Janne Teller har netop modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Litteratursiden.dk har spurgt forfatteren, hvad det har betydet for hende.
Hvad betyder det for dig at have modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat? Og hvordan - hvis overhovedet - ændrer det på dit arbejde som forfatter?
Utroligt meget. Først og fremmest giver det ro til at skrive. Jeg er ikke længere tvunget til at spekulere over, hvordan jeg får tjent ind til næste måneds husleje - og til konstant at forstyrre skriveprocessen med et job her, et der. Jeg skriver langsomt, med mange lag og tråde vævet ind i hinanden, og det er kun muligt for mig at få alt til at hænge sammen, hvis jeg har fuldstændigt ro i lange uforstyrrede perioder ad gangen. En forstyrrelse består ikke blot af de uger eller måneder jeg har været nødt til at være væk fra skrivningen, men også af alle de uger det tager at komme ind og ud af et fiktivt univers. Det 3-årige tillader mig at leve indeni det fiktive romanunivers så længe det behøves.
Selve den egentlige skriveproces vil ikke ændre sig, men at kunne skrive hele tiden uden afbrydelser vil gøre det nemmere at fastholde koncentrationen og dermed forhåbentligt at nå meget mere end tidligere. Den uforstyrrede proces giver også mulighed for på kortere tid at nå frem til de erkendelser, som er en essentiel del af min skriveproces. Endelig, rent praktisk, giver legatet mig mulighed for at finde en lidt bedre bolig, end den et-værelses, der har huset mig de sidste otte år. Noget, der er stærkt tiltrængt når man ikke blot sover men også arbejder hjemme ...
Hvad arbejder du med for tiden?
En roman.
Er der en 'rød tråd' i dit forfatterskab?
Nej, ikke en rød tråd. Hver tekst er sin egen mht. både sprog, stil og handling. Men der er nok en gennemgående søgen efter svar på livets mere eller mindre ubesvarlige spørgsmål, dvs. jeg circler omkring temaer så som tro, tvivl, angst, død, kærlighed, had, ansvar, historieløshed, brutalitet, fanatisme, og begreber som godhed kontra ondskab, kultur kontra menneskelig essens mv. - kort og godt omkring 'meningen med det hele'.
Jeg forsøger - ganske egoistisk - altid at blive klogere på noget i livet jeg ikke forstår. Måske en enkelt rød tråd består i at jeg ikke skriver om mit eget liv - alle har et liv, og jeg kan ikke se hvorfor mit personlige liv skulle vedkomme andre end mig selv. (Hvad jeg tager ved lære - i indsigt, erkendelse, forståelse, forundring, horisont osv. - ved at være min helt egen forsøgskanin i livets uendelige laboratorium, det er til gengæld en græsmark, jeg gerne skriver på.)
Hvordan skriver du bedst? Har du en arbejdsprocedure - en særlig proces?
Jeg prøver altid at komme i gang så snart jeg er stået op om morgenen. Der er min koncentration størst, jeg er endnu ikke forstyrret af noget udefra. Så vidt muligt skriver jeg hver dag - uden at holde weekend eller ferier. Jeg har brug for at forblive indeni fiktionen, hvis skrivningen skal være noget værd. Og så skriver jeg om. Ikke en, men hundredvis af gange. Fra start til slut. Igen og igen og igen. Det er først, når jeg har afprøvet alle tangenter, alle mulige ændringer af handling, sætninger og ord, når jeg ikke længere ved, om noget bliver bedre eller dårligere af at blive rettet, at jeg er færdig. Tilfredshed eksisterer ikke, blot en bevidsthed om at nu kan jeg ikke gøre det bedre.
Kan du give en smagsprøve på din endnu upublicerede udgivelse?
Nej, det er endnu alt for ufærdigt. Men her følger et uddrag af en novelle, 'Hvorfor?' som i fransk oversættelse er trykt i Le Monde tillægget Le monde de l'Education i juli i år, og som endnu ikke er trykt på dansk.
Er der en bog, du har læst for nylig, der har betydet meget for dig?
Ja, Calvinos labyrintiske fabuleren og meget begavede: Hvis en vinternat en rejsende. Skulle jeg nævne flere, har jeg netop læst Michel Houellebecqs Udvidelse af kampzonen, som jeg egentlig troede var et opblæst fænomen, men som i sin totale nihilisme og kompromisløshed viste sig at være ret interessant. Er nu midt i Jens-Martin Eriksens Jonatan Svidts forbrydelse, der er en grum nydelse helt for sig selv.
Artikel
Lyninterview med Janne Teller
Janne Teller har netop modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Litteratursiden.dk har spurgt forfatteren, hvad det har betydet for hende.
Hvad betyder det for dig at have modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat? Og hvordan - hvis overhovedet - ændrer det på dit arbejde som forfatter?
Utroligt meget. Først og fremmest giver det ro til at skrive. Jeg er ikke længere tvunget til at spekulere over, hvordan jeg får tjent ind til næste måneds husleje - og til konstant at forstyrre skriveprocessen med et job her, et der. Jeg skriver langsomt, med mange lag og tråde vævet ind i hinanden, og det er kun muligt for mig at få alt til at hænge sammen, hvis jeg har fuldstændigt ro i lange uforstyrrede perioder ad gangen. En forstyrrelse består ikke blot af de uger eller måneder jeg har været nødt til at være væk fra skrivningen, men også af alle de uger det tager at komme ind og ud af et fiktivt univers. Det 3-årige tillader mig at leve indeni det fiktive romanunivers så længe det behøves.
Selve den egentlige skriveproces vil ikke ændre sig, men at kunne skrive hele tiden uden afbrydelser vil gøre det nemmere at fastholde koncentrationen og dermed forhåbentligt at nå meget mere end tidligere. Den uforstyrrede proces giver også mulighed for på kortere tid at nå frem til de erkendelser, som er en essentiel del af min skriveproces. Endelig, rent praktisk, giver legatet mig mulighed for at finde en lidt bedre bolig, end den et-værelses, der har huset mig de sidste otte år. Noget, der er stærkt tiltrængt når man ikke blot sover men også arbejder hjemme ...
Hvad arbejder du med for tiden?
En roman.
Er der en 'rød tråd' i dit forfatterskab?
Nej, ikke en rød tråd. Hver tekst er sin egen mht. både sprog, stil og handling. Men der er nok en gennemgående søgen efter svar på livets mere eller mindre ubesvarlige spørgsmål, dvs. jeg circler omkring temaer så som tro, tvivl, angst, død, kærlighed, had, ansvar, historieløshed, brutalitet, fanatisme, og begreber som godhed kontra ondskab, kultur kontra menneskelig essens mv. - kort og godt omkring 'meningen med det hele'.
Jeg forsøger - ganske egoistisk - altid at blive klogere på noget i livet jeg ikke forstår. Måske en enkelt rød tråd består i at jeg ikke skriver om mit eget liv - alle har et liv, og jeg kan ikke se hvorfor mit personlige liv skulle vedkomme andre end mig selv. (Hvad jeg tager ved lære - i indsigt, erkendelse, forståelse, forundring, horisont osv. - ved at være min helt egen forsøgskanin i livets uendelige laboratorium, det er til gengæld en græsmark, jeg gerne skriver på.)
Hvordan skriver du bedst? Har du en arbejdsprocedure - en særlig proces?
Jeg prøver altid at komme i gang så snart jeg er stået op om morgenen. Der er min koncentration størst, jeg er endnu ikke forstyrret af noget udefra. Så vidt muligt skriver jeg hver dag - uden at holde weekend eller ferier. Jeg har brug for at forblive indeni fiktionen, hvis skrivningen skal være noget værd. Og så skriver jeg om. Ikke en, men hundredvis af gange. Fra start til slut. Igen og igen og igen. Det er først, når jeg har afprøvet alle tangenter, alle mulige ændringer af handling, sætninger og ord, når jeg ikke længere ved, om noget bliver bedre eller dårligere af at blive rettet, at jeg er færdig. Tilfredshed eksisterer ikke, blot en bevidsthed om at nu kan jeg ikke gøre det bedre.
Kan du give en smagsprøve på din endnu upublicerede udgivelse?
Nej, det er endnu alt for ufærdigt. Men her følger et uddrag af en novelle, 'Hvorfor?' som i fransk oversættelse er trykt i Le Monde tillægget Le monde de l'Education i juli i år, og som endnu ikke er trykt på dansk.
Er der en bog, du har læst for nylig, der har betydet meget for dig?
Ja, Calvinos labyrintiske fabuleren og meget begavede: Hvis en vinternat en rejsende. Skulle jeg nævne flere, har jeg netop læst Michel Houellebecqs Udvidelse af kampzonen, som jeg egentlig troede var et opblæst fænomen, men som i sin totale nihilisme og kompromisløshed viste sig at være ret interessant. Er nu midt i Jens-Martin Eriksens Jonatan Svidts forbrydelse, der er en grum nydelse helt for sig selv.
Kommentarer