Fiktion og virkelighed
af Nanna Rørdam Knudsen, cand.mag.
De to paneldebatter på Krimimessen i Horsens 2004 var spændende diskussioner om vidt forskellige emner. Læs udpluk her.
Paneldebat med fængselsdirektør Jørgen Bang, retspsykiater Henrik Day Poulsen, chekriminalinspektør Per Larsen og forfatter/journalist Gretelise Holm. Ordstyrer: Niels Lillelund
Kan man skrive en krimi om virkelighedens helte – en ansat hos Told og skat, der fælder en rocker for økonomisk kriminalitet eller en rapportskrivende politibetjent? Det var ét af de centrale spørgsmål i debatten om fiktion og virkelighed. Chefkriminalinspektør Per Larsen kunne fortælle mange anekdoter, der illustrerede, at virkeligheden af og til er mere spændende og mere utrolig end selv den mest spændende kriminalroman. Til gengæld er virkelighedens detektiver måske knap så geniale som litteraturens, men til gengæld er de mere hårdtarbejdende. ”Når jeg ser Inspector Morse i fjernsynet får jeg indtrykket af, at det er let at opklare mord. Man går ned på det nærmeste værtshus, får en anden til at betale for sine øl, og så er mordet opklaret”, som ordstyrer Niels Lillelund beskrev en mordopklaring fra fiktionens verden.
Heller ikke forbryderne er altid så spektakulære, som man kan få indtryk af, når man læser krimier. Retspsykiater Henrik Day Poulsen, forfatter til bogen Psykopater, kunne fortælle, at der er langt mellem de ”interessante” forbrydere. De fleste begår deres forbrydelser, fordi de er narkomaner. De psykopater, vi ser i romaner og på film, findes dog. Selv i Danmark, hvor vi har 50-60 drab om året, findes der psykopater, der er lige så skræmmende som den mest uhyggelige film.
Inspireres forbrydere af kriminalromaner?
Der er ikke tvivl om, at virkeligheden inspirerer fiktionen. Gretelise Holm fortalte eksempelvis, at hun bruger publikationen ”Skandinavisk kriminalreportage”, når hun researcher til sine bøger. Men inspireres forbryderne også af fiktionen? Day Poulsen kunne fortælle, at især sædelighedsforbrydere ofte inspireres af internettet, men at de groveste forbrydelser, der er begået af syge mennesker, sandsynligvis ville være blevet begået under alle omstændigheder. Til gengæld oplyste fængselsdirektør Jørgen Bang, at det var hans interesse for kriminalromaner, der havde fået ham til at søge job i fængselsbranchen, så det er åbenbart ikke kun forbrydere, der kan blive inspireret af krimien.
Eventyr og realisme
"Krimien før og nu", paneldebat med forfatterne Kirsten Holst, Christian Dorph, Bjarne Nielsen og Flemming Jarlskov. Ordstyrer: Bo Tao Michaelis.
Paneldeltagerne mødtes til en underholdende samtale om krimiens vilkår i Danmark og en diskussion om, hvad en krimi egentlig er. For skal en krimi være realistisk, eller er der tale om en moderne form for eventyr?
Litterært snobberi
For de fire paneldeltagere var der ingen tvivl: i Norden går skellet mellem krimien før og krimien nu ved svenske Sjöwall og Wahlöö og danske Anders Bodelsen. Deres krimier indvarslede en ny tid, hvor også seriøse forfattere kunne beskæftige sig med kriminalromaner. Før den tid var kriminalromanen enten klassiske puslespilsromaner á la Agatha Christie eller sensationsromaner, der solgtes i kioskerne. Bjarne Nielsen, der bl.a. er leder af det danske Sherlock Holmes-museum, beskæftiger sig især med sensationsromanerne. Han lagde i sit oplæg ikke skjul på, at han godt kunne savne en tid, hvor man kunne købe hæfter med titler som ”Den enøjede dværg. Forbryderroman fra New Yorks underverden” eller ”Hotel San Francisco. En kidnapperroman fra Århus”, prydet med drabelige forsider.
Selv om der i panelet var generel enighed om, at krimien med tiden er blevet mere anerkendt, kunne Christian Dorph dog fortælle om en lyrik-anmelder, der havde undret sig højlydt over, at lyrikeren Dorph også skrev krimier – det måtte bestemt kun være for at skaffe sig smør på brødet. Den form for litterært snobberi kendte alle deltager i panelet til, men de mente også, at danske krimiforfattere ikke kunne nøjes med at skælde ud på anmelderne. Det er måske også relevant at spørge, som Flemming Jarlskov gjorde i sit oplæg: Har Danmark kunnet levere varen, når det drejer sig om krimier? Jarlskov gjorde opmærksom på, at genren nyder en større respekt i både Sverige og Norge, hvor krimitraditionen står stærkere end den gør i Danmark.
Realisme eller eventyr
Bo Tao Michaëlis spurgte paneldeltagerne, hvad de kunne gøre for at pleje krimien og dens image? Flemming Jarlskov mente, at det var vigtigt at gå nye veje og ikke drukne i psykologi og debatter om politiske emner. Christian Dorph var enig. For ham er det især krimiens primitivitet, det todimensionelle og stiliserede, der er tillokkende. Krimien er et moderne eventyr, der giver sig ud for at være realistisk. Jarlskov brugte den svenske forfatter Arne Dahl som eksempel på den form for mytisk krimi, der ved første øjekast er barsk realisme, men som ved en nærmere læsning er et forklædt eventyr. Paneldeltagerne var enige om, at selv om krimien måske nok krævede en form for realisme, var det vigtigste, at fortællingen fulgte sin egen indre logik.
AfKarin Hedemand
Skribent
05 apr.04
Fiktion og virkelighed
af Nanna Rørdam Knudsen, cand.mag.
De to paneldebatter på Krimimessen i Horsens 2004 var spændende diskussioner om vidt forskellige emner. Læs udpluk her.
Paneldebat med fængselsdirektør Jørgen Bang, retspsykiater Henrik Day Poulsen, chekriminalinspektør Per Larsen og forfatter/journalist Gretelise Holm. Ordstyrer: Niels Lillelund
Kan man skrive en krimi om virkelighedens helte – en ansat hos Told og skat, der fælder en rocker for økonomisk kriminalitet eller en rapportskrivende politibetjent? Det var ét af de centrale spørgsmål i debatten om fiktion og virkelighed. Chefkriminalinspektør Per Larsen kunne fortælle mange anekdoter, der illustrerede, at virkeligheden af og til er mere spændende og mere utrolig end selv den mest spændende kriminalroman. Til gengæld er virkelighedens detektiver måske knap så geniale som litteraturens, men til gengæld er de mere hårdtarbejdende. ”Når jeg ser Inspector Morse i fjernsynet får jeg indtrykket af, at det er let at opklare mord. Man går ned på det nærmeste værtshus, får en anden til at betale for sine øl, og så er mordet opklaret”, som ordstyrer Niels Lillelund beskrev en mordopklaring fra fiktionens verden.
Heller ikke forbryderne er altid så spektakulære, som man kan få indtryk af, når man læser krimier. Retspsykiater Henrik Day Poulsen, forfatter til bogen Psykopater, kunne fortælle, at der er langt mellem de ”interessante” forbrydere. De fleste begår deres forbrydelser, fordi de er narkomaner. De psykopater, vi ser i romaner og på film, findes dog. Selv i Danmark, hvor vi har 50-60 drab om året, findes der psykopater, der er lige så skræmmende som den mest uhyggelige film.
Inspireres forbrydere af kriminalromaner?
Der er ikke tvivl om, at virkeligheden inspirerer fiktionen. Gretelise Holm fortalte eksempelvis, at hun bruger publikationen ”Skandinavisk kriminalreportage”, når hun researcher til sine bøger. Men inspireres forbryderne også af fiktionen? Day Poulsen kunne fortælle, at især sædelighedsforbrydere ofte inspireres af internettet, men at de groveste forbrydelser, der er begået af syge mennesker, sandsynligvis ville være blevet begået under alle omstændigheder. Til gengæld oplyste fængselsdirektør Jørgen Bang, at det var hans interesse for kriminalromaner, der havde fået ham til at søge job i fængselsbranchen, så det er åbenbart ikke kun forbrydere, der kan blive inspireret af krimien.
Eventyr og realisme
"Krimien før og nu", paneldebat med forfatterne Kirsten Holst, Christian Dorph, Bjarne Nielsen og Flemming Jarlskov. Ordstyrer: Bo Tao Michaelis.
Paneldeltagerne mødtes til en underholdende samtale om krimiens vilkår i Danmark og en diskussion om, hvad en krimi egentlig er. For skal en krimi være realistisk, eller er der tale om en moderne form for eventyr?
Litterært snobberi
For de fire paneldeltagere var der ingen tvivl: i Norden går skellet mellem krimien før og krimien nu ved svenske Sjöwall og Wahlöö og danske Anders Bodelsen. Deres krimier indvarslede en ny tid, hvor også seriøse forfattere kunne beskæftige sig med kriminalromaner. Før den tid var kriminalromanen enten klassiske puslespilsromaner á la Agatha Christie eller sensationsromaner, der solgtes i kioskerne. Bjarne Nielsen, der bl.a. er leder af det danske Sherlock Holmes-museum, beskæftiger sig især med sensationsromanerne. Han lagde i sit oplæg ikke skjul på, at han godt kunne savne en tid, hvor man kunne købe hæfter med titler som ”Den enøjede dværg. Forbryderroman fra New Yorks underverden” eller ”Hotel San Francisco. En kidnapperroman fra Århus”, prydet med drabelige forsider.
Selv om der i panelet var generel enighed om, at krimien med tiden er blevet mere anerkendt, kunne Christian Dorph dog fortælle om en lyrik-anmelder, der havde undret sig højlydt over, at lyrikeren Dorph også skrev krimier – det måtte bestemt kun være for at skaffe sig smør på brødet. Den form for litterært snobberi kendte alle deltager i panelet til, men de mente også, at danske krimiforfattere ikke kunne nøjes med at skælde ud på anmelderne. Det er måske også relevant at spørge, som Flemming Jarlskov gjorde i sit oplæg: Har Danmark kunnet levere varen, når det drejer sig om krimier? Jarlskov gjorde opmærksom på, at genren nyder en større respekt i både Sverige og Norge, hvor krimitraditionen står stærkere end den gør i Danmark.
Realisme eller eventyr
Bo Tao Michaëlis spurgte paneldeltagerne, hvad de kunne gøre for at pleje krimien og dens image? Flemming Jarlskov mente, at det var vigtigt at gå nye veje og ikke drukne i psykologi og debatter om politiske emner. Christian Dorph var enig. For ham er det især krimiens primitivitet, det todimensionelle og stiliserede, der er tillokkende. Krimien er et moderne eventyr, der giver sig ud for at være realistisk. Jarlskov brugte den svenske forfatter Arne Dahl som eksempel på den form for mytisk krimi, der ved første øjekast er barsk realisme, men som ved en nærmere læsning er et forklædt eventyr. Paneldeltagerne var enige om, at selv om krimien måske nok krævede en form for realisme, var det vigtigste, at fortællingen fulgte sin egen indre logik.
af Nanna Rørdam Knudsen, cand.mag.
De to paneldebatter på Krimimessen i Horsens 2004 var spændende diskussioner om vidt forskellige emner. Læs udpluk her.
Paneldebat med fængselsdirektør Jørgen Bang, retspsykiater Henrik Day Poulsen, chekriminalinspektør Per Larsen og forfatter/journalist Gretelise Holm. Ordstyrer: Niels Lillelund
Kan man skrive en krimi om virkelighedens helte – en ansat hos Told og skat, der fælder en rocker for økonomisk kriminalitet eller en rapportskrivende politibetjent? Det var ét af de centrale spørgsmål i debatten om fiktion og virkelighed. Chefkriminalinspektør Per Larsen kunne fortælle mange anekdoter, der illustrerede, at virkeligheden af og til er mere spændende og mere utrolig end selv den mest spændende kriminalroman. Til gengæld er virkelighedens detektiver måske knap så geniale som litteraturens, men til gengæld er de mere hårdtarbejdende. ”Når jeg ser Inspector Morse i fjernsynet får jeg indtrykket af, at det er let at opklare mord. Man går ned på det nærmeste værtshus, får en anden til at betale for sine øl, og så er mordet opklaret”, som ordstyrer Niels Lillelund beskrev en mordopklaring fra fiktionens verden.
Heller ikke forbryderne er altid så spektakulære, som man kan få indtryk af, når man læser krimier. Retspsykiater Henrik Day Poulsen, forfatter til bogen Psykopater, kunne fortælle, at der er langt mellem de ”interessante” forbrydere. De fleste begår deres forbrydelser, fordi de er narkomaner. De psykopater, vi ser i romaner og på film, findes dog. Selv i Danmark, hvor vi har 50-60 drab om året, findes der psykopater, der er lige så skræmmende som den mest uhyggelige film.
Inspireres forbrydere af kriminalromaner?
Der er ikke tvivl om, at virkeligheden inspirerer fiktionen. Gretelise Holm fortalte eksempelvis, at hun bruger publikationen ”Skandinavisk kriminalreportage”, når hun researcher til sine bøger. Men inspireres forbryderne også af fiktionen? Day Poulsen kunne fortælle, at især sædelighedsforbrydere ofte inspireres af internettet, men at de groveste forbrydelser, der er begået af syge mennesker, sandsynligvis ville være blevet begået under alle omstændigheder. Til gengæld oplyste fængselsdirektør Jørgen Bang, at det var hans interesse for kriminalromaner, der havde fået ham til at søge job i fængselsbranchen, så det er åbenbart ikke kun forbrydere, der kan blive inspireret af krimien.
Eventyr og realisme
"Krimien før og nu", paneldebat med forfatterne Kirsten Holst, Christian Dorph, Bjarne Nielsen og Flemming Jarlskov. Ordstyrer: Bo Tao Michaelis.
Paneldeltagerne mødtes til en underholdende samtale om krimiens vilkår i Danmark og en diskussion om, hvad en krimi egentlig er. For skal en krimi være realistisk, eller er der tale om en moderne form for eventyr?
Litterært snobberi
For de fire paneldeltagere var der ingen tvivl: i Norden går skellet mellem krimien før og krimien nu ved svenske Sjöwall og Wahlöö og danske Anders Bodelsen. Deres krimier indvarslede en ny tid, hvor også seriøse forfattere kunne beskæftige sig med kriminalromaner. Før den tid var kriminalromanen enten klassiske puslespilsromaner á la Agatha Christie eller sensationsromaner, der solgtes i kioskerne. Bjarne Nielsen, der bl.a. er leder af det danske Sherlock Holmes-museum, beskæftiger sig især med sensationsromanerne. Han lagde i sit oplæg ikke skjul på, at han godt kunne savne en tid, hvor man kunne købe hæfter med titler som ”Den enøjede dværg. Forbryderroman fra New Yorks underverden” eller ”Hotel San Francisco. En kidnapperroman fra Århus”, prydet med drabelige forsider.
Selv om der i panelet var generel enighed om, at krimien med tiden er blevet mere anerkendt, kunne Christian Dorph dog fortælle om en lyrik-anmelder, der havde undret sig højlydt over, at lyrikeren Dorph også skrev krimier – det måtte bestemt kun være for at skaffe sig smør på brødet. Den form for litterært snobberi kendte alle deltager i panelet til, men de mente også, at danske krimiforfattere ikke kunne nøjes med at skælde ud på anmelderne. Det er måske også relevant at spørge, som Flemming Jarlskov gjorde i sit oplæg: Har Danmark kunnet levere varen, når det drejer sig om krimier? Jarlskov gjorde opmærksom på, at genren nyder en større respekt i både Sverige og Norge, hvor krimitraditionen står stærkere end den gør i Danmark.
Realisme eller eventyr
Bo Tao Michaëlis spurgte paneldeltagerne, hvad de kunne gøre for at pleje krimien og dens image? Flemming Jarlskov mente, at det var vigtigt at gå nye veje og ikke drukne i psykologi og debatter om politiske emner. Christian Dorph var enig. For ham er det især krimiens primitivitet, det todimensionelle og stiliserede, der er tillokkende. Krimien er et moderne eventyr, der giver sig ud for at være realistisk. Jarlskov brugte den svenske forfatter Arne Dahl som eksempel på den form for mytisk krimi, der ved første øjekast er barsk realisme, men som ved en nærmere læsning er et forklædt eventyr. Paneldeltagerne var enige om, at selv om krimien måske nok krævede en form for realisme, var det vigtigste, at fortællingen fulgte sin egen indre logik.
Kommentarer