En historie om en machomand

Dy Plambeck fortæller om tankerne bag "Gudfar", om bikere og cafe latté-kultur og om at finde Gud.

Et af de centrale temaer i Gudfar er forholdet mellem forældre og børn, hvad vil du især fortælle?

Gudfar er en roman om opgør og oprør. Om oprør mod samfundet, men også om at frigøre sig fra sine forældre. Og forældrenes sorg og besvær over at skulle frigøre sig fra deres børn. Jeg kan tydeligt huske oplevelsen af, at mine forældre døde for mig. Ikke bogstavelig talt, men at opdage, at de ikke længere kunne hjælpe mig i livet. Helt konkret kunne min mor ikke længere hjælpe mig med lektierne. Hun kunne heller ikke gøre noget, da min første kæreste forlod mig. Det er helt naturligt, at det er sådan, men jeg husker den ensomhed, den proces med at blive voksen, er.

Du beskriver bikerkulturen på godt og ondt, hvad var dit forhold til denne kultur før du skrev Gudfar?

Jeg havde ikke noget forhold til bikerkulturen, før jeg skrev Gudfar. Min fascination af fællesskabet mellem bikerne startede en dag, hvor jeg besøgte min onkel. Han bor i Københavns Nordvest-kvarter. Han var ved at rydde op i en masse gamle fotografier. I bunken lå nogle fotografier af ham som ung i 70’erne, hvor han var medlem af motorcykelklubben, Spitfire. Han og jeg begyndte at tale om den tid. Det var hans fortællinger og anekdoter om miljøet og menneskerne, der inspirerede mig til at skrive Gudfar.

En af personerne i bogen er Poul (Uffes far) hvad er han for en mand ?

Poul er en mand, der er fuld af godhed. Sådan beskriver Tenna ham også. Der er ikke noget bemærkelsesværdigt ved Poul. Han er fabriksarbejder og en god mand og far for sin søn, som han opdrager alene, efter Tenna forlader Poul og Uffe. Poul og Uffe har et symbiotisk forhold, Poul kvæler nærmest Uffe i kærlighed. Forholdet går i stykker, da Uffe bliver medlem af Spitfire. Poul har, ligesom mange andre forældre tror jeg, en idé om, hvad der er bedst for hans barn. Hvad han skal uddanne sig til f.eks. Da han indser, at Uffe ikke har tænkt sig at følge hans anvisninger, slår han hånden af Uffe. 

Uffe bliver religiøs, som den eneste i sin omgangskreds, troen betyder noget for ham, hvad betyder den?

Uffe får en åbenbaring i den landsbykirke, der ligger tæt på den mark, hvor han og hans klub er på træf. Han falder på knæ foran kalkmalerierne. Uffes egen far, Poul, er død, men i kirken får Uffe en oplevelse af, at der er en far, der altid vil være der for ham, nemlig den himmelske fader, at han ikke er alene. Han forlader det ene fællesskab, bikerne, til fordel for et nyt fællesskab, det kristne.

 Hvad betyder titlen?

Titlen er dobbelttydig. Helt konkret hedder romanen Gudfar, fordi den er et portræt af Uffe, der er gudfar for Petring. Men Uffe finder i romanen også en far i Gud. Samtidig er titlen også en hilsen til Francis CappolasGodfather-triologi, som jeg har set hundredetusind gange og kan blive ved med at se. Uffe er også en Gudfar i den forstand, altså, som en machomand, der vil gå til det yderste for sin familie ligesom Michael Coleone i Godfather.

Din roman lirker også ved vores vedtagne normer, hvorfor det?

Gudfar er skrevet på en vrede over, at København er blevet til Herning. Folk går ens klædt, går til de samme fester, ser de samme ting i fjernsynet. Da jeg flyttede til København som 16årig var det en helt anden by med en større mangfoldighed. Nu er Ungdomshuset fjernet, Christiania er fjernet, og København er blevet en by fuld af cafe-latte cafeer og smarte restauranter. Den ensretning gennemsyrer hele samfundet. Folk ligner hinanden og dem, der ikke passer ind, om de er punkere eller udlændinge, skal ud. Jeg savner mangfoldigheden. Jeg har fået det mærkat på mig, at jeg skriver om marginaliserede grupper, skæve eksistenser, oggenokker, men hvad vil det sige at være normal? Hvem er det? Det sætter mine bøger spørgsmålstegn ved.

Tenna er meget påvirket af sin dom som nazibager - blev hun uskyldigt dømt?

Det er et spørgsmål, som står åbent i romanen. Der er ikke noget entydigt svar på det. Om Tenna i sit forhold til tyskerne er gået over stregen eller ej, er egentlig ikke det vigtigste. Det centrale er, at hun tager sin dom på sig, hvorimod hendes mand Gustav begår selvmord. Tenna er en overlever, hun har en utrolig vilje til at leve. I forhold til om hun er landsforræder eller ej, kan man sige, at hun i hvert fald ikke er nogen stor forbryder. Det er et af anklagepunkterne mod det retsopgør, der fandt sted efter krigen. De store forbrydere gik ofte fri, hvorimod de små forbrydere, hvor der endda var tvivl om forbrydelsens omfang, blev dømt. Jeg har forsøgt at tage et andet perspektiv på befrielsen.

Når man siger ”befrielsen” sukker folk, åh, det var sådan en skøn dag med brænding af mørklægningsgardiner og fest i gaderne. Men for nogen mennesker startede den dag et levende mareridt. De blev anholdt og kørt væk, bare deres nabo pegede på dem og sagde: ham der. Min oldefar fortalte mig som barn, at han kom hjem til min oldemor og sagde, han ikke ville være modstandsmand længere, fordi han ikke kunne holde ud at se, hvordan de behandlede fangerne på internaterne. Tusindvis af mennesker blev i de dage anholdt, tortureret, og senere hen dømt, mange uskyldigt. Retssystemet var mere eller mindre brudt sammen.