for stor. Det er derfor, de kulturpolitiske satsninger er blevet langt mere væsentlige, end tidligere forkæmpere havde fantasi til at forestille sig det.
Selvfølgelig skal biblioteket være åbent, når mennesker har fri. Det er også en ekstra fordel for dem, der handler ind i f.eks. Føtex, at der nu også er kommet bøger på hylderne. Omvendt er de faste priser kommet for at blive. Også selvom man principielt kan være imod. Vi må ligesom bare acceptere, at en af verdens mindste befolkninger ikke kan lade sin identitet og fælles fortælling udvikle sig kun med markedskræfternes almindelige tyranni.
Hvad står der så tilbage? Prisen i hvert fald. Det er så vanvittigt dyrt at købe bøger i Danmark. Ofte er boghandlernes udbud (eller mere korrekt, forhandlere af f.eks. Yatzy, papir og julepynt…) alt for lille, hvis man også skal lade sig inspirere. Min personlige holdning er, at moms på bøger grundlæggende er problematisk. Viden skal ikke beskattes. Mange forfattere vil sikkert være enige heri, hvorimod de fleste af mine artsfæller, altså andre politikere, vil være vildt uenige. Men det bliver diskussionen jo ikke mindre interessant af!
Nogle af de klogeste mennesker, jeg kender, har ikke taget nogen formel uddannelse. Til gengæld har de læst bøger.
Er det ikke grund nok?
Skribent
17 apr.04
Klumme: Er det ikke grund nok?
af Mette Frederiksen, MF (S) og kulturordfører
På mit lokale bibliotek i Ballerup har man i en længere periode haft åbent hver søndag. Et genialt træk. Masser af mennesker og masser af bøger. Jeg har selv været der et par gange sammen med min datter på knap halvandet år. For der er ikke megen tid i hverdagen og slet ikke til biblioteket. Men heldigvis er der tid søndag, både til biblioteket, til leg og til billeder og bogstaver hjemme på gulvet.
Vi er bestemt ikke de eneste, der har betrådt biblioteksvejen om søndagen. Faktisk var der fyldt med mennesker på Ballerup Bibliotek. Nogle var der på grund af husets bøger. Andre på grund af så mange andre ting. Og hvad gør det egentlig - altså de mange andre ting? Det er bare et ekstra plus, at folkebibliotekerne i disse år udvikler sig til kulturcentre med mange forskellige tilbud. Under alle omstændigheder er det jo svært at komme uden om bøgerne, når man først er indenfor på et bibliotek.
I påsken har jeg haft fornøjelsen af at læse bogen: Kong Leopolds Arv. Et amerikansk værk om koloniseringen eller rettere ødelæggelsen af Congo. Ingen film og intet billede kunne have fortalt historien bedre, fordi den er lang og kringlet, og fordi historien kræver plads til fordybelse og til de små detaljer.
Jeg tror grundlæggende ikke, at mennesket skal være bogen foruden. Det vil kun medføre fattigdom og alt for mange uudforskede livsområder. Måske er det her, den politiske vision for bøger og litteratur skal have sit udgangspunkt.
Der er jo noget, der mere værd end andet. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi bruger vores sparsomme fritid til. Vi får præsenteret et hav af sandheder hver eneste dag. De fleste af dem professionelt konstruerede og med en klar afsender og modtager. Sandheden kan selvfølgelig også blive fremlagt for os i litteraturen. Faktisk i en sådan grad, at mennesker slås ihjel på den baggrund. Men ofte er det anderledes. Fordi der med bogen stadig stilles krav om menneskets egen evne til at tænke og skabe sammenhæng og billeder.
I den evigt verserende udlændingedebat blev det på et tidspunkt fremført, at nyankomne borgere i vores samfund skulle have en indføring i vores litteratur. Det er for så vidt et udmærket standpunkt. Det er ofte andre steder end de officielle kilder, at historien og mennesker tegnes og perspektiveres. Men hvorfor kun nye medborgere? Er det virkelig sådan, at alle vi andre allerede har læst det, der skal læses? Eller forholder det sig i virkeligheden omvendt, at vi slet ikke gør os begreb om det skatkammer, der findes på ethvert folkebibliotek i Danmark? At integration i en lidt bredere og mere brugbar sammenhæng burde starte her. At vi alle sammen kunne drage nytte af at lægge ører til andre end os selv og dem, der ligner os. At vores samfund uden tvivl vil blive tilført dynamik og indhold, hvis vi gad den nysgerrighed, alle mirakuløst er udstyret med - eller var?
Jeg tror på bogen. Men jeg tror ikke, at hverken forfatteren eller forlæggeren er en naturgiven størrelse. Hertil er konkurrencen om forbrugerens gunst alt for stor. Det er derfor, de kulturpolitiske satsninger er blevet langt mere væsentlige, end tidligere forkæmpere havde fantasi til at forestille sig det.
Selvfølgelig skal biblioteket være åbent, når mennesker har fri. Det er også en ekstra fordel for dem, der handler ind i f.eks. Føtex, at der nu også er kommet bøger på hylderne. Omvendt er de faste priser kommet for at blive. Også selvom man principielt kan være imod. Vi må ligesom bare acceptere, at en af verdens mindste befolkninger ikke kan lade sin identitet og fælles fortælling udvikle sig kun med markedskræfternes almindelige tyranni.
Hvad står der så tilbage? Prisen i hvert fald. Det er så vanvittigt dyrt at købe bøger i Danmark. Ofte er boghandlernes udbud (eller mere korrekt, forhandlere af f.eks. Yatzy, papir og julepynt…) alt for lille, hvis man også skal lade sig inspirere. Min personlige holdning er, at moms på bøger grundlæggende er problematisk. Viden skal ikke beskattes. Mange forfattere vil sikkert være enige heri, hvorimod de fleste af mine artsfæller, altså andre politikere, vil være vildt uenige. Men det bliver diskussionen jo ikke mindre interessant af!
Nogle af de klogeste mennesker, jeg kender, har ikke taget nogen formel uddannelse. Til gengæld har de læst bøger.
Er det ikke grund nok?
af Mette Frederiksen, MF (S) og kulturordfører
På mit lokale bibliotek i Ballerup har man i en længere periode haft åbent hver søndag. Et genialt træk. Masser af mennesker og masser af bøger. Jeg har selv været der et par gange sammen med min datter på knap halvandet år. For der er ikke megen tid i hverdagen og slet ikke til biblioteket. Men heldigvis er der tid søndag, både til biblioteket, til leg og til billeder og bogstaver hjemme på gulvet.
Vi er bestemt ikke de eneste, der har betrådt biblioteksvejen om søndagen. Faktisk var der fyldt med mennesker på Ballerup Bibliotek. Nogle var der på grund af husets bøger. Andre på grund af så mange andre ting. Og hvad gør det egentlig - altså de mange andre ting? Det er bare et ekstra plus, at folkebibliotekerne i disse år udvikler sig til kulturcentre med mange forskellige tilbud. Under alle omstændigheder er det jo svært at komme uden om bøgerne, når man først er indenfor på et bibliotek.
I påsken har jeg haft fornøjelsen af at læse bogen: Kong Leopolds Arv. Et amerikansk værk om koloniseringen eller rettere ødelæggelsen af Congo. Ingen film og intet billede kunne have fortalt historien bedre, fordi den er lang og kringlet, og fordi historien kræver plads til fordybelse og til de små detaljer.
Jeg tror grundlæggende ikke, at mennesket skal være bogen foruden. Det vil kun medføre fattigdom og alt for mange uudforskede livsområder. Måske er det her, den politiske vision for bøger og litteratur skal have sit udgangspunkt.
Der er jo noget, der mere værd end andet. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi bruger vores sparsomme fritid til. Vi får præsenteret et hav af sandheder hver eneste dag. De fleste af dem professionelt konstruerede og med en klar afsender og modtager. Sandheden kan selvfølgelig også blive fremlagt for os i litteraturen. Faktisk i en sådan grad, at mennesker slås ihjel på den baggrund. Men ofte er det anderledes. Fordi der med bogen stadig stilles krav om menneskets egen evne til at tænke og skabe sammenhæng og billeder.
I den evigt verserende udlændingedebat blev det på et tidspunkt fremført, at nyankomne borgere i vores samfund skulle have en indføring i vores litteratur. Det er for så vidt et udmærket standpunkt. Det er ofte andre steder end de officielle kilder, at historien og mennesker tegnes og perspektiveres. Men hvorfor kun nye medborgere? Er det virkelig sådan, at alle vi andre allerede har læst det, der skal læses? Eller forholder det sig i virkeligheden omvendt, at vi slet ikke gør os begreb om det skatkammer, der findes på ethvert folkebibliotek i Danmark? At integration i en lidt bredere og mere brugbar sammenhæng burde starte her. At vi alle sammen kunne drage nytte af at lægge ører til andre end os selv og dem, der ligner os. At vores samfund uden tvivl vil blive tilført dynamik og indhold, hvis vi gad den nysgerrighed, alle mirakuløst er udstyret med - eller var?
Jeg tror på bogen. Men jeg tror ikke, at hverken forfatteren eller forlæggeren er en naturgiven størrelse. Hertil er konkurrencen om forbrugerens gunst alt for stor. Det er derfor, de kulturpolitiske satsninger er blevet langt mere væsentlige, end tidligere forkæmpere havde fantasi til at forestille sig det.
Selvfølgelig skal biblioteket være åbent, når mennesker har fri. Det er også en ekstra fordel for dem, der handler ind i f.eks. Føtex, at der nu også er kommet bøger på hylderne. Omvendt er de faste priser kommet for at blive. Også selvom man principielt kan være imod. Vi må ligesom bare acceptere, at en af verdens mindste befolkninger ikke kan lade sin identitet og fælles fortælling udvikle sig kun med markedskræfternes almindelige tyranni.
Hvad står der så tilbage? Prisen i hvert fald. Det er så vanvittigt dyrt at købe bøger i Danmark. Ofte er boghandlernes udbud (eller mere korrekt, forhandlere af f.eks. Yatzy, papir og julepynt…) alt for lille, hvis man også skal lade sig inspirere. Min personlige holdning er, at moms på bøger grundlæggende er problematisk. Viden skal ikke beskattes. Mange forfattere vil sikkert være enige heri, hvorimod de fleste af mine artsfæller, altså andre politikere, vil være vildt uenige. Men det bliver diskussionen jo ikke mindre interessant af!
Nogle af de klogeste mennesker, jeg kender, har ikke taget nogen formel uddannelse. Til gengæld har de læst bøger.
Er det ikke grund nok?
Kommentarer