2 gange Martin
af Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne
To nordiske lyrikere Martin Högström og Martin Glaz Serup, besvarer spørgsmål om deres digte. De to er deltagere ved Verbale Pupillers poesifestival i Århus.
Martin Glaz Serup har trods sin unge alder allerede udgivet fire meget roste digtsamlinger. Desuden har han skrevet bøger for børn og unge og arbejder som redaktør på en række lyriktidsskrifter. Han er stud. mag. i Moderne Kultur og desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Martin Glaz Serup fik Michael Strunge-Prisen i 2006 for sin digtsamling 4. et digt. Han er netop aktuel med Trafikken er uvirkelig.
Martin Glaz Serup i dine to seneste digtsamlinger har du brugt et ’lyrisk-jeg’, hvad opnår du med det?
Nu er det lyriske jeg jo en meget traditionel, ja, nogen vil vel næsten kalde det en definerende figur for poesien, og sædvanligvis bliver jeg spurgt, hvad jeg får ud af ikke at opererer med sådan et jeg, som jeg ikke gør i mine første bøger. Når jeg i 4 og i Trafikken er uvirkelig bruger noget der ligner et stabilt jeg som udsigelsesinstans, skal det nok ses dels som en reaktion på mine egne tidligere bøger – at jeg ville prøve noget andet – men også som et effektivt og relativt simpelt greb, for at situere digtenes udsagn, altså og måske tydeligere end tidligere pege på stedet hvorfra der tales. På det jeg, som jo ikke er 100% kongruent med mit eget jeg. Så at sige. Måske har det også, tænker jeg lige nu, at gøre med at mine sidste to digtbøger har været langdigte - - - men hvad præcis det skulle have med det at gøre kan jeg ikke umiddelbart gennemskue, selvom jeg tror der er noget om det…
Især dine første digtsamlinger har tydeligt afsæt i begivenhederne den 11. september. Hvorfor og hvordan mener du, at litteratur og politiske/globale begivenheder hænger sammen?
Det man kunne kalde politiske eller globale begivenheder, som du gør ovenfor, hænger sammen med og har sin plads i litteraturen af den simple årsag at de findes. På samme måde som naturen, kærligheden og kongen (eller dronningen) og alt muligt andet.
Hvor bevidst er du om at nå en bredere og måske ny- potentiel læsegruppe når du skriver?
Det er jeg ikke særlig bevidst om, ikke om at nå bredt ud i hvert fald, selvom det da kunne være dejligt. Hvis jeg målrettet forsøgte at lave noget mange mennesker ville købe, ville jeg nok skrive noget andet end poesi. Selvom jeg grundlæggende ikke forstår, hvorfor poesien ikke har flere læsere end den tilsyneladende har.
Martin Högström, er svensk digter og grafiker fra Stockholm. Han studerer på Litterär Gestaltning på Göteborgs Universitet. Transfutura (2006) er hans debutbog som indbragte ham Katapultpriset.
Anmelderne er meget begejstrede for dine originale og nyskabende digte. Hvordan vil du selv beskrive dine digtes særlige samspil med typografien? Og hvad gør du når du arbejder, så det visuelle udtryk og digtenes rytme forenes?
Jag vet inte hur jag gör. Eller rättare sagt, det beror på vilken text jag arbetar med. Där finns inget generellt tillvägagångssätt – det typografiska arbetet är ett av flera led i skrivandet av dikten. Ibland låter jag detta led uttryckas mer explicit. I Kommande industrilandskap har t.ex. de dikter som berör kolgruvor och dokumentärfotografi till viss del smittats av det utvunna kolet, själva utvinningsprocessen och av de dokumenterande fotografiernas avbildande, kopierande anspråk. Inte för att härma. Men för att undersöka vad kolet respektive dokumentärfotografiet gör i dikten. En vilja att dikten ska underkastas sitt ämne, rent konkret, och i någon mån låta sig skrivas av sitt motiv. Ett försök att nivellera hierarkin mellan blick och objekt. Vid andra tillfällen kanske jag tvärtom försöker slå in en kil i dikten, öppna den och tömma dess innehåll eller dess substans i annat rum. Hur som helst, typografins förmedlande instans som diktens sista utpost innan den äts upp av ögat intresserar mig. En överdriven ytlighet. En uppmärksamhet på det gränssnitt som, förutom att vara bärare av en symbolisk förmedling genom virtuella rum, även är del av ett fysiskt rum.
Lån bøger af Martin Glaz Serup på:
Læs mere om Verbale Pupiller
Skribent
14 sep.07
2 gange Martin
af Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne
To nordiske lyrikere Martin Högström og Martin Glaz Serup, besvarer spørgsmål om deres digte. De to er deltagere ved Verbale Pupillers poesifestival i Århus.
Martin Glaz Serup har trods sin unge alder allerede udgivet fire meget roste digtsamlinger. Desuden har han skrevet bøger for børn og unge og arbejder som redaktør på en række lyriktidsskrifter. Han er stud. mag. i Moderne Kultur og desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Martin Glaz Serup fik Michael Strunge-Prisen i 2006 for sin digtsamling 4. et digt. Han er netop aktuel med Trafikken er uvirkelig.
Martin Glaz Serup i dine to seneste digtsamlinger har du brugt et ’lyrisk-jeg’, hvad opnår du med det?
Nu er det lyriske jeg jo en meget traditionel, ja, nogen vil vel næsten kalde det en definerende figur for poesien, og sædvanligvis bliver jeg spurgt, hvad jeg får ud af ikke at opererer med sådan et jeg, som jeg ikke gør i mine første bøger. Når jeg i 4 og i Trafikken er uvirkelig bruger noget der ligner et stabilt jeg som udsigelsesinstans, skal det nok ses dels som en reaktion på mine egne tidligere bøger – at jeg ville prøve noget andet – men også som et effektivt og relativt simpelt greb, for at situere digtenes udsagn, altså og måske tydeligere end tidligere pege på stedet hvorfra der tales. På det jeg, som jo ikke er 100% kongruent med mit eget jeg. Så at sige. Måske har det også, tænker jeg lige nu, at gøre med at mine sidste to digtbøger har været langdigte - - - men hvad præcis det skulle have med det at gøre kan jeg ikke umiddelbart gennemskue, selvom jeg tror der er noget om det…
Især dine første digtsamlinger har tydeligt afsæt i begivenhederne den 11. september. Hvorfor og hvordan mener du, at litteratur og politiske/globale begivenheder hænger sammen?
Det man kunne kalde politiske eller globale begivenheder, som du gør ovenfor, hænger sammen med og har sin plads i litteraturen af den simple årsag at de findes. På samme måde som naturen, kærligheden og kongen (eller dronningen) og alt muligt andet.
Hvor bevidst er du om at nå en bredere og måske ny- potentiel læsegruppe når du skriver?
Det er jeg ikke særlig bevidst om, ikke om at nå bredt ud i hvert fald, selvom det da kunne være dejligt. Hvis jeg målrettet forsøgte at lave noget mange mennesker ville købe, ville jeg nok skrive noget andet end poesi. Selvom jeg grundlæggende ikke forstår, hvorfor poesien ikke har flere læsere end den tilsyneladende har.
Martin Högström, er svensk digter og grafiker fra Stockholm. Han studerer på Litterär Gestaltning på Göteborgs Universitet. Transfutura (2006) er hans debutbog som indbragte ham Katapultpriset.
Anmelderne er meget begejstrede for dine originale og nyskabende digte. Hvordan vil du selv beskrive dine digtes særlige samspil med typografien? Og hvad gør du når du arbejder, så det visuelle udtryk og digtenes rytme forenes?
Jag vet inte hur jag gör. Eller rättare sagt, det beror på vilken text jag arbetar med. Där finns inget generellt tillvägagångssätt – det typografiska arbetet är ett av flera led i skrivandet av dikten. Ibland låter jag detta led uttryckas mer explicit. I Kommande industrilandskap har t.ex. de dikter som berör kolgruvor och dokumentärfotografi till viss del smittats av det utvunna kolet, själva utvinningsprocessen och av de dokumenterande fotografiernas avbildande, kopierande anspråk. Inte för att härma. Men för att undersöka vad kolet respektive dokumentärfotografiet gör i dikten. En vilja att dikten ska underkastas sitt ämne, rent konkret, och i någon mån låta sig skrivas av sitt motiv. Ett försök att nivellera hierarkin mellan blick och objekt. Vid andra tillfällen kanske jag tvärtom försöker slå in en kil i dikten, öppna den och tömma dess innehåll eller dess substans i annat rum. Hur som helst, typografins förmedlande instans som diktens sista utpost innan den äts upp av ögat intresserar mig. En överdriven ytlighet. En uppmärksamhet på det gränssnitt som, förutom att vara bärare av en symbolisk förmedling genom virtuella rum, även är del av ett fysiskt rum.
Lån bøger af Martin Glaz Serup på:
Læs mere om Verbale Pupiller
af Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne
To nordiske lyrikere Martin Högström og Martin Glaz Serup, besvarer spørgsmål om deres digte. De to er deltagere ved Verbale Pupillers poesifestival i Århus.
Martin Glaz Serup har trods sin unge alder allerede udgivet fire meget roste digtsamlinger. Desuden har han skrevet bøger for børn og unge og arbejder som redaktør på en række lyriktidsskrifter. Han er stud. mag. i Moderne Kultur og desuden uddannet fra Forfatterskolen i 2004. Martin Glaz Serup fik Michael Strunge-Prisen i 2006 for sin digtsamling 4. et digt. Han er netop aktuel med Trafikken er uvirkelig.
Martin Glaz Serup i dine to seneste digtsamlinger har du brugt et ’lyrisk-jeg’, hvad opnår du med det?
Nu er det lyriske jeg jo en meget traditionel, ja, nogen vil vel næsten kalde det en definerende figur for poesien, og sædvanligvis bliver jeg spurgt, hvad jeg får ud af ikke at opererer med sådan et jeg, som jeg ikke gør i mine første bøger. Når jeg i 4 og i Trafikken er uvirkelig bruger noget der ligner et stabilt jeg som udsigelsesinstans, skal det nok ses dels som en reaktion på mine egne tidligere bøger – at jeg ville prøve noget andet – men også som et effektivt og relativt simpelt greb, for at situere digtenes udsagn, altså og måske tydeligere end tidligere pege på stedet hvorfra der tales. På det jeg, som jo ikke er 100% kongruent med mit eget jeg. Så at sige. Måske har det også, tænker jeg lige nu, at gøre med at mine sidste to digtbøger har været langdigte - - - men hvad præcis det skulle have med det at gøre kan jeg ikke umiddelbart gennemskue, selvom jeg tror der er noget om det…
Især dine første digtsamlinger har tydeligt afsæt i begivenhederne den 11. september. Hvorfor og hvordan mener du, at litteratur og politiske/globale begivenheder hænger sammen?
Det man kunne kalde politiske eller globale begivenheder, som du gør ovenfor, hænger sammen med og har sin plads i litteraturen af den simple årsag at de findes. På samme måde som naturen, kærligheden og kongen (eller dronningen) og alt muligt andet.
Hvor bevidst er du om at nå en bredere og måske ny- potentiel læsegruppe når du skriver?
Det er jeg ikke særlig bevidst om, ikke om at nå bredt ud i hvert fald, selvom det da kunne være dejligt. Hvis jeg målrettet forsøgte at lave noget mange mennesker ville købe, ville jeg nok skrive noget andet end poesi. Selvom jeg grundlæggende ikke forstår, hvorfor poesien ikke har flere læsere end den tilsyneladende har.
Martin Högström, er svensk digter og grafiker fra Stockholm. Han studerer på Litterär Gestaltning på Göteborgs Universitet. Transfutura (2006) er hans debutbog som indbragte ham Katapultpriset.
Anmelderne er meget begejstrede for dine originale og nyskabende digte. Hvordan vil du selv beskrive dine digtes særlige samspil med typografien? Og hvad gør du når du arbejder, så det visuelle udtryk og digtenes rytme forenes?
Jag vet inte hur jag gör. Eller rättare sagt, det beror på vilken text jag arbetar med. Där finns inget generellt tillvägagångssätt – det typografiska arbetet är ett av flera led i skrivandet av dikten. Ibland låter jag detta led uttryckas mer explicit. I Kommande industrilandskap har t.ex. de dikter som berör kolgruvor och dokumentärfotografi till viss del smittats av det utvunna kolet, själva utvinningsprocessen och av de dokumenterande fotografiernas avbildande, kopierande anspråk. Inte för att härma. Men för att undersöka vad kolet respektive dokumentärfotografiet gör i dikten. En vilja att dikten ska underkastas sitt ämne, rent konkret, och i någon mån låta sig skrivas av sitt motiv. Ett försök att nivellera hierarkin mellan blick och objekt. Vid andra tillfällen kanske jag tvärtom försöker slå in en kil i dikten, öppna den och tömma dess innehåll eller dess substans i annat rum. Hur som helst, typografins förmedlande instans som diktens sista utpost innan den äts upp av ögat intresserar mig. En överdriven ytlighet. En uppmärksamhet på det gränssnitt som, förutom att vara bärare av en symbolisk förmedling genom virtuella rum, även är del av ett fysiskt rum.
Lån bøger af Martin Glaz Serup på:
Læs mere om Verbale Pupiller
Interne links
Kommentarer