Litterære indtryk fra årets krimimesse i Horsens
Af Karin Hviid, Inga Thyra Nielsen, Suzanne Bang og Susanne Gilling, Horsens Bibliotek
Litteratursiden besøgte årets Krimimesse i Horsens, der fandt sted den 27-28. marts 2004, hvor en række danske og udenlandske forfattere fortalte om deres forfatterskaber. Her følger indtryk og udpluk fra messen.
- Chokerende genlæsning - Henning Mortensen
- Nostalgi kan være en farlig gift - Andrew Taylor
- Mere kulørt om end ikke ren romantik - Birgitte Jørkov
- "Der er ikke noget, der kan knytte et ægtepar sammen, som at slå en gammel dame ihjel i fællesskab" – Svend Åge Madsen
Chokerende genlæsning – Henning Mortensen
Efter velkomsten åbnede Henning Mortensen i en samtale med en veloplagt Bo Tao Michaëlis, anmelder på Politiken, messens litterære afdeling.
"En moderne roman baseret på gammelt stof", kalder Henning Mortensen sin nyudgivne bog "Den femte årstid". Den er en om- og sammenskrivning af fire kriminalromaner, han udgav i starten af 1980’erne.
Han fandt det chokerende at genlæse de gamle romaner: "Der er sket så meget både teknisk og mentalt siden 1980’erne, som får betydning for handlingsgang og tempo. Tænk bare på det faktum, at ingen havde mobiltelefoner dengang. Men der er en energi i historierne, som gjorde det til en fornøjelse sætning for sætning at gennemskrive og modernisere dem."
Når Henning Mortensen skriver en krimi, leger han med genren. Der ligger en skønhed i regler, men samtidig indbyder de til at blive brudt. Han kalder sin nye bog en eventyrlig sort komedie om oprør, som finder sted i et tvetydigt univers og med en tvetydig slutning. Den, der gør oprør, er hovedpersonen, den unge kvinde, Sanne. Hun er hovedperson i 1. og 4. del af de gamle historier, men Henning Mortensen har bestræbt sig på at skrive hende ind i de to midterste og vil helst, at det nu opfattes som én roman.
Sidste del af bogen er mørk, selvom der er personer, som lyser op. Henning Mortensen synes, han selv er blevet mere lys med årene. I modernismen var det moderne at være pessimist. Også den kolde krig satte sit præg på hans generation, men den er ovre nu, og personligt har han oplevet meget, som gør ham mere optimistisk.
Ib-serien, der begyndte med "Havside sommer", gjorde Henning Mortensen dygtigere og klogere, men han ønsker ikke at fraskrive sig noget af sit tidlige forfatterskab, sådan som nogle forfattere har gjort (f.eks. Johs. V. Jensen, Ivan Malinowski og Per Højholt). Han kan undre sig over, at han har skrevet, som han har, men må erkende, at det var et produkt af en bestemt person på en bestemt tid. Som han siger, "Herregud, det er en del af historien".
I dag er Henning Mortensen i gang med en ny krimi, men den må vi dog ikke få noget at vide om….
"Nostalgi kan være en farlig gift" – Andrew Taylor
En velartikuleret, gråsprængt og forfinet englænder havde fundet vej til Krimimessen.
Andrew Taylor, forfatter til bl.a. Roth-triologien og Lydmouth-serien blev interviewet af Bo Tao Michaëlis.
Andrew Taylor fortalte med en underspillet engelsk humor, hvad der gav ham startskuddet til at skrive kriminalromaner.
En dejlig eftermiddag i det kønne engelske landskab på vej til "a nice cream tea" spurgte Taylors forlægger: "Hvorfor skriver du ikke om alt det her? Det idylliske samfund, som under overfladen gemmer på så meget mere?" Og som sagt – så gjort.
Taylor har tidsmæssigt valgt at lade sine kriminalromaner foregå i 1950’erne, en periode, som i England både var fattig og fyldt med store forandringer. Grunden til, at Taylor har kastet sig over 1950’erne som tidsperiode, er til dels, at der ikke er andre, der har gjort det, og dels at det er fascinerende at skrive om sin egen fortid, som en del af nutiden.
Det er meget vigtigt for Taylor, at hans personer lever - ikke kun på det ydre, men også på det indre plan.
Selve krimiplottet er kun en del af romanen, personernes følelsesliv er endnu vigtigere.
På spørgsmålet om, hvem og hvad der havde inspireret ham til at skrive krimier, kunne Taylor fortælle, at det var i 1979, da han læste "The talented Mr. Ripley" af Patricia Highsmith. Uden denne bog var han nok aldrig blevet kriminalforfatter. Taylor afslørede om sin arbejdsform, at han først og fremmest arbejder med personerne, derefter det kriminalistiske plot. Ofte sker det ved gennemlæsning, at morderen bliver en ganske anden, end den han havde startet ud med!
Taylor bruger megen tid på research, da det er historiske kriminalromaner. Men det hænder, at der sker fejl! Taylor fortalte en sød historie om en af hans bøger, som en kompetent bibliotekslåner havde streget i, tilføjet og skrevet bemærkninger i omkring det valgte mordvåben. Her var der altså en låner, som havde en større viden om våben.
Det var en sand fornøjelse at høre den sympatiske Andrew Taylor, som mange anser for en stor fornyer inden for den klassiske engelske krimigenre.
Mere kulørt om end ikke ren romantik – Birgitte Jørkov
Lørdagen rundede af med et interview med Birgitte Jørkov, der bl.a. har skrevet to krimier, der foregår i Middelalderen – "Vor Frues sorte søndag" og "Når himlen falder ned". Susanne Bjertrup fra Politiken samtalede med Jørkov og spurgte bl.a. om, hvorfor hun skriver krimier der foregår i Middelalderen?
"Jeg blev opfordret til at skrive en historisk krimi, og ved et selskab blev jeg invaderet mentalt af en dame, en enke med en købmandsgård". Det blev siden til Elne Jeps, hovedpersonen i krimierne, der bor i 1400-tallets Helsingør.
Egentlig ville Jørkov have skrevet en moderne thriller, men Elne blev ved med at banke på, og derfor er det foreløbig blevet til 2 romaner om den bastante og handlekraftige dame. Hvad er det for en person, Jørkov har skabt ville Bjertrup vide?
Elne er stjernen, der er en overlevertype, godt begavet og udstyret med en stor retfærdighedssans. Hun fører købmandsgården videre efter sin mands død. I "Når himlen falder ned" er Elne presset, købmandsgården brændt, og en ung pige voldtages og myrdes. Morten, Elnes søn, anklages for mordet, og det er Elnes vinkel til at engagere sig i sagen.
Med sine Middelalderkrimier har Jørkov ønsket at give et andet billede af middelalderen end det traditionelle, - et billede der er mere kulørt om end ikke ren romantik. Der ligger et stort researcharbejde til grund for arbejdet med romanen, og Jørkov indrømmer da også, at hun er historiker. På spørgsmålet om Elne stadig "banker på", og om vi kan vente flere bøger fra hendes hånd, svarer Jørkov: "Ja, hun er vedholdende, selvom jeg har prøvet at smide hende ud…" Med den udtalelse kan vi sandsynligvis godt vente flere romaner om Elne og livet i Helsingør i 1400-tallet.
"Der er ikke noget, der kan knytte et ægtepar sammen, som at slå en gammel dame ihjel i fællesskab" – Svend Åge Madsen
Dette blev den sidste kommentar fra Svend Åge Madsen, da han afsluttede Krimimessen i en samtale med Niels Lillelund, journalist på Jyllands-Posten. Svend Åge Madsen modtog på egne og hustruen Lises vegne Bog & idés pris: "Læsernes krimiforfatter" for bogen "Engleskyts". Det er den tredje roman, han har skrevet sammen med sin kone under pseudonymet Marianne Kainsdatter. De skrev den første i 1972, og i mange år forblev det en hemmelighed, hvem forfatteren var. Den udkom sågar på et helt andet forlag end Madsens vanlige for at sløre identiteten.
Svend Åge Madsen blev opfattet som en vanskelig tilgængelig og eksperimenterende forfatter og følte selv, at han havde skrevet sig op i et hjørne. Derfor oplevede han det som en befrielse at give sig selv lov til at blive "let at læse".
Han mener også, at hans øvrige produktion er blevet lettere at gå til pga. kriminalromanerne. Det er spændende, at der er skabeloner, der skal arbejdes med, og det er vigtigt at overholde genrens krav, så læserne accepterer bøgerne. Men samtidig vil Svend Åge Madsen gerne have opbrud i nogle af genrens forudsætninger. Han mener ikke, at den skyldige altid skal findes og dømmes. Det er mere komplekst end som så – der kan være grunde til at begå forbrydelsen, man kan være drevet til det. Det onde kan ikke bare udryddes – det er for enkelt, virkeligheden er mere kompleks. Det er oplagt og nemt at få etiske overvejelser og holdninger debatteret i krimierne, og netop etiske og religiøse problemstillinger er noget, der optager Svend Åge Madsen meget.
Madsens indlæg var en morsom og glimrende afslutning på Krimimessen 2004.
Se artiklen fra Krimimessen 2003
Tjek Litteratursidens krimitema
AfKarin Hedemand
Skribent
02 apr.04
Litterære indtryk fra årets krimimesse i Horsens
Af Karin Hviid, Inga Thyra Nielsen, Suzanne Bang og Susanne Gilling, Horsens Bibliotek
Litteratursiden besøgte årets Krimimesse i Horsens, der fandt sted den 27-28. marts 2004, hvor en række danske og udenlandske forfattere fortalte om deres forfatterskaber. Her følger indtryk og udpluk fra messen.
- Chokerende genlæsning - Henning Mortensen
- Nostalgi kan være en farlig gift - Andrew Taylor
- Mere kulørt om end ikke ren romantik - Birgitte Jørkov
- "Der er ikke noget, der kan knytte et ægtepar sammen, som at slå en gammel dame ihjel i fællesskab" – Svend Åge Madsen
Chokerende genlæsning – Henning Mortensen
Efter velkomsten åbnede Henning Mortensen i en samtale med en veloplagt Bo Tao Michaëlis, anmelder på Politiken, messens litterære afdeling.
"En moderne roman baseret på gammelt stof", kalder Henning Mortensen sin nyudgivne bog "Den femte årstid". Den er en om- og sammenskrivning af fire kriminalromaner, han udgav i starten af 1980’erne.
Han fandt det chokerende at genlæse de gamle romaner: "Der er sket så meget både teknisk og mentalt siden 1980’erne, som får betydning for handlingsgang og tempo. Tænk bare på det faktum, at ingen havde mobiltelefoner dengang. Men der er en energi i historierne, som gjorde det til en fornøjelse sætning for sætning at gennemskrive og modernisere dem."
Når Henning Mortensen skriver en krimi, leger han med genren. Der ligger en skønhed i regler, men samtidig indbyder de til at blive brudt. Han kalder sin nye bog en eventyrlig sort komedie om oprør, som finder sted i et tvetydigt univers og med en tvetydig slutning. Den, der gør oprør, er hovedpersonen, den unge kvinde, Sanne. Hun er hovedperson i 1. og 4. del af de gamle historier, men Henning Mortensen har bestræbt sig på at skrive hende ind i de to midterste og vil helst, at det nu opfattes som én roman.
Sidste del af bogen er mørk, selvom der er personer, som lyser op. Henning Mortensen synes, han selv er blevet mere lys med årene. I modernismen var det moderne at være pessimist. Også den kolde krig satte sit præg på hans generation, men den er ovre nu, og personligt har han oplevet meget, som gør ham mere optimistisk.
Ib-serien, der begyndte med "Havside sommer", gjorde Henning Mortensen dygtigere og klogere, men han ønsker ikke at fraskrive sig noget af sit tidlige forfatterskab, sådan som nogle forfattere har gjort (f.eks. Johs. V. Jensen, Ivan Malinowski og Per Højholt). Han kan undre sig over, at han har skrevet, som han har, men må erkende, at det var et produkt af en bestemt person på en bestemt tid. Som han siger, "Herregud, det er en del af historien".
I dag er Henning Mortensen i gang med en ny krimi, men den må vi dog ikke få noget at vide om….
"Nostalgi kan være en farlig gift" – Andrew Taylor
En velartikuleret, gråsprængt og forfinet englænder havde fundet vej til Krimimessen.
Andrew Taylor, forfatter til bl.a. Roth-triologien og Lydmouth-serien blev interviewet af Bo Tao Michaëlis.
Andrew Taylor fortalte med en underspillet engelsk humor, hvad der gav ham startskuddet til at skrive kriminalromaner.
En dejlig eftermiddag i det kønne engelske landskab på vej til "a nice cream tea" spurgte Taylors forlægger: "Hvorfor skriver du ikke om alt det her? Det idylliske samfund, som under overfladen gemmer på så meget mere?" Og som sagt – så gjort.
Taylor har tidsmæssigt valgt at lade sine kriminalromaner foregå i 1950’erne, en periode, som i England både var fattig og fyldt med store forandringer. Grunden til, at Taylor har kastet sig over 1950’erne som tidsperiode, er til dels, at der ikke er andre, der har gjort det, og dels at det er fascinerende at skrive om sin egen fortid, som en del af nutiden.
Det er meget vigtigt for Taylor, at hans personer lever - ikke kun på det ydre, men også på det indre plan.
Selve krimiplottet er kun en del af romanen, personernes følelsesliv er endnu vigtigere.
På spørgsmålet om, hvem og hvad der havde inspireret ham til at skrive krimier, kunne Taylor fortælle, at det var i 1979, da han læste "The talented Mr. Ripley" af Patricia Highsmith. Uden denne bog var han nok aldrig blevet kriminalforfatter. Taylor afslørede om sin arbejdsform, at han først og fremmest arbejder med personerne, derefter det kriminalistiske plot. Ofte sker det ved gennemlæsning, at morderen bliver en ganske anden, end den han havde startet ud med!
Taylor bruger megen tid på research, da det er historiske kriminalromaner. Men det hænder, at der sker fejl! Taylor fortalte en sød historie om en af hans bøger, som en kompetent bibliotekslåner havde streget i, tilføjet og skrevet bemærkninger i omkring det valgte mordvåben. Her var der altså en låner, som havde en større viden om våben.
Det var en sand fornøjelse at høre den sympatiske Andrew Taylor, som mange anser for en stor fornyer inden for den klassiske engelske krimigenre.
Mere kulørt om end ikke ren romantik – Birgitte Jørkov
Lørdagen rundede af med et interview med Birgitte Jørkov, der bl.a. har skrevet to krimier, der foregår i Middelalderen – "Vor Frues sorte søndag" og "Når himlen falder ned". Susanne Bjertrup fra Politiken samtalede med Jørkov og spurgte bl.a. om, hvorfor hun skriver krimier der foregår i Middelalderen?
"Jeg blev opfordret til at skrive en historisk krimi, og ved et selskab blev jeg invaderet mentalt af en dame, en enke med en købmandsgård". Det blev siden til Elne Jeps, hovedpersonen i krimierne, der bor i 1400-tallets Helsingør.
Egentlig ville Jørkov have skrevet en moderne thriller, men Elne blev ved med at banke på, og derfor er det foreløbig blevet til 2 romaner om den bastante og handlekraftige dame. Hvad er det for en person, Jørkov har skabt ville Bjertrup vide?
Elne er stjernen, der er en overlevertype, godt begavet og udstyret med en stor retfærdighedssans. Hun fører købmandsgården videre efter sin mands død. I "Når himlen falder ned" er Elne presset, købmandsgården brændt, og en ung pige voldtages og myrdes. Morten, Elnes søn, anklages for mordet, og det er Elnes vinkel til at engagere sig i sagen.
Med sine Middelalderkrimier har Jørkov ønsket at give et andet billede af middelalderen end det traditionelle, - et billede der er mere kulørt om end ikke ren romantik. Der ligger et stort researcharbejde til grund for arbejdet med romanen, og Jørkov indrømmer da også, at hun er historiker. På spørgsmålet om Elne stadig "banker på", og om vi kan vente flere bøger fra hendes hånd, svarer Jørkov: "Ja, hun er vedholdende, selvom jeg har prøvet at smide hende ud…" Med den udtalelse kan vi sandsynligvis godt vente flere romaner om Elne og livet i Helsingør i 1400-tallet.
"Der er ikke noget, der kan knytte et ægtepar sammen, som at slå en gammel dame ihjel i fællesskab" – Svend Åge Madsen
Dette blev den sidste kommentar fra Svend Åge Madsen, da han afsluttede Krimimessen i en samtale med Niels Lillelund, journalist på Jyllands-Posten. Svend Åge Madsen modtog på egne og hustruen Lises vegne Bog & idés pris: "Læsernes krimiforfatter" for bogen "Engleskyts". Det er den tredje roman, han har skrevet sammen med sin kone under pseudonymet Marianne Kainsdatter. De skrev den første i 1972, og i mange år forblev det en hemmelighed, hvem forfatteren var. Den udkom sågar på et helt andet forlag end Madsens vanlige for at sløre identiteten.
Svend Åge Madsen blev opfattet som en vanskelig tilgængelig og eksperimenterende forfatter og følte selv, at han havde skrevet sig op i et hjørne. Derfor oplevede han det som en befrielse at give sig selv lov til at blive "let at læse".
Han mener også, at hans øvrige produktion er blevet lettere at gå til pga. kriminalromanerne. Det er spændende, at der er skabeloner, der skal arbejdes med, og det er vigtigt at overholde genrens krav, så læserne accepterer bøgerne. Men samtidig vil Svend Åge Madsen gerne have opbrud i nogle af genrens forudsætninger. Han mener ikke, at den skyldige altid skal findes og dømmes. Det er mere komplekst end som så – der kan være grunde til at begå forbrydelsen, man kan være drevet til det. Det onde kan ikke bare udryddes – det er for enkelt, virkeligheden er mere kompleks. Det er oplagt og nemt at få etiske overvejelser og holdninger debatteret i krimierne, og netop etiske og religiøse problemstillinger er noget, der optager Svend Åge Madsen meget.
Madsens indlæg var en morsom og glimrende afslutning på Krimimessen 2004.
Se artiklen fra Krimimessen 2003
Tjek Litteratursidens krimitema
Af Karin Hviid, Inga Thyra Nielsen, Suzanne Bang og Susanne Gilling, Horsens Bibliotek
Litteratursiden besøgte årets Krimimesse i Horsens, der fandt sted den 27-28. marts 2004, hvor en række danske og udenlandske forfattere fortalte om deres forfatterskaber. Her følger indtryk og udpluk fra messen.
- Chokerende genlæsning - Henning Mortensen
- Nostalgi kan være en farlig gift - Andrew Taylor
- Mere kulørt om end ikke ren romantik - Birgitte Jørkov
- "Der er ikke noget, der kan knytte et ægtepar sammen, som at slå en gammel dame ihjel i fællesskab" – Svend Åge Madsen
Chokerende genlæsning – Henning Mortensen
Efter velkomsten åbnede Henning Mortensen i en samtale med en veloplagt Bo Tao Michaëlis, anmelder på Politiken, messens litterære afdeling.
"En moderne roman baseret på gammelt stof", kalder Henning Mortensen sin nyudgivne bog "Den femte årstid". Den er en om- og sammenskrivning af fire kriminalromaner, han udgav i starten af 1980’erne.
Han fandt det chokerende at genlæse de gamle romaner: "Der er sket så meget både teknisk og mentalt siden 1980’erne, som får betydning for handlingsgang og tempo. Tænk bare på det faktum, at ingen havde mobiltelefoner dengang. Men der er en energi i historierne, som gjorde det til en fornøjelse sætning for sætning at gennemskrive og modernisere dem."
Når Henning Mortensen skriver en krimi, leger han med genren. Der ligger en skønhed i regler, men samtidig indbyder de til at blive brudt. Han kalder sin nye bog en eventyrlig sort komedie om oprør, som finder sted i et tvetydigt univers og med en tvetydig slutning. Den, der gør oprør, er hovedpersonen, den unge kvinde, Sanne. Hun er hovedperson i 1. og 4. del af de gamle historier, men Henning Mortensen har bestræbt sig på at skrive hende ind i de to midterste og vil helst, at det nu opfattes som én roman.
Sidste del af bogen er mørk, selvom der er personer, som lyser op. Henning Mortensen synes, han selv er blevet mere lys med årene. I modernismen var det moderne at være pessimist. Også den kolde krig satte sit præg på hans generation, men den er ovre nu, og personligt har han oplevet meget, som gør ham mere optimistisk.
Ib-serien, der begyndte med "Havside sommer", gjorde Henning Mortensen dygtigere og klogere, men han ønsker ikke at fraskrive sig noget af sit tidlige forfatterskab, sådan som nogle forfattere har gjort (f.eks. Johs. V. Jensen, Ivan Malinowski og Per Højholt). Han kan undre sig over, at han har skrevet, som han har, men må erkende, at det var et produkt af en bestemt person på en bestemt tid. Som han siger, "Herregud, det er en del af historien".
I dag er Henning Mortensen i gang med en ny krimi, men den må vi dog ikke få noget at vide om….
"Nostalgi kan være en farlig gift" – Andrew Taylor
En velartikuleret, gråsprængt og forfinet englænder havde fundet vej til Krimimessen.
Andrew Taylor, forfatter til bl.a. Roth-triologien og Lydmouth-serien blev interviewet af Bo Tao Michaëlis.
Andrew Taylor fortalte med en underspillet engelsk humor, hvad der gav ham startskuddet til at skrive kriminalromaner.
En dejlig eftermiddag i det kønne engelske landskab på vej til "a nice cream tea" spurgte Taylors forlægger: "Hvorfor skriver du ikke om alt det her? Det idylliske samfund, som under overfladen gemmer på så meget mere?" Og som sagt – så gjort.
Taylor har tidsmæssigt valgt at lade sine kriminalromaner foregå i 1950’erne, en periode, som i England både var fattig og fyldt med store forandringer. Grunden til, at Taylor har kastet sig over 1950’erne som tidsperiode, er til dels, at der ikke er andre, der har gjort det, og dels at det er fascinerende at skrive om sin egen fortid, som en del af nutiden.
Det er meget vigtigt for Taylor, at hans personer lever - ikke kun på det ydre, men også på det indre plan.
Selve krimiplottet er kun en del af romanen, personernes følelsesliv er endnu vigtigere.
På spørgsmålet om, hvem og hvad der havde inspireret ham til at skrive krimier, kunne Taylor fortælle, at det var i 1979, da han læste "The talented Mr. Ripley" af Patricia Highsmith. Uden denne bog var han nok aldrig blevet kriminalforfatter. Taylor afslørede om sin arbejdsform, at han først og fremmest arbejder med personerne, derefter det kriminalistiske plot. Ofte sker det ved gennemlæsning, at morderen bliver en ganske anden, end den han havde startet ud med!
Taylor bruger megen tid på research, da det er historiske kriminalromaner. Men det hænder, at der sker fejl! Taylor fortalte en sød historie om en af hans bøger, som en kompetent bibliotekslåner havde streget i, tilføjet og skrevet bemærkninger i omkring det valgte mordvåben. Her var der altså en låner, som havde en større viden om våben.
Det var en sand fornøjelse at høre den sympatiske Andrew Taylor, som mange anser for en stor fornyer inden for den klassiske engelske krimigenre.
Mere kulørt om end ikke ren romantik – Birgitte Jørkov
Lørdagen rundede af med et interview med Birgitte Jørkov, der bl.a. har skrevet to krimier, der foregår i Middelalderen – "Vor Frues sorte søndag" og "Når himlen falder ned". Susanne Bjertrup fra Politiken samtalede med Jørkov og spurgte bl.a. om, hvorfor hun skriver krimier der foregår i Middelalderen?
"Jeg blev opfordret til at skrive en historisk krimi, og ved et selskab blev jeg invaderet mentalt af en dame, en enke med en købmandsgård". Det blev siden til Elne Jeps, hovedpersonen i krimierne, der bor i 1400-tallets Helsingør.
Egentlig ville Jørkov have skrevet en moderne thriller, men Elne blev ved med at banke på, og derfor er det foreløbig blevet til 2 romaner om den bastante og handlekraftige dame. Hvad er det for en person, Jørkov har skabt ville Bjertrup vide?
Elne er stjernen, der er en overlevertype, godt begavet og udstyret med en stor retfærdighedssans. Hun fører købmandsgården videre efter sin mands død. I "Når himlen falder ned" er Elne presset, købmandsgården brændt, og en ung pige voldtages og myrdes. Morten, Elnes søn, anklages for mordet, og det er Elnes vinkel til at engagere sig i sagen.
Med sine Middelalderkrimier har Jørkov ønsket at give et andet billede af middelalderen end det traditionelle, - et billede der er mere kulørt om end ikke ren romantik. Der ligger et stort researcharbejde til grund for arbejdet med romanen, og Jørkov indrømmer da også, at hun er historiker. På spørgsmålet om Elne stadig "banker på", og om vi kan vente flere bøger fra hendes hånd, svarer Jørkov: "Ja, hun er vedholdende, selvom jeg har prøvet at smide hende ud…" Med den udtalelse kan vi sandsynligvis godt vente flere romaner om Elne og livet i Helsingør i 1400-tallet.
"Der er ikke noget, der kan knytte et ægtepar sammen, som at slå en gammel dame ihjel i fællesskab" – Svend Åge Madsen
Dette blev den sidste kommentar fra Svend Åge Madsen, da han afsluttede Krimimessen i en samtale med Niels Lillelund, journalist på Jyllands-Posten. Svend Åge Madsen modtog på egne og hustruen Lises vegne Bog & idés pris: "Læsernes krimiforfatter" for bogen "Engleskyts". Det er den tredje roman, han har skrevet sammen med sin kone under pseudonymet Marianne Kainsdatter. De skrev den første i 1972, og i mange år forblev det en hemmelighed, hvem forfatteren var. Den udkom sågar på et helt andet forlag end Madsens vanlige for at sløre identiteten.
Svend Åge Madsen blev opfattet som en vanskelig tilgængelig og eksperimenterende forfatter og følte selv, at han havde skrevet sig op i et hjørne. Derfor oplevede han det som en befrielse at give sig selv lov til at blive "let at læse".
Han mener også, at hans øvrige produktion er blevet lettere at gå til pga. kriminalromanerne. Det er spændende, at der er skabeloner, der skal arbejdes med, og det er vigtigt at overholde genrens krav, så læserne accepterer bøgerne. Men samtidig vil Svend Åge Madsen gerne have opbrud i nogle af genrens forudsætninger. Han mener ikke, at den skyldige altid skal findes og dømmes. Det er mere komplekst end som så – der kan være grunde til at begå forbrydelsen, man kan være drevet til det. Det onde kan ikke bare udryddes – det er for enkelt, virkeligheden er mere kompleks. Det er oplagt og nemt at få etiske overvejelser og holdninger debatteret i krimierne, og netop etiske og religiøse problemstillinger er noget, der optager Svend Åge Madsen meget.
Madsens indlæg var en morsom og glimrende afslutning på Krimimessen 2004.
Se artiklen fra Krimimessen 2003
Tjek Litteratursidens krimitema
Kommentarer