Moderne græsk litteratur i dansk oversættelse
af Birthe Wied, Nakskov Bibliotek
Denne odyssé gennem græsk litteratur begynder 1830, fordi Grækenland i de foregående 350 år var en del af det ottomanske rige. Efter adskillige frihedskrige lykkedes det i 1832 at etablere en selvstændig græsk stat.
Frihedskampen skildres på dansk i Aleksander Sutsos : ”Den forviste fra 1831”. Under frihedskrigen skrev Dionysios Solomos en hymne til friheden på 158 vers, hvoraf de to første udgør den græske nationalsang.
Græsk identitet i den nye stat
1880’er generationen var optaget af at identificere græsk identitet i den nye stat. Nogen mente, at identiteten skulle findes i en kultursammenhæng helt tilbage til antikken med det byzantinske rige som mellemled, og hos andre opstod interessen for folkemindevidenskab. Man samlede og nedskrev eventyr, folkesange, Græsk Folkepoesi, sagn og legender og mente, at det var hos de simple landsbybeboere at identiteten skulle findes. Kostis Palamas var generationens hovedperson, og mange sagn og eventyr findes på dansk i Ole Wahl Olsens oversættelse.
På samme tid sad Konstantinos Kavafis i Alexandria og skrev sine digte. Han var helt sin egen og skrev digte om sin kærlighed til mænd, eksistentielle problemer og historiske digte med udgangspunkt i den antikke og byzantinske historie.
En anden ener med en meget stor litterær produktion var kretenseren Nikos Kazantzakis. Han skrev digte, skuespil, romaner, rejseskildringer og filosofiske essays igennem 50 år. ”Dans for mig Zorbas”, som er filmatiseret med Anthony Quinn i hovedrollen og med musik af Mikis Theodorakis, står for mange som indbegrebet af den græske folkesjæl.
I slutningen af 1800-tallet blev også de Ioniske øer og Thessalien en del af det græske rige, og i 1896 blev de første moderne Olympiske Lege afholdt i Athen. Men Første Verdenskrig og Katastrofen i Lilleasien i 1922 vendte billedet. Pessimisme, depression og afmagt afspejledes i litteraturen.
Pessimisme vendt til optimisme
30’er generationen med nobelpristageren Giorgos Seferis’ digte som omdrejningspunkt vendte pessimismen til optimisme. Generationens forfattere dyrkede den græske natur og det ægæiske. Grækenlands anden nobelpristager Odysseus Elytis’ digte er eksempler herpå. Erindringer fra Balkankrigene, Første Verdenskrig og fra nederlaget i Lilleasien blev bearbejdet i en stor del af periodens litteratur. På dansk: Giorgos Theotokas og Stratis Myrivilis. Barndommens univers gav også inspiration til en del af disse forfattere bl.a. Pandelis Prevelakis.
I de kommende mange år fortsætter de historiske begivenheder i Grækenland med på godt og ondt, at være en kilde til inspiration for landets forfattere. Grækerne gennemgik Metaxas’ diktatur 1936-41, Anden Verdenskrig med besættelse og modstandskamp, Borgerkrigen 1944-49, Juntatiden 1967-74 og tyrkisk besættelse af en stor del af Cypern i 1974. I litteraturen bearbejdes alle disse begivenheder og bliver vidnesbyrd om det oplevede. På dansk findes en del værker, som på forskellig vis beskriver alle disse turbulente år, skrevet af Jannis Ritsos, Sotiris Patatzis, Alki Zei og Mikis Theodorakis. Juntatiden var en periode, hvor udlandet havde særlig fokus på Grækenland, og en del værker blev oversat af Vassilis Vassilikos og Antonis Samarakis. Et par antologier bringer smagsprøver på disse og andre forfatteres produktion: "Græske stemmer", "Mirakelmagerne" og "Moderne græsk lyrik".
Boom i historiske romaner
I 1981 blev Grækenland medlem af EF, og der blev igen brug for at få defineret den græske identitet i det store fællesskab. Måske er det derfor, at historiske romaner topper på bestsellerlisterne i Grækenland. Ofte skrevet af kvinder, som ser på historien med andre øjne. Kvindelige forfattere står stærkt i den nyeste græske litteratur. På dansk Evjenia Fakinu og Kiki Dimoula.
Der er grækere bosat overalt i verden. De politiske og økonomiske forhold har gennem tiden tvunget grækere til at immigrere til andre lande. Nogle af disse diaspora grækere er oversat til dansk : Theodor Kallifatides, Apostolos Dhoxiadhis og Jeffrey Evgenides.
Jeg ville gerne have nævnt mange andre forfattere og titler, men desværre er det meget begrænset, hvad der er oversat til dansk. Det er synd og skam at græsk litteratur skal være forbeholdt de græsk læsende. Man må håbe at seriøse forlag får øjnene op for den rigdom, der findes – der er virkelig noget at komme efter !
Skribent
17 maj.05
Moderne græsk litteratur i dansk oversættelse
af Birthe Wied, Nakskov Bibliotek
Denne odyssé gennem græsk litteratur begynder 1830, fordi Grækenland i de foregående 350 år var en del af det ottomanske rige. Efter adskillige frihedskrige lykkedes det i 1832 at etablere en selvstændig græsk stat.
Frihedskampen skildres på dansk i Aleksander Sutsos : ”Den forviste fra 1831”. Under frihedskrigen skrev Dionysios Solomos en hymne til friheden på 158 vers, hvoraf de to første udgør den græske nationalsang.
Græsk identitet i den nye stat
1880’er generationen var optaget af at identificere græsk identitet i den nye stat. Nogen mente, at identiteten skulle findes i en kultursammenhæng helt tilbage til antikken med det byzantinske rige som mellemled, og hos andre opstod interessen for folkemindevidenskab. Man samlede og nedskrev eventyr, folkesange, Græsk Folkepoesi, sagn og legender og mente, at det var hos de simple landsbybeboere at identiteten skulle findes. Kostis Palamas var generationens hovedperson, og mange sagn og eventyr findes på dansk i Ole Wahl Olsens oversættelse.
På samme tid sad Konstantinos Kavafis i Alexandria og skrev sine digte. Han var helt sin egen og skrev digte om sin kærlighed til mænd, eksistentielle problemer og historiske digte med udgangspunkt i den antikke og byzantinske historie.
En anden ener med en meget stor litterær produktion var kretenseren Nikos Kazantzakis. Han skrev digte, skuespil, romaner, rejseskildringer og filosofiske essays igennem 50 år. ”Dans for mig Zorbas”, som er filmatiseret med Anthony Quinn i hovedrollen og med musik af Mikis Theodorakis, står for mange som indbegrebet af den græske folkesjæl.
I slutningen af 1800-tallet blev også de Ioniske øer og Thessalien en del af det græske rige, og i 1896 blev de første moderne Olympiske Lege afholdt i Athen. Men Første Verdenskrig og Katastrofen i Lilleasien i 1922 vendte billedet. Pessimisme, depression og afmagt afspejledes i litteraturen.
Pessimisme vendt til optimisme
30’er generationen med nobelpristageren Giorgos Seferis’ digte som omdrejningspunkt vendte pessimismen til optimisme. Generationens forfattere dyrkede den græske natur og det ægæiske. Grækenlands anden nobelpristager Odysseus Elytis’ digte er eksempler herpå. Erindringer fra Balkankrigene, Første Verdenskrig og fra nederlaget i Lilleasien blev bearbejdet i en stor del af periodens litteratur. På dansk: Giorgos Theotokas og Stratis Myrivilis. Barndommens univers gav også inspiration til en del af disse forfattere bl.a. Pandelis Prevelakis.
I de kommende mange år fortsætter de historiske begivenheder i Grækenland med på godt og ondt, at være en kilde til inspiration for landets forfattere. Grækerne gennemgik Metaxas’ diktatur 1936-41, Anden Verdenskrig med besættelse og modstandskamp, Borgerkrigen 1944-49, Juntatiden 1967-74 og tyrkisk besættelse af en stor del af Cypern i 1974. I litteraturen bearbejdes alle disse begivenheder og bliver vidnesbyrd om det oplevede. På dansk findes en del værker, som på forskellig vis beskriver alle disse turbulente år, skrevet af Jannis Ritsos, Sotiris Patatzis, Alki Zei og Mikis Theodorakis. Juntatiden var en periode, hvor udlandet havde særlig fokus på Grækenland, og en del værker blev oversat af Vassilis Vassilikos og Antonis Samarakis. Et par antologier bringer smagsprøver på disse og andre forfatteres produktion: "Græske stemmer", "Mirakelmagerne" og "Moderne græsk lyrik".
Boom i historiske romaner
I 1981 blev Grækenland medlem af EF, og der blev igen brug for at få defineret den græske identitet i det store fællesskab. Måske er det derfor, at historiske romaner topper på bestsellerlisterne i Grækenland. Ofte skrevet af kvinder, som ser på historien med andre øjne. Kvindelige forfattere står stærkt i den nyeste græske litteratur. På dansk Evjenia Fakinu og Kiki Dimoula.
Der er grækere bosat overalt i verden. De politiske og økonomiske forhold har gennem tiden tvunget grækere til at immigrere til andre lande. Nogle af disse diaspora grækere er oversat til dansk : Theodor Kallifatides, Apostolos Dhoxiadhis og Jeffrey Evgenides.
Jeg ville gerne have nævnt mange andre forfattere og titler, men desværre er det meget begrænset, hvad der er oversat til dansk. Det er synd og skam at græsk litteratur skal være forbeholdt de græsk læsende. Man må håbe at seriøse forlag får øjnene op for den rigdom, der findes – der er virkelig noget at komme efter !
af Birthe Wied, Nakskov Bibliotek
Denne odyssé gennem græsk litteratur begynder 1830, fordi Grækenland i de foregående 350 år var en del af det ottomanske rige. Efter adskillige frihedskrige lykkedes det i 1832 at etablere en selvstændig græsk stat.
Frihedskampen skildres på dansk i Aleksander Sutsos : ”Den forviste fra 1831”. Under frihedskrigen skrev Dionysios Solomos en hymne til friheden på 158 vers, hvoraf de to første udgør den græske nationalsang.
Græsk identitet i den nye stat
1880’er generationen var optaget af at identificere græsk identitet i den nye stat. Nogen mente, at identiteten skulle findes i en kultursammenhæng helt tilbage til antikken med det byzantinske rige som mellemled, og hos andre opstod interessen for folkemindevidenskab. Man samlede og nedskrev eventyr, folkesange, Græsk Folkepoesi, sagn og legender og mente, at det var hos de simple landsbybeboere at identiteten skulle findes. Kostis Palamas var generationens hovedperson, og mange sagn og eventyr findes på dansk i Ole Wahl Olsens oversættelse.
På samme tid sad Konstantinos Kavafis i Alexandria og skrev sine digte. Han var helt sin egen og skrev digte om sin kærlighed til mænd, eksistentielle problemer og historiske digte med udgangspunkt i den antikke og byzantinske historie.
En anden ener med en meget stor litterær produktion var kretenseren Nikos Kazantzakis. Han skrev digte, skuespil, romaner, rejseskildringer og filosofiske essays igennem 50 år. ”Dans for mig Zorbas”, som er filmatiseret med Anthony Quinn i hovedrollen og med musik af Mikis Theodorakis, står for mange som indbegrebet af den græske folkesjæl.
I slutningen af 1800-tallet blev også de Ioniske øer og Thessalien en del af det græske rige, og i 1896 blev de første moderne Olympiske Lege afholdt i Athen. Men Første Verdenskrig og Katastrofen i Lilleasien i 1922 vendte billedet. Pessimisme, depression og afmagt afspejledes i litteraturen.
Pessimisme vendt til optimisme
30’er generationen med nobelpristageren Giorgos Seferis’ digte som omdrejningspunkt vendte pessimismen til optimisme. Generationens forfattere dyrkede den græske natur og det ægæiske. Grækenlands anden nobelpristager Odysseus Elytis’ digte er eksempler herpå. Erindringer fra Balkankrigene, Første Verdenskrig og fra nederlaget i Lilleasien blev bearbejdet i en stor del af periodens litteratur. På dansk: Giorgos Theotokas og Stratis Myrivilis. Barndommens univers gav også inspiration til en del af disse forfattere bl.a. Pandelis Prevelakis.
I de kommende mange år fortsætter de historiske begivenheder i Grækenland med på godt og ondt, at være en kilde til inspiration for landets forfattere. Grækerne gennemgik Metaxas’ diktatur 1936-41, Anden Verdenskrig med besættelse og modstandskamp, Borgerkrigen 1944-49, Juntatiden 1967-74 og tyrkisk besættelse af en stor del af Cypern i 1974. I litteraturen bearbejdes alle disse begivenheder og bliver vidnesbyrd om det oplevede. På dansk findes en del værker, som på forskellig vis beskriver alle disse turbulente år, skrevet af Jannis Ritsos, Sotiris Patatzis, Alki Zei og Mikis Theodorakis. Juntatiden var en periode, hvor udlandet havde særlig fokus på Grækenland, og en del værker blev oversat af Vassilis Vassilikos og Antonis Samarakis. Et par antologier bringer smagsprøver på disse og andre forfatteres produktion: "Græske stemmer", "Mirakelmagerne" og "Moderne græsk lyrik".
Boom i historiske romaner
I 1981 blev Grækenland medlem af EF, og der blev igen brug for at få defineret den græske identitet i det store fællesskab. Måske er det derfor, at historiske romaner topper på bestsellerlisterne i Grækenland. Ofte skrevet af kvinder, som ser på historien med andre øjne. Kvindelige forfattere står stærkt i den nyeste græske litteratur. På dansk Evjenia Fakinu og Kiki Dimoula.
Der er grækere bosat overalt i verden. De politiske og økonomiske forhold har gennem tiden tvunget grækere til at immigrere til andre lande. Nogle af disse diaspora grækere er oversat til dansk : Theodor Kallifatides, Apostolos Dhoxiadhis og Jeffrey Evgenides.
Jeg ville gerne have nævnt mange andre forfattere og titler, men desværre er det meget begrænset, hvad der er oversat til dansk. Det er synd og skam at græsk litteratur skal være forbeholdt de græsk læsende. Man må håbe at seriøse forlag får øjnene op for den rigdom, der findes – der er virkelig noget at komme efter !
Kommentarer