af Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne
Hans Otto Jørgensen har siden 2002 været rektor for forfatterskolen. Han er selv en både anerkendt og aktiv forfatter, der har skrevet en lang række bøger i forskellige genrer. Han fortæller i dette interview om arbejdet som rektor for forfatterskolen.
Er dit arbejde som rektor for forfatterskolen et ønskejob?
Selvfølgelig er arbejdet som rektor et ønskejob. Jeg har arbejdet i forskellige dele af formidling og undervisning af litteratur, som anmelder, forlagsredaktør og højskolelærer, men at være på Forfatterskolen er ligesom at have fat om selve RODEN af det hele. Her udvikles talentet.
Hvad består arbejdet som rektor for forfatterskolen i? Og hvad er den fornemmeste opgave, rektor for forfatterskolen har?
Det vigtigste for mig i arbejdet på skolen er at spotte talentet, så vi får optaget de rigtige. Jeg har ikke selv gået på Forfatterskolen, befandt mig i det hele taget så langt væk fra et litterært/kunstnerisk miljø, som tænkes kan, og det synes jeg ikke var rart. Derfor arbejder jeg på skolen, for at give de unge en mulighed, som jeg ikke havde.
PS. Jeg debuterede først, da jeg var 35 år, men havde på det tidspunkt skrevet allerede i 20 år. Med det ene mål at blive forfatter.
Hvad kræver det at blive en god forfatter? Og kan man lære at skrive bøger?
Forfatterskolen er ikke en håndværkeruddannelse. Vi har ingen intentioner om at lære eleverne at skrive bøger, det finder de selv ud af. Men vi skaber på skolen et miljø, hvor arbejdet med litteraturen er i centrum, hvor der bliver læst og skrevet og diskuteret 24 timer i døgnet. Hvor sådan noget som arbejdsdisciplin er en meget vigtig komponent, og at blive accepteret som en, der skriver. For det at beskæftige professionelt med kunst bliver ellers betragtet som noget temmelig suspekt. - I et samfund hvor det der efterspørges er kompetence og effektivitet.
Hvad er den største udfordring for en lærer på forfatterskolen?
Alle fastansatte lærere på skolen er selv udøvende kunstnere. Og jeg vil mene, at den største udfordring for disse lærere er deres eget forfatterskab. For kun hvis, der er knald på der, kan de udrette noget med en flok elever, som er så sultne og har så meget knald på selv. Man skal virkelig stå tidligt op for at følge med.
Hvad kræver det at blive optaget på forfatterskolen?
Vi har hvert år ca. 275 ansøgere og optager ca. 8 elever. Og de 8 har den ene ting til fælles, at de har en helt særlig sensibilitet overfor sproget som materiale. Sproget skal formgives for at blive til kunst, fx som digt eller novelle, og den fornemmelse for form, mener jeg at vi kan spore ved læsning af bare nogle få sider indsendt af ansøgeren. Men vi bruger også interview i forbindelse med optagelsen.
Er forfatterskolens elever meget ens eller er de vidt forskellige?
Ethvert menneske, forfatterskoleelev eller ej, er fuldstændig unik - og bør i enhver henseende opfattes som sådan.
Forfatterskolens hjemmeside.
Læs mere om Hans Otto Jørgensen.
Her udvikles talentet!
Interview med Hans Otto Jørgensen - om arbejdet som rektor for forfatterskolen.
Skribent
15 aug.08
af Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne
Hans Otto Jørgensen har siden 2002 været rektor for forfatterskolen. Han er selv en både anerkendt og aktiv forfatter, der har skrevet en lang række bøger i forskellige genrer. Han fortæller i dette interview om arbejdet som rektor for forfatterskolen.
Er dit arbejde som rektor for forfatterskolen et ønskejob?
Selvfølgelig er arbejdet som rektor et ønskejob. Jeg har arbejdet i forskellige dele af formidling og undervisning af litteratur, som anmelder, forlagsredaktør og højskolelærer, men at være på Forfatterskolen er ligesom at have fat om selve RODEN af det hele. Her udvikles talentet.
Hvad består arbejdet som rektor for forfatterskolen i? Og hvad er den fornemmeste opgave, rektor for forfatterskolen har?
Det vigtigste for mig i arbejdet på skolen er at spotte talentet, så vi får optaget de rigtige. Jeg har ikke selv gået på Forfatterskolen, befandt mig i det hele taget så langt væk fra et litterært/kunstnerisk miljø, som tænkes kan, og det synes jeg ikke var rart. Derfor arbejder jeg på skolen, for at give de unge en mulighed, som jeg ikke havde.
PS. Jeg debuterede først, da jeg var 35 år, men havde på det tidspunkt skrevet allerede i 20 år. Med det ene mål at blive forfatter.
Hvad kræver det at blive en god forfatter? Og kan man lære at skrive bøger?
Forfatterskolen er ikke en håndværkeruddannelse. Vi har ingen intentioner om at lære eleverne at skrive bøger, det finder de selv ud af. Men vi skaber på skolen et miljø, hvor arbejdet med litteraturen er i centrum, hvor der bliver læst og skrevet og diskuteret 24 timer i døgnet. Hvor sådan noget som arbejdsdisciplin er en meget vigtig komponent, og at blive accepteret som en, der skriver. For det at beskæftige professionelt med kunst bliver ellers betragtet som noget temmelig suspekt. - I et samfund hvor det der efterspørges er kompetence og effektivitet.
Hvad er den største udfordring for en lærer på forfatterskolen?
Alle fastansatte lærere på skolen er selv udøvende kunstnere. Og jeg vil mene, at den største udfordring for disse lærere er deres eget forfatterskab. For kun hvis, der er knald på der, kan de udrette noget med en flok elever, som er så sultne og har så meget knald på selv. Man skal virkelig stå tidligt op for at følge med.
Hvad kræver det at blive optaget på forfatterskolen?
Vi har hvert år ca. 275 ansøgere og optager ca. 8 elever. Og de 8 har den ene ting til fælles, at de har en helt særlig sensibilitet overfor sproget som materiale. Sproget skal formgives for at blive til kunst, fx som digt eller novelle, og den fornemmelse for form, mener jeg at vi kan spore ved læsning af bare nogle få sider indsendt af ansøgeren. Men vi bruger også interview i forbindelse med optagelsen.
Er forfatterskolens elever meget ens eller er de vidt forskellige?
Ethvert menneske, forfatterskoleelev eller ej, er fuldstændig unik - og bør i enhver henseende opfattes som sådan.
Forfatterskolens hjemmeside.
Læs mere om Hans Otto Jørgensen.
Her udvikles talentet!
Interview med Hans Otto Jørgensen - om arbejdet som rektor for forfatterskolen.
Hans Otto Jørgensen har siden 2002 været rektor for forfatterskolen. Han er selv en både anerkendt og aktiv forfatter, der har skrevet en lang række bøger i forskellige genrer. Han fortæller i dette interview om arbejdet som rektor for forfatterskolen.
Er dit arbejde som rektor for forfatterskolen et ønskejob?
Selvfølgelig er arbejdet som rektor et ønskejob. Jeg har arbejdet i forskellige dele af formidling og undervisning af litteratur, som anmelder, forlagsredaktør og højskolelærer, men at være på Forfatterskolen er ligesom at have fat om selve RODEN af det hele. Her udvikles talentet.
Hvad består arbejdet som rektor for forfatterskolen i? Og hvad er den fornemmeste opgave, rektor for forfatterskolen har?
Det vigtigste for mig i arbejdet på skolen er at spotte talentet, så vi får optaget de rigtige. Jeg har ikke selv gået på Forfatterskolen, befandt mig i det hele taget så langt væk fra et litterært/kunstnerisk miljø, som tænkes kan, og det synes jeg ikke var rart. Derfor arbejder jeg på skolen, for at give de unge en mulighed, som jeg ikke havde.
PS. Jeg debuterede først, da jeg var 35 år, men havde på det tidspunkt skrevet allerede i 20 år. Med det ene mål at blive forfatter.
Hvad kræver det at blive en god forfatter? Og kan man lære at skrive bøger?
Forfatterskolen er ikke en håndværkeruddannelse. Vi har ingen intentioner om at lære eleverne at skrive bøger, det finder de selv ud af. Men vi skaber på skolen et miljø, hvor arbejdet med litteraturen er i centrum, hvor der bliver læst og skrevet og diskuteret 24 timer i døgnet. Hvor sådan noget som arbejdsdisciplin er en meget vigtig komponent, og at blive accepteret som en, der skriver. For det at beskæftige professionelt med kunst bliver ellers betragtet som noget temmelig suspekt. - I et samfund hvor det der efterspørges er kompetence og effektivitet.
Hvad er den største udfordring for en lærer på forfatterskolen?
Alle fastansatte lærere på skolen er selv udøvende kunstnere. Og jeg vil mene, at den største udfordring for disse lærere er deres eget forfatterskab. For kun hvis, der er knald på der, kan de udrette noget med en flok elever, som er så sultne og har så meget knald på selv. Man skal virkelig stå tidligt op for at følge med.
Hvad kræver det at blive optaget på forfatterskolen?
Vi har hvert år ca. 275 ansøgere og optager ca. 8 elever. Og de 8 har den ene ting til fælles, at de har en helt særlig sensibilitet overfor sproget som materiale. Sproget skal formgives for at blive til kunst, fx som digt eller novelle, og den fornemmelse for form, mener jeg at vi kan spore ved læsning af bare nogle få sider indsendt af ansøgeren. Men vi bruger også interview i forbindelse med optagelsen.
Er forfatterskolens elever meget ens eller er de vidt forskellige?
Ethvert menneske, forfatterskoleelev eller ej, er fuldstændig unik - og bør i enhver henseende opfattes som sådan.
Forfatterskolens hjemmeside.
Læs mere om Hans Otto Jørgensen.
Her udvikles talentet!
Interview med Hans Otto Jørgensen - om arbejdet som rektor for forfatterskolen.
Kommentarer