Michael Katz Krefelds 3. krimi er en meget velskreven krimi med fart over feltet. Midt i København springer en voldsom bombe - bombeangrebet skal efterforskes – en muslimsk gruppe tager ansvaret for bomben, men de tekniske beviser passer ikke med deres påstand. Optrevlingen af bombeangrebet leder fra muslimske kredse til traumatiserede Afghanistan-veteraner og et sikkerhedsselskab med skjulte aktiviteter. Historien ender i et fantastisk plot!
Hvorfor er PET du har valgt at lade medvirke i din roman?
Helt klart en psykologisk afvejning mere end det handlede om at finde et miljø med blå blink. Hele tanken med protokollen var at skabe en stemning af paranoia og her spiller overvågningen en stor rolle. Herunder den som PET udøver. Derfor var den ene af mine hovedpersoner Nikolaj Storms arbejde i PET en rigtig god katalysator for dette. Samtidig er han også en hovedperson som har svært ved at acceptere at han ikke aktivt kunne forhindre terrorangrebet, men blot så på. Storms udviklingshistorie går dermed fra at være en ”voyeur” til at blive en handlingens mand. Det var denne rejse som jeg fandt interessant.
Din heltinde har en voldsdom - hvad får dig til at vælge sådan en heltinde?
Heltinde er måske så meget sagt. Jeg mener at det værste man som forfatter kan gøre er at kategoriserer sine karakterer som enten helte eller skurke. Det gælder om at komme under huden på dem alle. Katrine har selv en belastet fortid med overgreb, hvilket gør at hun har meget svært ved at styre sit temperament når hun oplever overgreb mod andre. Det er så gået ud over en pædofil drabsmand som hun har banket. Min egen holdning er at vi som udgangspunkt alle er lige for loven, at politiet i særdeleshed skal overholde den, på den anden side forstår jeg jo godt at nogen ikke kan styre deres afmagt og had til en sådan person. Det viser deres fejlbarlighed og at de er mennesker. Det er alle disse fejltrin, særligt hos hovedpersonerne som jeg synes er interessant at arbejde med, også fordi de udfordrer mig, og forhåbentlig læseren.
Hvor meget reseacher du før du skriver?
Jeg researcher utrolig meget, både før og under. Med den type bøger jeg skriver som tager udgangspunkt i emner og temaer som foregår her og nu er det utrolig vigtigt at have detaljerne på plads. Jeg kan så også rigtig godt lide den del af mit arbejde som forfatter. Det er jo en unik mulighed for at sætte sig ind alverdens ting, fremmede miljøer og andres måder at leve på.
Krigsveteranener, der ikke behandles godt har en meget central rolle i din roman, hvorfor?
Det interesser mig at tage udgangspunkt i den tid vi lever i. At tage emner op i romanform som har en afgørende betydning for den måde vi anskuer os selv og omverdenen på. En af de mest skelsættende begivenheder i vores tid er at vi er gået i krig. Det kan man synes om hvad man vil. For mig er det interessant hvad en sådan handling gør ved os. Ved soldaterne som deltager. Ved deres efterladte familier. Ved vores samfund som helhed. Det er nok hele denne krigens gru – med de hjemvendte veteraner som katalysator – som er rykket helt tæt på os efter 50 år i fred og fordragelighed, som jeg synes er vigtig at skildre.
Hvad betyder din tv-manuskript erfaring når du skriver romaner?
Der er jo stor forskel på at skive til film og tv, og så til at skrive en roman. I første omgang spændte min baggrund nok mere ben for mig. Men nu – et par bøger længere henne – kan jeg se at det som jeg forsøger at holde i hævd og som jeg har taget med mig er: At skabe et økonomisk og præcist sprog uden for mange sprogblomster, at scenerne altid har en pointe og en fremdrift for plottet, at min dialog beskriver personerne og ikke bare annoncerer hvad der nu skal ske. Alt i alt en meget økonomisk og forhåbentlig præcis måde at skrive på.
Din roman har to plot var det noget du havde planlagt?
Ja, bestemt. Med den her type historier hvor der er mange lag, og ikke mindst en konspirationsfortælling som skal gå op, er det vigtigt at have gjort sig plottets udvikling fuldstændig klart. Det er så en langvarig proces hvor også hovedpersonerne går ind og rykker til hele strukturen, bedst som man nu troede at det hele var færdigt. Dernæst var det vigtigt for mig at skabe tilstrækkeligt store twists i plottet, som kunne få handlingen og det uforudsigelige (og det paranoide) op at køre.
Hvilken af personerne i romanen synes du bedst om?
Det er helt klart et parløb mellem Nikolaj Storm og Katrine Bergman. Jeg synes at de komplimenterer hinanden utrolig godt. De viser konstant nye sider af sig selv som jeg finder inspirerende at skrive om. Det er også derfor at jeg har valgt at skrive en selvstændig fortsættelse med de to i hovedrollerne. De er hinandens modsætninger samtidig med at de også har den samme maskuline og feminine skrøbelighed –og styrke, som fascinerer mig.
Kommentarer