Ulven er en fortælling om en lille familie, der som alle familier, selv stammer fra to andre familier.
Fortællingen foregår i Køge omkring 2. verdenskrig. Det er en meget spændende roman med fantastiske elementer og et stort og nuanceret persongalleri med personer med lyse og mørke sider. Katrine Marie Guldager besvarer her spørgsmål om romanen
Hvad betyder familie og slægt for din roman?
Min roman handler jo om slægt og familie. Når man er ung, er man meget optaget af, hvordan ens forældre har påvirket én, men efterhånden synes jeg, at jeg er kommet i en alder, hvor det også er interessant, hvordan ens bedsteforældre påvirkede ens forældre - og ikke mindst hvordan man selv påvirker sine børn (og børnebørn). Så ULVEN er begyndelsen på en længere historie, hvor man kan følge mange generationer. Ikke at ens familie er alt - mange andre ting spiller også ind i skabelsen af en person. Men familien er alligevel vigtig for vores selvforståelse. Længe før vi kan forsvare os, bliver vi påduttet roller, der bliver udleveret rollelister med vindere og tabere, stærke og svage, og selv om vi lever et langt, bevidst voksenliv, så er familiens bånd ikke altid helt lette at vriste sig fri af. Og langt fra alle øsnker det, de fleste er enten godt tilfredse med deres rolle, eller de har valgt at affinde sig med den.
Fortællestemmen ved meget, hvorfor har du valgt at fortælle sådan?
Åh, litteratur, hvor en jeg-stemme taler løs om sig selv side op og side ned, kan godt gå hen og blive lidt kedelig. Lidt navlebeskuende. Jeg synes godt, forfatteren må have mere på hjerte end blot at udforske sit eget følelsesliv. Og vil man kunne overskue en familie over flere generationer, så skal man altså lidt op i perspektiv. Så må man stille sig an som én der véd noget, én, der vil fortælle noget.
Hvad vil du fortælle om moral?
Jeg ved ikke, hvad jeg vil fortælle om moral. Jeg siger som Tjekov: Jeg er ikke mine personers dommer, jeg er deres bedste vidne. Som forfatter er det min opgave at forstå og aflægge vidnesbyrd for mine personer, ikke slå dem over nakken, fordi de gør noget upassende. Når det er sagt, er det det klart, at al litteratur også handler om moral. Om ikke andet fordi det er umoralsk at stjæle læserens tid og penge, hvis man slet ikke har noget på hjerte. Vi kommer ikke uden om, at den menneskelige tilværelse næsten konstant indeholder moralske valg (hvorfor sidder jeg f.eks her og skriver til dig, fremfor at hjælpe de nødlidende i Afrika?), og litteraturen, som handler om mennesker, gør det selvfølgelig også. Jeg prøver at opstille folks moralske konflikter, så må læseren eller andre selv afgøre, hvordan de skal dømmes.
Det dobbelte er meget tydeligt - hvorfor er f.eks. en søster lys og en anden mørk?
ULVEN handler jo om det lyse og mørke i en familie - og det lyse og mørke i tiden. Nu er jeg for ung til at have levet under 2. Verdenskrig, men når et land er i krig, så bliver tingene jo mere sort/hvide, det bliver mere tydeligt hvem, der er ven og hvem, der er fjende. Udover det så er frøken Lys og frøken Mørke faktisk oprindelig én person, der spaltede sig ud i to, dengang, deres far forlod dem.
Er din roman en historie om menneskelig grumhed?
Min roman handler om en families tilblivelse. Den handler om det katastofale i, at moderen i familien overhovedet ikke kender sig selv, før hun bliver gift - og måske i virkeligheden har kunstneriske ambitioner. Den handler om to søskende, der ikke får opmærksomhed nok, og derfor hader hinanden, så meget, at den ene til sidst prøver at tage livet af den anden. Den handler om en far, der er så fanget i den tids manderolle, at han ikke kan gøre andet end at slå. Jo, historien er måske lidt mere grum, end de fleste familiehistorier, men de mørke understrømme, der er i denne familie, tror jeg desværre er i alle familier. Det er i familiens gryde, at vi bliver til som mennesker, og selvfølgelig er der både had og kærlighed forbundet med det.
Kommentarer