I skole som forfatter?
af Anne-Marie Mai. Formand for bestyrelsen for Forfatterskolen.
Kan man lære at blive forfatter? Det er et spørgsmål, som vi ofte får stillet på Forfatterskolen. Mit svar er hverken ja eller nej, men nej og ja. Hvis man ikke elsker dansk sprog og har kunstnerisk talent for at bruge det, kan man ikke blive forfatter, heller ikke selv om man øver sig i nok så mange år. Men hvis man har talent for at dyrke ordets kunst og slet ikke kan holde fingrene fra gode historier, spændende noveller og overraskende digte, kan man få et meget stort udbytte af at være elev på Forfatterskolen.
Talent skal der til, hvis man vil være forfatter, og mange danske forfattere har gennem tiderne arbejdet med deres talent på egen hånd og i dybeste ensomhed. Men der er også en lang tradition for, at nye forfattere finder sammen, diskuterer, kritiserer hinandens forsøg eller sørger råd hos ældre kolleger, mens de prøver at få offentliggjort deres første bøger. Tænk på den unge Oehlenschläger, der i begyndelsen af 1800-tallet søgte råd og inspiration hos filosoffen Steffens, mens han arbejdede på sine første digte. Eller tænk på unge forfattere og kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt sammen på det såkaldte Valby-parnas, hvor Tom Kristensen og Emil Bønnelycke førte an i natlige diskussioner om litteratur og kunst. Eller på Unge Kunstneres Klub i 1940´erne, hvor Piet Hein, Sonja Hauberg, Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen mødtes.
I 1970´erne og 1980´erne blev Poul Borums hjem i Havnegade i København et mødested for unge forfattere og håbefulde debutanter. Poul Borum, der levede fra 1934-1996, var en af tidens bedste lyrikere og desuden en nådesløs litteraturkritiker ved Ekstra Bladet. I 1968 blev han redaktør af det fine gamle lyriktidsskrift Hvedekorn, hvor mange forfattere gennem tiderne er debuteret, og han begyndte at holde oplæsnings- og diskussionsaftner for tidsskriftets debutanter rundt om sit spisebord. Borums initiativ viste sig at få stor betydning for de unge, og i 1980´erne lignede møderne mere og mere den type af undervisning, som man kender fra andre unstneruddannelser, især inden for film og billedkunst. Man læste højt for hinanden af nye manuskripter, diskuterede klassikere og introducerede hinanden for ny international litteratur og litteraturdebat.
Borums to principper: talentet og lysten
Der var to meget vigtige principper for Borums samarbejde med de nye forfattere: først og fremmest var det altid den enkelte særlige talent og kunstneriske ideer, der var udgangspunktet. Borum kunne ikke drømme om at hævde, at alle skulle skrive på en bestemt måde eller afvise en genre eller en idé på forhånd. Dernæst lagde Borum meget vægt på, at man som ny forfatter skulle læse al mulig god litteratur, lytte til masser af musik og sætte sig ind i billedkunsten og dens nyeste strømninger. Man lærer meget om kunstnerisk teknik ved at studere de allerbedste og se på andre kunstarters arbejde.
De to principper, som Poul Borum arbejde med i de første år, er stadig meget vigtige for Forfatterskolen, selv om det efterhånden er 17 år siden, at Borum sammen med en kreds af forfatterkolleger og litterater, gjorde skolen til en egentlig institution. I en lang periode var Forfatterskolens økonomiske vilkår meget vanskelige, og skolens fremtid usikker, men i januar 2004 blev Forfatterskolen på foranledning af kulturminister Brian Mikkelsen en selvejende institution under Kulturministeriet. Forfatterskolen er dermed en anerkendt dansk uddannelse på linie med andre kunstuddannelser i musik, billedkunst, arkitektur og teater.
Vi lægger stadig vægt på Borums to principper: den enkeltes talent og lyst til at arbejde med sine muligheder står i centrum. Lærere og elever læser elevernes tekster i fælles forløb, samtidig med at eleverne også individuelt modtager vejledning om deres manuskripter. Skolens faste lærere og vores rektor er alle professionelle forfattere. Vi bruger også stadig god tid på at læse dansk og udenlandsk litteratur blandt andet for at lære skriveteknik. Undervisningen er toårig, og der er mødepligt til timerne og til de mange seminarer med danske og udenlandske forelæsere. Vi lægger vægt på at besøge litterære miljøer i ind- og udland, og et praktikforløb på en skole eller et forlag på 1 måneds varighed pr. år er obligatorisk for alle elever.
Der foregår hele tiden en evaluering af den enkelte elevs arbejde, og undervisningen afsluttes med, at eleven modtager en detaljeret skriftlig evaluering af sin kunstneriske og faglige fundering og sine kunstneriske færdigheder. Eleverne får således et godt fagligt papir med sig videre ud i verden og i litteraturen. Foreløbig er 60% af Forfatterskolens elever debuteret som forfattere; andre har valgt at læse videre på universitetet eller er blevet ansat ved forlag og i undervisningssektoren.
Kirsten Hammann, Helle Helle og Morten Søndergaard er nogle af de mange forfatterskoleelever, der har haft stor succes som forfattere.
Forfatterskolens uddannelse bliver søgt af mange. Hvert år henvender flere hundrede sig om optagelse, men kun få slipper gennem vores nåleøje. Talent skal der til, og Forfatterskolens lærere er skrappe til at spotte talentet og de kunstneriske muligheder.
www.forfatterskolen.dk
Skribent
10 aug.04
I skole som forfatter?
af Anne-Marie Mai. Formand for bestyrelsen for Forfatterskolen.
Kan man lære at blive forfatter? Det er et spørgsmål, som vi ofte får stillet på Forfatterskolen. Mit svar er hverken ja eller nej, men nej og ja. Hvis man ikke elsker dansk sprog og har kunstnerisk talent for at bruge det, kan man ikke blive forfatter, heller ikke selv om man øver sig i nok så mange år. Men hvis man har talent for at dyrke ordets kunst og slet ikke kan holde fingrene fra gode historier, spændende noveller og overraskende digte, kan man få et meget stort udbytte af at være elev på Forfatterskolen.
Talent skal der til, hvis man vil være forfatter, og mange danske forfattere har gennem tiderne arbejdet med deres talent på egen hånd og i dybeste ensomhed. Men der er også en lang tradition for, at nye forfattere finder sammen, diskuterer, kritiserer hinandens forsøg eller sørger råd hos ældre kolleger, mens de prøver at få offentliggjort deres første bøger. Tænk på den unge Oehlenschläger, der i begyndelsen af 1800-tallet søgte råd og inspiration hos filosoffen Steffens, mens han arbejdede på sine første digte. Eller tænk på unge forfattere og kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt sammen på det såkaldte Valby-parnas, hvor Tom Kristensen og Emil Bønnelycke førte an i natlige diskussioner om litteratur og kunst. Eller på Unge Kunstneres Klub i 1940´erne, hvor Piet Hein, Sonja Hauberg, Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen mødtes.
I 1970´erne og 1980´erne blev Poul Borums hjem i Havnegade i København et mødested for unge forfattere og håbefulde debutanter. Poul Borum, der levede fra 1934-1996, var en af tidens bedste lyrikere og desuden en nådesløs litteraturkritiker ved Ekstra Bladet. I 1968 blev han redaktør af det fine gamle lyriktidsskrift Hvedekorn, hvor mange forfattere gennem tiderne er debuteret, og han begyndte at holde oplæsnings- og diskussionsaftner for tidsskriftets debutanter rundt om sit spisebord. Borums initiativ viste sig at få stor betydning for de unge, og i 1980´erne lignede møderne mere og mere den type af undervisning, som man kender fra andre unstneruddannelser, især inden for film og billedkunst. Man læste højt for hinanden af nye manuskripter, diskuterede klassikere og introducerede hinanden for ny international litteratur og litteraturdebat.
Borums to principper: talentet og lysten
Der var to meget vigtige principper for Borums samarbejde med de nye forfattere: først og fremmest var det altid den enkelte særlige talent og kunstneriske ideer, der var udgangspunktet. Borum kunne ikke drømme om at hævde, at alle skulle skrive på en bestemt måde eller afvise en genre eller en idé på forhånd. Dernæst lagde Borum meget vægt på, at man som ny forfatter skulle læse al mulig god litteratur, lytte til masser af musik og sætte sig ind i billedkunsten og dens nyeste strømninger. Man lærer meget om kunstnerisk teknik ved at studere de allerbedste og se på andre kunstarters arbejde.
De to principper, som Poul Borum arbejde med i de første år, er stadig meget vigtige for Forfatterskolen, selv om det efterhånden er 17 år siden, at Borum sammen med en kreds af forfatterkolleger og litterater, gjorde skolen til en egentlig institution. I en lang periode var Forfatterskolens økonomiske vilkår meget vanskelige, og skolens fremtid usikker, men i januar 2004 blev Forfatterskolen på foranledning af kulturminister Brian Mikkelsen en selvejende institution under Kulturministeriet. Forfatterskolen er dermed en anerkendt dansk uddannelse på linie med andre kunstuddannelser i musik, billedkunst, arkitektur og teater.
Vi lægger stadig vægt på Borums to principper: den enkeltes talent og lyst til at arbejde med sine muligheder står i centrum. Lærere og elever læser elevernes tekster i fælles forløb, samtidig med at eleverne også individuelt modtager vejledning om deres manuskripter. Skolens faste lærere og vores rektor er alle professionelle forfattere. Vi bruger også stadig god tid på at læse dansk og udenlandsk litteratur blandt andet for at lære skriveteknik. Undervisningen er toårig, og der er mødepligt til timerne og til de mange seminarer med danske og udenlandske forelæsere. Vi lægger vægt på at besøge litterære miljøer i ind- og udland, og et praktikforløb på en skole eller et forlag på 1 måneds varighed pr. år er obligatorisk for alle elever.
Der foregår hele tiden en evaluering af den enkelte elevs arbejde, og undervisningen afsluttes med, at eleven modtager en detaljeret skriftlig evaluering af sin kunstneriske og faglige fundering og sine kunstneriske færdigheder. Eleverne får således et godt fagligt papir med sig videre ud i verden og i litteraturen. Foreløbig er 60% af Forfatterskolens elever debuteret som forfattere; andre har valgt at læse videre på universitetet eller er blevet ansat ved forlag og i undervisningssektoren.
Kirsten Hammann, Helle Helle og Morten Søndergaard er nogle af de mange forfatterskoleelever, der har haft stor succes som forfattere.
Forfatterskolens uddannelse bliver søgt af mange. Hvert år henvender flere hundrede sig om optagelse, men kun få slipper gennem vores nåleøje. Talent skal der til, og Forfatterskolens lærere er skrappe til at spotte talentet og de kunstneriske muligheder.
www.forfatterskolen.dk
Talent skal der til, hvis man vil være forfatter, og mange danske forfattere har gennem tiderne arbejdet med deres talent på egen hånd og i dybeste ensomhed. Men der er også en lang tradition for, at nye forfattere finder sammen, diskuterer, kritiserer hinandens forsøg eller sørger råd hos ældre kolleger, mens de prøver at få offentliggjort deres første bøger. Tænk på den unge Oehlenschläger, der i begyndelsen af 1800-tallet søgte råd og inspiration hos filosoffen Steffens, mens han arbejdede på sine første digte. Eller tænk på unge forfattere og kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede, der fandt sammen på det såkaldte Valby-parnas, hvor Tom Kristensen og Emil Bønnelycke førte an i natlige diskussioner om litteratur og kunst. Eller på Unge Kunstneres Klub i 1940´erne, hvor Piet Hein, Sonja Hauberg, Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen mødtes.
I 1970´erne og 1980´erne blev Poul Borums hjem i Havnegade i København et mødested for unge forfattere og håbefulde debutanter. Poul Borum, der levede fra 1934-1996, var en af tidens bedste lyrikere og desuden en nådesløs litteraturkritiker ved Ekstra Bladet. I 1968 blev han redaktør af det fine gamle lyriktidsskrift Hvedekorn, hvor mange forfattere gennem tiderne er debuteret, og han begyndte at holde oplæsnings- og diskussionsaftner for tidsskriftets debutanter rundt om sit spisebord. Borums initiativ viste sig at få stor betydning for de unge, og i 1980´erne lignede møderne mere og mere den type af undervisning, som man kender fra andre unstneruddannelser, især inden for film og billedkunst. Man læste højt for hinanden af nye manuskripter, diskuterede klassikere og introducerede hinanden for ny international litteratur og litteraturdebat.
Borums to principper: talentet og lysten
Der var to meget vigtige principper for Borums samarbejde med de nye forfattere: først og fremmest var det altid den enkelte særlige talent og kunstneriske ideer, der var udgangspunktet. Borum kunne ikke drømme om at hævde, at alle skulle skrive på en bestemt måde eller afvise en genre eller en idé på forhånd. Dernæst lagde Borum meget vægt på, at man som ny forfatter skulle læse al mulig god litteratur, lytte til masser af musik og sætte sig ind i billedkunsten og dens nyeste strømninger. Man lærer meget om kunstnerisk teknik ved at studere de allerbedste og se på andre kunstarters arbejde.
De to principper, som Poul Borum arbejde med i de første år, er stadig meget vigtige for Forfatterskolen, selv om det efterhånden er 17 år siden, at Borum sammen med en kreds af forfatterkolleger og litterater, gjorde skolen til en egentlig institution. I en lang periode var Forfatterskolens økonomiske vilkår meget vanskelige, og skolens fremtid usikker, men i januar 2004 blev Forfatterskolen på foranledning af kulturminister Brian Mikkelsen en selvejende institution under Kulturministeriet. Forfatterskolen er dermed en anerkendt dansk uddannelse på linie med andre kunstuddannelser i musik, billedkunst, arkitektur og teater.
Vi lægger stadig vægt på Borums to principper: den enkeltes talent og lyst til at arbejde med sine muligheder står i centrum. Lærere og elever læser elevernes tekster i fælles forløb, samtidig med at eleverne også individuelt modtager vejledning om deres manuskripter. Skolens faste lærere og vores rektor er alle professionelle forfattere. Vi bruger også stadig god tid på at læse dansk og udenlandsk litteratur blandt andet for at lære skriveteknik. Undervisningen er toårig, og der er mødepligt til timerne og til de mange seminarer med danske og udenlandske forelæsere. Vi lægger vægt på at besøge litterære miljøer i ind- og udland, og et praktikforløb på en skole eller et forlag på 1 måneds varighed pr. år er obligatorisk for alle elever.
Der foregår hele tiden en evaluering af den enkelte elevs arbejde, og undervisningen afsluttes med, at eleven modtager en detaljeret skriftlig evaluering af sin kunstneriske og faglige fundering og sine kunstneriske færdigheder. Eleverne får således et godt fagligt papir med sig videre ud i verden og i litteraturen. Foreløbig er 60% af Forfatterskolens elever debuteret som forfattere; andre har valgt at læse videre på universitetet eller er blevet ansat ved forlag og i undervisningssektoren.
Kirsten Hammann, Helle Helle og Morten Søndergaard er nogle af de mange forfatterskoleelever, der har haft stor succes som forfattere.
Forfatterskolens uddannelse bliver søgt af mange. Hvert år henvender flere hundrede sig om optagelse, men kun få slipper gennem vores nåleøje. Talent skal der til, og Forfatterskolens lærere er skrappe til at spotte talentet og de kunstneriske muligheder.
www.forfatterskolen.dk
Kommentarer