Kamilla Jørgensen er oversætter af Pigen der legede med ilden og det seneste bind i Stieg Larssons trilogi Luftkastellet der blev sprængt. Hun har fået meget ros for sin flotte oversættelse og i dette interview mærker man tydeligt, hvor meget personerne er gået hende i blodet - og hvor høj pris hun sætter på bøgerne.
Lisbeth Salander 'Lille Pippi' er en ekstrem person, hvorfor er hun alligevel en troværdig hovedperson?
Jo, Lisbeth Salander er en ekstrem person, men hun har både ekstreme negative sider og ekstreme positive sider. Det gør hende troværdig. Hun er en matematisk begavelse, et computer-geni, og så er hun villig til at gå helt til kanten, ja faktisk langt ud over den, fordi hun er en desillusioneret sjæl, der ikke har noget at miste. Hendes mod og fandenivoldskhed gør, at hun bringer sig selv i nogle situationer, der gør bøgerne spændende. Hun er grim, rå, upoleret og ude af stand til at omgås andre mennesker på normal vis. Men hun er også i besiddelse af en udpræget retfærdighedssans.
Hvilken helt er Mikael Blomkvist?
Mikael Blomkvist er en mere klassisk krimihelt med et stort politisk engagement. Han trækker på traditioner fra andre svenske krimiuniverser, f.eks. Sjöwall og Wahlös og Guillous. Og så får man også en fornemmelse af, at Blomkvist er Stieg Larssons alter ego. Larsson var jo også journalist og kendt for sit engagement mod højreekstremisme og racisme. Han var en af grundlæggerne af tidsskriftet Expo, der i mangt og meget ligner tidsskriftet Millennium i fiktionens verden.
Er hævn eller angst den største drivkraft i 'Luftkastellet der blev sprængt'?
Hævn er afgjort den stærkeste drivkraft i Luftkastellet der blev sprængt. I hvert fald når handlingen kredser om Lisbeth Salander. Hun føler tilsyneladende ingen angst. Man er enten med eller imod hende. Og bliver man for alvor hendes fjende, er der ingen nåde.
Hvis du selv havde indflydelse på Lisbeths skæbne, hvad ville du så gøre for hende?
I virkelighedens verden: Lade hende finde sammen med Miriam Wu igen. Men i fiktionens verden er det jo netop mest underholdende, hvis personerne får noget modgang.
Handlingen i de tre bind har konsekvenser og tråde frem og tilbage mellem bindene, hvilken betydning har det?
Der er mange bolde i spil i Millennium-trilogien, mange personer og intriger at holde styr på. Men Stieg Larsson er jo eminent til at samle trådene og til at gøre sine personer så levende, at vi sagtens husker, hvem de er, og hvad de står for. Forfatteren giver sig god tid at komme omkring i alle krogene og til at opsummere undervejs, både så alle dem, der ikke har læst de foregående bind, kan være med, men også for at vi andre har personer og handlingsgange helt præsent, når de behandles.
Kan man kalde Stieg Larssons krimier for femikrimier?
Nej, jeg vil ikke kalde Millennium-trilogien for femikrimier, en betegnelse der jo desværre er blevet lidt nedladende. Der er nok mange definitioner af, hvad en femikrimi er. En af tendenserne er måske, at nogle kvindelige krimiforfattere inddrager hovedpersonernes familieliv og hverdagens trummerum mere, og det kan man ikke sige er tilfældet her. Hovedpersonerne lever nemlig ikke sådan et liv med mand/kone og børn. Kvinderne fylder godt i rollelisten. De er stærke og selvstændige, og derfor gider de kvindelige læsere godt at være med. Det tror jeg er en af grundene til, at serien er blevet så populær ? at forfatteren ikke fra begyndelsen har udelukket 50 % af læserne, men at trilogien appellerer til begge køn. Men selv om Lisbeth Salander, Sonja Modig, Erika Berger, Monica Figuerola og alle de andre kvinder fylder godt i landskabet, så er det jo først og fremmest Mikael Blomkvist, der er omdrejningspunktet.
Svenskerne har sat sig grundigt på krimilæserne. Kombinationen af skandinavisk idyl og bundløs uhæderlighed eller den svenske selvtilfredshed i verdens bedste velfærdssamfund der rokkes og rystes, er det det der gør de svenske krimier så populære?
Litteraturen i det hele taget har bedre vilkår i Sverige. For det første bor der 9 millioner mennesker i Sverige, og derfor trykkes bøgerne i større oplag end i Danmark. Desuden har svenskerne en stærk bogklub-tradition, fordi flere mennesker bor langt fra en boghandel, end tilfældet er her i landet. Og det er måske i særlig høj grad kommet krimilitteraturen til gavn, da det er en genre, der har tag i mange mennesker, og som derfor har større chance for at komme i bogklub. Bogmomsen er også væsentlig lavere i Sverige. Og så har det vel en afsmittende effekt: At så mange svenske forfattere skriver gode krimier gør vel bare, at endnu flere svenske forfattere får blod på tanden. Danskerne kan godt lide svenske krimier og svensk litteratur i det hele taget, fordi svenskerne ligner os selv, og vi har i Danmark en meget stærk tradition for at oversætte svensk litteratur og orientere os mod det svenske bogmarked.
Artikel
Den stærkeste drivkraft er hævn interview med Kamilla Jørgensen
Kamilla Jørgensen er oversætter af Pigen der legede med ilden og det seneste bind i Stieg Larssons trilogi Luftkastellet der blev sprængt. Hun har fået meget ros for sin flotte oversættelse og i dette interview mærker man tydeligt, hvor meget personerne er gået hende i blodet - og hvor høj pris hun sætter på bøgerne.
Lisbeth Salander 'Lille Pippi' er en ekstrem person, hvorfor er hun alligevel en troværdig hovedperson?
Jo, Lisbeth Salander er en ekstrem person, men hun har både ekstreme negative sider og ekstreme positive sider. Det gør hende troværdig. Hun er en matematisk begavelse, et computer-geni, og så er hun villig til at gå helt til kanten, ja faktisk langt ud over den, fordi hun er en desillusioneret sjæl, der ikke har noget at miste. Hendes mod og fandenivoldskhed gør, at hun bringer sig selv i nogle situationer, der gør bøgerne spændende. Hun er grim, rå, upoleret og ude af stand til at omgås andre mennesker på normal vis. Men hun er også i besiddelse af en udpræget retfærdighedssans.
Hvilken helt er Mikael Blomkvist?
Mikael Blomkvist er en mere klassisk krimihelt med et stort politisk engagement. Han trækker på traditioner fra andre svenske krimiuniverser, f.eks. Sjöwall og Wahlös og Guillous. Og så får man også en fornemmelse af, at Blomkvist er Stieg Larssons alter ego. Larsson var jo også journalist og kendt for sit engagement mod højreekstremisme og racisme. Han var en af grundlæggerne af tidsskriftet Expo, der i mangt og meget ligner tidsskriftet Millennium i fiktionens verden.
Er hævn eller angst den største drivkraft i 'Luftkastellet der blev sprængt'?
Hævn er afgjort den stærkeste drivkraft i Luftkastellet der blev sprængt. I hvert fald når handlingen kredser om Lisbeth Salander. Hun føler tilsyneladende ingen angst. Man er enten med eller imod hende. Og bliver man for alvor hendes fjende, er der ingen nåde.
Hvis du selv havde indflydelse på Lisbeths skæbne, hvad ville du så gøre for hende?
I virkelighedens verden: Lade hende finde sammen med Miriam Wu igen. Men i fiktionens verden er det jo netop mest underholdende, hvis personerne får noget modgang.
Handlingen i de tre bind har konsekvenser og tråde frem og tilbage mellem bindene, hvilken betydning har det?
Der er mange bolde i spil i Millennium-trilogien, mange personer og intriger at holde styr på. Men Stieg Larsson er jo eminent til at samle trådene og til at gøre sine personer så levende, at vi sagtens husker, hvem de er, og hvad de står for. Forfatteren giver sig god tid at komme omkring i alle krogene og til at opsummere undervejs, både så alle dem, der ikke har læst de foregående bind, kan være med, men også for at vi andre har personer og handlingsgange helt præsent, når de behandles.
Kan man kalde Stieg Larssons krimier for femikrimier?
Nej, jeg vil ikke kalde Millennium-trilogien for femikrimier, en betegnelse der jo desværre er blevet lidt nedladende. Der er nok mange definitioner af, hvad en femikrimi er. En af tendenserne er måske, at nogle kvindelige krimiforfattere inddrager hovedpersonernes familieliv og hverdagens trummerum mere, og det kan man ikke sige er tilfældet her. Hovedpersonerne lever nemlig ikke sådan et liv med mand/kone og børn. Kvinderne fylder godt i rollelisten. De er stærke og selvstændige, og derfor gider de kvindelige læsere godt at være med. Det tror jeg er en af grundene til, at serien er blevet så populær ? at forfatteren ikke fra begyndelsen har udelukket 50 % af læserne, men at trilogien appellerer til begge køn. Men selv om Lisbeth Salander, Sonja Modig, Erika Berger, Monica Figuerola og alle de andre kvinder fylder godt i landskabet, så er det jo først og fremmest Mikael Blomkvist, der er omdrejningspunktet.
Svenskerne har sat sig grundigt på krimilæserne. Kombinationen af skandinavisk idyl og bundløs uhæderlighed eller den svenske selvtilfredshed i verdens bedste velfærdssamfund der rokkes og rystes, er det det der gør de svenske krimier så populære?
Litteraturen i det hele taget har bedre vilkår i Sverige. For det første bor der 9 millioner mennesker i Sverige, og derfor trykkes bøgerne i større oplag end i Danmark. Desuden har svenskerne en stærk bogklub-tradition, fordi flere mennesker bor langt fra en boghandel, end tilfældet er her i landet. Og det er måske i særlig høj grad kommet krimilitteraturen til gavn, da det er en genre, der har tag i mange mennesker, og som derfor har større chance for at komme i bogklub. Bogmomsen er også væsentlig lavere i Sverige. Og så har det vel en afsmittende effekt: At så mange svenske forfattere skriver gode krimier gør vel bare, at endnu flere svenske forfattere får blod på tanden. Danskerne kan godt lide svenske krimier og svensk litteratur i det hele taget, fordi svenskerne ligner os selv, og vi har i Danmark en meget stærk tradition for at oversætte svensk litteratur og orientere os mod det svenske bogmarked.
Kommentarer