'Skrønen om Erkan' er Karsten Lunds roman om den unge tyrkiske mand Erkan. Han kommer til Danmark i 1963 og han er en flittig og dygtig forretningsmand og det lykkes ham at få stor succes i Esbjerg, hvor han bor i perioden 1969 - 2003.
Hvad er det for en historie, du gerne vil fortælle med Skrønen om Erkan?
Jeg er altid på jagt efter den gode historie. Én af definitionerne på en god historie er at den ikke er fortalt før. Alle de indvandrer- og flygtningehistorie, jeg har hørt eller læst, handler om noget traumatisk og sørgeligt. Jeg tænkte derfor at det kunne være sjovt at fortælle en indvandrerhistorie med et glimt i øjet. Og om en mand, som det går godt! Måske er det ikke ALLE indvandrere, som tvangsgifter deres piger bort, omskærer dem, eller begår æresdrab. Måske er det ikke alle, der er arbejdsløse eller på anden måde udelukkende ulykkelige i dette land. Måske er det ikke ALLE andengenerationsindvandrere der får tiden til at gå med at brænde politibiler af. Det kunne man ellers godt tro, hvis man læser aviser hver dag.
Erkan slår sig ned i Esbjerg, har du en bestemt grund til at vælge Esbjerg?
Hvis man kigger efter i mit forfatterskab, vil man opdage at alle bøgerne har en historisk periode som ramme - verdenshistorisk eller Danmarkshistorisk, mest det sidste. Fremmedarbejderperioden 1970-2000 eller cirka deromkring havde jeg ikke set bearbejdet i skønlitterær form før. I USA og England, ja. Men ikke her. Derfor. Og - mere konkret - fordi jeg til TV2-Nyhederne lavede et portræt af det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Agdogan, hvis bedstefar kom til Esbjerg fra det tyrkiske bondeland i 1969. Det syntes, jeg var interessant - mere end hvis han kom til Odense eller København eller Århus - kontrasten var sjov, der var mulighed for at øjne store forskelle, men også ligheder mellem de to samfund. I Vestjylland og navnlig Esbjerg er der en umiddelbar stor respekt for en entreprenant ånd, mere end for et fint navn.
Hvorfor har du valgt skrøne-formen?
Skrønen var min forlæggers idé. Jeg foreslog Sangen om Erkan, og måske fortryder jeg lidt at jeg ikke stod fast. Titlen har fået nogle til at sige at jeg tager lidt afstand fra historien. Og det var jo bestemt ikke meningen. På den anden side betyder skrøne en løgnehistorie. Og det er romaner jo pr. definition. Desuden rummer ordet noget af den humor, som jeg forsøgt at lægge frem.
Hvordan er Erkan i forhold andre tyrkiske indvandrere? Er han en god repræsentant og typisk repræsentant?
Erkan kan vel ikke siges at være nogen typisk repræsentant for de tyrkiske indvandrere. Om han er god? Både og. Mest ja. De gode er tit kedelige. Erkan er en god historie, et spændende menneske, håber jeg, med et dillemma i rygsækken, som han tager hånd om på en måde, som de fleste af os kun drømmer om at vi havde mod til. Og det er jo også lige ved at gå galt.
Er der stor temperamentsforskel på en tyrkisk mand og en dansk mand? Eller er det noget jeg læser mig til - altså at tyrkere er varme og at danskere er kolde og regelrette?
Jeg ved ikke om der er stor temperamentsforskel på en tyrker og en dansker. Det er der nok. Spørgsmålet lægger op til generaliseringer, og det kan godt gå hen at blive lidt træls. Men i hvert fald er der stor kulturel forskel. Tyrkerne galer op, når de skal forhandle om prisen på en hyrde eller en brugt bil, så vi tror, der er ved at udbryde krig. Til gengæld deler de ud af mad og inviterer dig ind på te i ét væk. De er mere umiddelbare end os, i hvert fald på landet, og har et anarkistisk element, som jo nok forsvandt herhjemme i 16-1700-tallet herhjemme. Dengang kunne man vel også løse en landsbystrid med en ladt pistol i Danmark. Men derudover vil jeg sige at jeg faktisk ikke er den store Tyrkiet-ekspert. Derfor har jeg også været nødt til at lade en dansker fortælle historien.
Roman fortæller meget om kulturelle forhold, hvad fortæller den om kønsroller?
Kønsrollerne er et af de mange punkter, hvor Erkan skiller sig ud fra sine landsmænd - på samme måde som hans far gjorde hjemme i landsbyen. Jeg vil ikke være indehaver af nogen god og rigtig mening om kønsroller. Men se, hvordan det går med hans datter. Og hvordan meningerne om hende hjemme i faderens gamle landsby skifter i det øjeblik, hun rent faktisk driver det til noget. I bogen er der et arrangeret ægteskab - Erkans første - der viser sig at være lykkeligt. Skrækkeligt? Det kan godt være, men overraskende og dermed interessant.
Du har også en lille krimiintrige i denne roman - skriver du på et tidspunkt en 'ren' krimi?
Jeg hører til de fortællere, der er nødt til at have en krimiintrige som motor til at holde historien i gang. Rent faktisk mener jeg at det "fineste" er ikke at benytte sig af den slags kneb. Når for eksempel Carsten Jensen kan få os gennem 600 sider om Marstals søfartshistorie uden en sådan, er det stort. Men jeg hænger - også ofte som læser eller seer til en film - bedre fast, når der er en gåde der skal løses.
En ren krimi? Måske en dag. Jeg ville egentlig gerne, men så skal den være anderledes - helt anderledes - end den strøm af krimier, der er over os i disse år, bøger som alle ligner hinanden til forveksling. Alene det at skrive én i et smukt sprog ville jo være en skelsættende forandring.
Kommentarer