"Jeg har tudet hver gang jeg har læst Fays sidste mail i bogen, for der føler jeg, at hun er helt inde ved knoglerne." Det fortæller Maise Njor om bogen Livet for let øvede. Bogen er en mailkorrespondance som blev til i det år hvor hun skrev sammen med Fay Weldon.
Hvad var det bedste ved at skrive med Fay?
"Det bedste var at lære noget af en kvinde, som er ældre end en selv. Jeg tænkte, at jeg var midt i centrifugeringen, men at hun stod udenfor og kiggede på sokkerne, der hvirvlede rundt."
Hvad har du lært af Fay?
"Hun har lært mig noget meget vigtigt, nemlig at man skal se sit liv lidt fra oven. Som om du flyver i en helikopter, og ser ned. For så kan du både se lidt frem og lidt tilbage. Så har hun lært mig, at livet går i ring, og at man nok ikke er så speciel, som man går og tror. Alle har de samme følelser, det er bare forskelligt, hvilke følelser vi lader bestemme ... Og så tror jeg nok lidt mere på heksekunst, end før jeg mødte hende ... Jeg tror på, at kvinder har en magisk evne til at få tingene til at ske, til at hekse lidt med verden."
Var der noget du gerne ville lære Fay?
"Nej, jeg var alt for beæret til at ville lære hende noget."
Fay virker så sikker, misunder du hende? Eller har det også sine fordele at tvivle lidt?
"På nogle punkter virker hun sikker, og man kan vel altid misunde folk, som hviler i sig selv ... Men jeg synes nu, at det er når man tvivler, at man lytter bedre efter, hvad folk siger. Og man bliver ikke klogere af at have dannet sin mening på forhånd, for så lytter man ikke til hvad de siger, men venter på, at de tager en pause, så man kan komme med sin egen mening, og det udvider ikke ens horisont. Jeg synes nu, at Fay har et meget ungdommeligt og nysgerrigt sind."
Tror du der væsentlig forskel på at være kvinde i England og i Danmark?
"Det er der nok. At være en "holdt kvinde" er ikke så fremmed for en engelsk dame. Men vi kan vel alle være lidt misundelige over konceptet ..."
Hvad betyder det at I skriver fra hvert sit sted i livet?
"Det giver en utrolig dynamik. Problemet er jo, at de fleste dameblade skriver for og om kvinder, som har den samme alder. Og derfor lærer man ikke noget nyt. Alle dameblade burde have en ældre kvinde med hver gang!"
Var jeres mailkorrespondance som et venskab, der udviklede sig eller var fortroligheden der straks?
"Måske kan man kalde det en slags professionel fortrolighed. Fay har udgivet over 50 bøger, og for mig var det tredje gang, jeg prøvede konceptet med en mailkorrespondance – så ved man godt, hvor meget man tør give af sig selv. Og at det ikke nytter noget at give ingenting, for så bliver korrespondancen tom. Men jeg har tudet hver gang jeg har læst Fays sidste mail i bogen, for der føler jeg, at hun er helt inde ved knoglerne."
Var det vanskeligt at finde emner at skrive om eller kom de helt af sig selv?
"Jeg har aldrig brudt mig om eventyr. Hverdagen er mere interessant. For det er i det nære, de store spørgsmål ligger. De fleste eventyr og romantiske film handler om, hvordan de to unge mennesker dog skal få hinanden, og så stopper historien ved brylluppet. For mig er det her, historien starter ... For hverdagen er den største prøvelse af alle! Men det kan godt genere mig, at hvis kvinder skriver om dagligdag, så bliver det kaldt chick-lit, men hvis mænd skriver om at købe den helt rigtige skjorte, så er det kunst."
Hvem tror du kunne skrive "Livet for viderekomne"?
"Fay har skrevet mange bøger, som handler om livet for viderekomne. Men hvis jeg skulle nævne to danskere, som kunne skrive en sådan bog, så ville jeg sige, at det ville være interessant at få Asger Aamund og Suzanne Bjerrehus til at maile med hinanden. De virker som to mennesker, som har levet livet, og som har taget ved lære undervejs."
Kommentarer