Hvordan er det, at sidde langt ude i provinsen og drikke kaffe i en hjørnesofa? Det var vigtigt at finde ud af, fortæller Helle Helle i dette interview, om sin seneste bog 'Ned til hundene', hvor hovedpersonen Bente, en forfatter på 42 år, rejser ud for at finde et godt sted at græde. Hun bliver fundet af et ualmindeligt kærligt og gæstfrit par, Putte og John. Helle Helle fortæller om Bente, Putte og John i interviewet:
Bente fandt aldrig det gode sted, hvor man kan græde, hvad fandt hun?
Hun blev fundet af John og Putte og fandt sig til rette i deres hjørnesofa med sandkage og kaffe, ild i brændeovnen, kedeldragter, nisselandskab og gode hunde og hos Puttes bror Ibber med den glatte overkrop. I virkeligheden måske et udmærket sted at græde.
Hvad er Putte for et menneske?
Putte er først i tyverne og går i gamacher og skisokker. Hun ønsker sig en god veninde præcis som Bente. Putte stiller ikke mange spørgsmål, hun byder indenfor uden at vente noget til gengæld. Hun har en lang, tyk fletning, hun synes selv, hun ligner en lille, grim mand. Hun smiler meget. Hun er ikke så god til at lave mad. Hun elsker John, og hun har oplevet stor sorg. Hun arbejder i en genbrugsforretning, indtil hun bliver fyret. Hendes mor var grøntdisponent i Dagli'brugsen.
Hvorfor er Bentes forhold til livet så perifert?
Bentes forhold til livet er ikke perifert. Men hun er en iagttager, hun registrerer, hvad hun ser og hører omkring sig. Det betyder ikke, at hun ikke har følelser eller gør sig tanker. Bente er jo forfatter. Det bedste, hun ved, er at skrive, når hun ellers kan. Når hun skriver, glemmer hun sig selv. Hun bliver til de andre, eller hun bliver til ingenting. Desværre står det skidt til med skriveriet for tiden, det er blandt andet derfor, hun er gået hjemmefra og ud i verden. Hvor hun bliver en del af John og Puttes liv og på en ny måde får lov til næsten at glemme sig selv.
Vil du findes? Spørger Putte, Bente, på sidste side, hvad vil det sige at blive fundet?
Man kan blive fundet af nogen, hvis man er blevet væk, og man kan
findes.
Psykologi og forhistorie? Skaber personer! Hvad er det der interesserer dig ved det?
Bente og Putte og John, Ibber og Eskild og Pilegård, Elly og den anden Bente og onklen er blevet, som de er, fordi de har oplevet, hvad de har oplevet og levet, som de har. Hvis man skal kunne tro på dem, skal disse oplevelser og det liv runge nedenunder alt, hvad de siger og gør. Også, når de bare siger 'hej hej' eller 'Det er da godt med lever'.
Bente kommer tilbage til livet, men hundene går i hundene, hvorfor det?
Hundene går ikke i hundene, men én kommer af dage, og det er Bentes skyld, fordi hun ikke kan finde hundefløjten. Bente kommer ikke tilbage til livet, hun er i det hele tiden, det ser bare anderledes ud, end det plejer.
Du er selv med i bogen, hvorfor?
Jeg er ikke med i bogen, men Bente kunne være mig. Hun er 42 år, forfatter, og hun har en svaghed for at skrive om stille eksistenser, der drikker kaffe og snakker langt ude i provinsen. Der sker ikke så meget i hendes bøger, og hun kan ikke rigtig sige hvad de handler om. Nu kommer hun så ud får smagt på det liv, hun plejer at skrive om.
Efter min forrige bog, Rødby-Puttgarden, var jeg nød til at forholde mig til min egen hang til at skrive om denne kaffedrikning langt ude i provinsen på en ny måde. Derfor opfandt jeg Bente og gjorde hende næsten til mig selv. Men jeg har ikke boet sammen med en hudlæge.
Artikel
Ingen grænser for gæstfriheden på Sydsjælland
Hvordan er det, at sidde langt ude i provinsen og drikke kaffe i en hjørnesofa? Det var vigtigt at finde ud af, fortæller Helle Helle i dette interview, om sin seneste bog 'Ned til hundene', hvor hovedpersonen Bente, en forfatter på 42 år, rejser ud for at finde et godt sted at græde. Hun bliver fundet af et ualmindeligt kærligt og gæstfrit par, Putte og John. Helle Helle fortæller om Bente, Putte og John i interviewet:
Bente fandt aldrig det gode sted, hvor man kan græde, hvad fandt hun?
Hun blev fundet af John og Putte og fandt sig til rette i deres hjørnesofa med sandkage og kaffe, ild i brændeovnen, kedeldragter, nisselandskab og gode hunde og hos Puttes bror Ibber med den glatte overkrop. I virkeligheden måske et udmærket sted at græde.
Hvad er Putte for et menneske?
Putte er først i tyverne og går i gamacher og skisokker. Hun ønsker sig en god veninde præcis som Bente. Putte stiller ikke mange spørgsmål, hun byder indenfor uden at vente noget til gengæld. Hun har en lang, tyk fletning, hun synes selv, hun ligner en lille, grim mand. Hun smiler meget. Hun er ikke så god til at lave mad. Hun elsker John, og hun har oplevet stor sorg. Hun arbejder i en genbrugsforretning, indtil hun bliver fyret. Hendes mor var grøntdisponent i Dagli'brugsen.
Hvorfor er Bentes forhold til livet så perifert?
Bentes forhold til livet er ikke perifert. Men hun er en iagttager, hun registrerer, hvad hun ser og hører omkring sig. Det betyder ikke, at hun ikke har følelser eller gør sig tanker. Bente er jo forfatter. Det bedste, hun ved, er at skrive, når hun ellers kan. Når hun skriver, glemmer hun sig selv. Hun bliver til de andre, eller hun bliver til ingenting. Desværre står det skidt til med skriveriet for tiden, det er blandt andet derfor, hun er gået hjemmefra og ud i verden. Hvor hun bliver en del af John og Puttes liv og på en ny måde får lov til næsten at glemme sig selv.
Vil du findes? Spørger Putte, Bente, på sidste side, hvad vil det sige at blive fundet?
Man kan blive fundet af nogen, hvis man er blevet væk, og man kan
findes.
Psykologi og forhistorie? Skaber personer! Hvad er det der interesserer dig ved det?
Bente og Putte og John, Ibber og Eskild og Pilegård, Elly og den anden Bente og onklen er blevet, som de er, fordi de har oplevet, hvad de har oplevet og levet, som de har. Hvis man skal kunne tro på dem, skal disse oplevelser og det liv runge nedenunder alt, hvad de siger og gør. Også, når de bare siger 'hej hej' eller 'Det er da godt med lever'.
Bente kommer tilbage til livet, men hundene går i hundene, hvorfor det?
Hundene går ikke i hundene, men én kommer af dage, og det er Bentes skyld, fordi hun ikke kan finde hundefløjten. Bente kommer ikke tilbage til livet, hun er i det hele tiden, det ser bare anderledes ud, end det plejer.
Du er selv med i bogen, hvorfor?
Jeg er ikke med i bogen, men Bente kunne være mig. Hun er 42 år, forfatter, og hun har en svaghed for at skrive om stille eksistenser, der drikker kaffe og snakker langt ude i provinsen. Der sker ikke så meget i hendes bøger, og hun kan ikke rigtig sige hvad de handler om. Nu kommer hun så ud får smagt på det liv, hun plejer at skrive om.
Efter min forrige bog, Rødby-Puttgarden, var jeg nød til at forholde mig til min egen hang til at skrive om denne kaffedrikning langt ude i provinsen på en ny måde. Derfor opfandt jeg Bente og gjorde hende næsten til mig selv. Men jeg har ikke boet sammen med en hudlæge.
Kommentarer