I Ulla Taylors nye roman "Mødregruppen" mødes fire nybagte mødre i småbørnskonkurrencen.
Ulla Taylor debuterede i 2004 med romanen Dametur, en roman der fik meget ros. I 2010 udkom hendes tredje roman for voksne, den hedder Mødregruppen. Bogen handler om en mødregruppe, en gruppe kvinder, der som udgangspunkt ikke har ret meget andet til fælles end at de netop er blevet mor og bor i den samme sundhedsplejerskes distrikt. Ulla Taylor fortæller her, hvorfor hun har valgt at skrive om mødre i en mødregruppe:
Din roman handler om en mødregruppe, hvorfor?
Det er en mærkelig kunstig situation at sætte en gruppe voksne kvinder i. Overformynderisk og samtidig meget sympatisk - og helt klart en nødvendighed i et post-rødstrømpe-samfund.
Vore mødre og mødre før dem behøvede ikke sådanne kommunale tiltag - det klarede man selv. I dag har man brug for at få sat ramme for at møde nogle der er i samme båd som en selv - og de, der ikke har brug for det - er ofte dem, hvis søster og veninder allerede har børn - og derfor har let adgang til gode råd.
Dette er det "politiske" udgangspunkt. At en mødregruppe en perfekt ramme om en kollektivroman er så den mere tekniske grund til, at jeg skrev bogen.
Hvad vil du fortælle om det at være mor?
Jeg har selv været i tre forskellige mødregrupper, har været i småbørnsmiljøet i 10 år (indtil den mindste kom i skole) og arbejder som indskolingslærer. Jeg har mødt mange mødre, mange typer af mødre, og det er gået op for mig, at det at være mor er en kæmpe klub man bliver meldt ind i den dag man får børn, og de spilleregler der er i klubben er i høj grad uskrevne:
Her i Nordsjælland, hvor jeg kommer fra, er skyllemiddel med kraftig duft et "no no", og signalerer, at man er nødt til at skjule noget - cigaretlugt f.eks.
Hvidt brød i madkassen ligeså. Tøj er varmt og fornuftigt - og man køber ikke børnebh`er til sine små piger (som jeg kom til i den tro at det var undertrøjer - de elskede mig!!!).
Børn ser ikke for meget tv og spiller moderat pc. Vi deltager i alle arrangementer på skoler og i institutionerne og er frivillig i forældreråd og bestyrelser mindst hvert andet år.
Sut er afskaffet når barnet fylder tre, bleen også.....
Det er en jungle at begive sig ind i, og hvis ikke man lærer at snyde lidt - som Sus - blir man uudholdelig, både for sig selv og for barn og mand - men også overfor andre kvinder!
Jeg overvejede på et tidspunkt at lave en hjemmeside der skulle hedde "De råd, du ikke får af din sundhedsplejerske".
Kvinder skal hjælpe hinanden - ikke dømme! Det er faktisk mit mål med bogen - at man kan få øjnene op for, at der er flere måder at gøre det på!
Hvilken rolle har sundhedsplejersken?
Dorthe-sundhedsplejerske er en katalysator for hele handlingen. Hun er den, de fire har til fælles, ud over børnenes fødselsdato - dog mindre positivt end hun havde håbet og forventet.
Dorthe er "samfundets lange arm ind i privaten", men hendes autoritet rystes, dels fordi der er en "ekspert" tilstede i gruppen (Sus), dels fordi hun er ved at være aflægs. Hun har ingen børn og hendes virkelighed er langt fra de unge kvinders, der glimrende selv kan finde svar på alle de spørgsmål de har om arp og trøske og røde blenumser uden hendes hjælp. Derfor er Dorthe næsten aggressiv overfor kvinderne - denne hendes sidste gruppe i arbejdslivet skal lykkes på den ene eller anden måde - det er en tvangstanke for hende, forestiller jeg mig.
Mødrene i din roman kommer fra meget forskellige miljøer, hvorfor?
Jeg er, visse steder, blevet kritiseret for at kvinderne repræsenterer klicheer(som i Sex and the city). Det synes jeg dog er nødvendigt for at gøre handlingen interessant - og for at jeg kan opnå mit mål (ad 1). Hvordan skulle kvinder fra så forskellige lag ellers tvinges til at tilbringe tid sammen, medmindre de kom til at sidde fast i en elevator? Det er altid sjovt at lege med typer - og lade dem udvikles - som Tina og Sus gør det.
Hvad har de fire mødre til fælles?
De fire kvinder er fælles om at have en forestilling om det perfekte liv - som viser sig at være mere mangfoldigt end de havde troet.
Kommentarer