Blog
Elsker du også tyske motorveje?
Elsker du ligesom mig den lange tur ned gennem Tyskland og hjem igen? Så har du det ligesom mig, men bestemt ikke som min mand. Jamen havde vi ikke aftalt at vi netop IKKE skulle køre den lange tur ned gennem Tyskland igen i år når vi skulle på ferie? Sådan spurgte han da jeg tjenstvilligt (og en smule beregnede) havde arrangeret sommerferien som bilferie (igen) i år. Vi skulle på ferie og vi skulle ned til de dejlige strande i Kroatien og Italien. Og han havde jo ret, vi havde faktisk aftalt, at vi ikke endnu et år skulle sidde og svede mens trafikken var gået helt i stå på grund af vejarbejde eller uheld. Denne sommer skulle menuen hverken stå på carrywurst eller sauerkraut det skulle være helt andre kulinariske højdepunkter, der skulle gøre sommeren 2010 uforglemmelig. Hvorfor kom jeg så alligevel til at planlægge en lang biltur bare lige en enkelt gang til? Sandhedens time er kommet jeg må indrømme at jeg har en svaghed som helt klart hænger sammen med mit arbejde. Foruden mad fra tyske motorvejsrestauranter rummer listen over laster også et glødende forhold til bøger og en altopslugende glæde ved at læse. Man er aldrig gladere end når man læser virkelig gode bøger. Og dem er der mange af Og det er netop sagens kerne! Hvor mange bøger kan man nå at læse på en flyvetur på 2 timer? Ikke engang en enkelt, hvorimod bilturen ud og hjem giver dejlig mulighed for at læse mindst fire skønne bøger. Og det er da en skøn både at holde ferie på. Så mens teenagerne på bagsædet sover den velfortjente skønhedssøvn og manden kæmper med den hidsige trafik er jeg i paradis. Eller jeg er på Island med en lejemorder og hyler henrykt af grin når denne amerikanske hårdkogte karl slår krøller på tungen i et forsøg på at udtale islændingenes navne eller når han forklædt som præst deltager i lokaltv og på meget glat is fortæller om sin religion. Da bilen er nået til München, er jeg draget til Skotland, hvor jeg i Edingburgh følger tre gode venner, som er blevet enige om at lave en befrielsesaktion for nogle malerier der er opmagasineret i et kælderarkiv på byens museum. De tre tror at de let kan stjæle malerierne uden at nogen opdager det, men det går ikke som de havde tænkt sig og det er efterhånden meget vanskeligt at finde ud af hvem der er egentligt er ven med hvem. Det samme kan man måske sige om min mand og jeg – eller ved nærmere eftertanke så tror jeg han vil blive glad for at få læst højt – det tror jeg, jeg vil overraske ham med til næste sommer.
Elsker du ligesom mig den lange tur ned gennem Tyskland og hjem igen? Så har du det ligesom mig, men bestemt ikke som min mand. Jamen havde vi ikke aftalt at vi netop IKKE skulle køre den lange tur ned gennem Tyskland igen i år når vi skulle på ferie? Sådan spurgte han da jeg tjenstvilligt (og en smule beregnede) havde arrangeret sommerferien som bilferie (igen) i år. Vi skulle på ferie og vi skulle ned til de dejlige strande i Kroatien og Italien. Og han havde jo ret, vi havde faktisk aftalt, at vi ikke endnu et år skulle sidde og svede mens trafikken var gået helt i stå på grund af vejarbejde eller uheld. Denne sommer skulle menuen hverken stå på carrywurst eller sauerkraut det skulle være helt andre kulinariske højdepunkter, der skulle gøre sommeren 2010 uforglemmelig. Hvorfor kom jeg så alligevel til at planlægge en lang biltur bare lige en enkelt gang til? Sandhedens time er kommet jeg må indrømme at jeg har en svaghed som helt klart hænger sammen med mit arbejde. Foruden mad fra tyske motorvejsrestauranter rummer listen over laster også et glødende forhold til bøger og en altopslugende glæde ved at læse. Man er aldrig gladere end når man læser virkelig gode bøger. Og dem er der mange af Og det er netop sagens kerne! Hvor mange bøger kan man nå at læse på en flyvetur på 2 timer? Ikke engang en enkelt, hvorimod bilturen ud og hjem giver dejlig mulighed for at læse mindst fire skønne bøger. Og det er da en skøn både at holde ferie på. Så mens teenagerne på bagsædet sover den velfortjente skønhedssøvn og manden kæmper med den hidsige trafik er jeg i paradis. Eller jeg er på Island med en lejemorder og hyler henrykt af grin når denne amerikanske hårdkogte karl slår krøller på tungen i et forsøg på at udtale islændingenes navne eller når han forklædt som præst deltager i lokaltv og på meget glat is fortæller om sin religion. Da bilen er nået til München, er jeg draget til Skotland, hvor jeg i Edingburgh følger tre gode venner, som er blevet enige om at lave en befrielsesaktion for nogle malerier der er opmagasineret i et kælderarkiv på byens museum. De tre tror at de let kan stjæle malerierne uden at nogen opdager det, men det går ikke som de havde tænkt sig og det er efterhånden meget vanskeligt at finde ud af hvem der er egentligt er ven med hvem. Det samme kan man måske sige om min mand og jeg – eller ved nærmere eftertanke så tror jeg han vil blive glad for at få læst højt – det tror jeg, jeg vil overraske ham med til næste sommer.
Kommentarer