Ja - jeg er bibliotekar

Sidste lørdag var jeg til bryllup – en skøn fest, hvor der var en masse rigtigt søde og spændende bryllupsgæster. Snakken gik lystigt, vi spiste lækker mad og fik også alt, hvad vi kunne drikke af både vin og champagne. Stemningen blev bedre og bedre, vi talte om alt mellem himmel og jord og på et tidspunkt faldt snakken på bøger. Det viste sig at glæden ved bøger var en lidenskab, som vi havde til fælles. Vi blev grebet af emnet og delte vores læseoplevelser. Vi havde ikke læst de samme bøger, men det gjorde ikke spor det er skønt at få inspiration til andre gode bøger. Snakken kom også forbi biblioteker og jeg syntes, det var naturligt at fortælle at jeg er bibliotekar – aldrig i livet har jeg mødt større ærefrygt og benovelse ”Er du bibliotekar?” – ”ja” indrømmede jeg og var tæt på at være lidt flov over mit usandsynlige held. For det var helt sikkert, det var drømme jobbet. Tænk at ha et arbejde, hvor man altid er omgivet af bøger, læser meget og skal hjælpe med finde gode bøger til et væld af mennesker – det blev helt tydeligt, ingen tvivl overhovedet, hvis jeg nogen sinde har været i tvivl, kan jeg se at det nærmest er en forbrydelse. Jeg har et arbejde, som er en bryllupsfest værdig.