Annegrete Kraul har med romanen En meget lykkelig mand skrevet en roman om den succesfulde middelklassemand Kristian. Han vil det hele og mere til, desværre har han ikke moral til at tøjle sin grådighed.
Hvordan fik du ideen til din roman En meget lykkelig mand ? Jeg fik ideen til En meget lykkelig mand fordi jeg undrede mig over, hvor stort presset på det at lykkes og have succes er blevet.Med et skulle vi alle være omvandrende succseèr med blomstende karrierer og held i kærlighed. Der er ikke noget galt i at have det godt og være glad og lykkes med de ting man gør, men bliver det et krav , som jeg synes det er, betyder det at livets almindelige genvordigheder og uundgåelige problemer bliver betragtet som "fejl" og mødt med enten skamfuldhed eller forbløffet fornærmelse.Vi har nærmest krav på at være lykkelige. Men det er jo ikke sandt at vi kan gå gennem livet uden skrammer og i evigt solskin, - uden i øvrigt at løfte en særlig stor finger for det. Personerne i min bog føler at de har ret til et lykkeligt, smertefrit og behageligt liv og de forventer at det kommer til dem uden særlig store anstrengelser.Er der problemer lukker de enten øjnene for dem eller kaster skylden på nogen. Skaber et materielt velfungerede liv grundlaget for et lykkeligt liv? Og hvorfor tror vi ofte det? Og hvad er så lykken? Ja, i disse år synes jeg at lykken ofte bliver forvekslet med det at have. At eje noget. Og helst noget man kan vise frem for andre. Materiel rigdom er tegn på lykke. Det ved vi jo godt inderst inde er noget sludder. Men vi glemmer det i kampens hede. Undersøgelser viser at man bliver glad af at have penge så man kan klare sig. Men samme undersøgelse viser også at man ikke bliver gladere, hvis man har flere penge end man skal bruge. En amerikansk analyse påviser at tjener man 250.000 kroner, så er man lykkelig. ( Når man omregner analysen til danske forhold) Analysen viser også at tjener man mere end 250.000 kroner, så stiger humøret ikke af den grund. Til gengæld kan folk med store indkomster, der færdes sammen med folk med endnu større indkomster , være ulykkelige over det. Det giver jo meget god mening for os i middeklasse - Danmark. Personerne i En meget lykkelig mand har allesammen prøvet at være så stjerne-glade for deres nye bil/taske/trillebør/sko,- og så kommer naboen eller kollegaen susende ind fra højre og lufter en meget dyrere bil/takse/trillebør/sko. Og så er den fornøjelse spoleret. Personerne i En meget lykkelig mand er styret af hvad andre tænker og glemmer at reflektere over hvad de egentlig selv vil, ønsker og kan.De er så bange for miste det de har og måles på. Dit portræt af velfærds Danmark viser meget grådighed - er vi blevet et grådigt folkefærd? Du spørger om grådighed. Jeg synes selv at grådigheden har taget over. Jeg skrev min bog før diverse finanskandaler og man kan sige at jeg er blevet overhalet af virkeligheden. Nu er personerne i En meget lykkelig mand almindelige middeklasse-danskere, og ikke finans-kriminelle. Men alligevel er det somom den medie-interesse og respekt, som de finans-kriminelle nyder, er smittet af på mine personers holdning. Det er OK at snyde. En lille smule ihvertfald. Og især hvis det ikke bliver opdaget. Hvordan er Kristians liv og hvordan har det udviklet sig? Kristian er hovedperson i En meget lykkelig mand. Han er en glad, udadvendt og meget, meget sød, gavmild og rar. Han elsker at slå ud med armene og være midtpunkt i sin store vennekreds og deres familier. Han er afhængig af at andre kan lide ham. Han er opvokset på landet. Og han hader det parcelhuskvarter i Stege på Møn, hvor han er vokset op. Han er betaget af en langt mere flamboyant livsstil. Han har bare ikke noget inden i sig der kan få ting til at ske. Og han må derfor skaffe sig det han ønsker på anden vis. Jeg holder meget af Christian. Men har har en dårlig moral og en skidt karakter dybest nede. Men han er også sine venners ven, kærlig, sjov og generøs. Og jeg er sikker på at jeg ville holde af at være ven med ham. Spørgsmålet er om jeg ville være den person der ødelagde festen og det gode selskab og ringede til politiet, når det gik op for mig at han snød og bedrog.Det håber jeg at jeg ville. Jeg håber at jeg ville overvinde mageligheden, behageligeheden og det fede liv og vælge sandheden og ærligheden. Det håber jeg. Og bl.a derfor har jeg skrevet bogen. Var det hele meget bedre i 70'erne? Du spørger om det hele var bedre i 70erne. Det ved jeg ikke noget om.Jeg var helt ung og meget , meget ulykkelig over at jeg ikke havde krøller og over at jeg ikke kunne finde ud af hvem jeg bedst kunne lide at kysse med: Jan, Peter, Erik eller Sten. 70 erne. En frygtelig tid !
Kommentarer