Din nyeste krimi er blevet kaldt 'din hidtil bedste' af flere anmeldere, er du enig med dem i det?
Ja, jeg er nok tilbøjelig til at være enig for 'Aldrig mere fri' gjorde et voldsomt indtryk på mig, mens jeg skrev den, og det er den af mine fire krimier jeg har haft sværest ved at få ud af kroppen igen. I lang tid efter, at jeg havde sat det sidste punktum var jeg simpelthen 'grund ked af det'. Det er en barsk og rystende historie og for mig trådte personerne så tydeligt frem, at de næsten blev virkelige og det er måske også det anmelderne har fornemmet.
Hvor meget betyder det for dig, når du, i dine krimier også kommer ind på et samfundsmæssigt problem?
Det er ikke samfundsproblematikker, der er årsagen til, at jeg skriver mine bøger, jeg skriver for at underholde mine læsere. Men jeg bliver meget inspireret af de ting der sker omkring mig, og på den måde bliver det nogle af de problemer der finder sted i samfundet, der kommer til at fungere som omdrejningspunkt for historien. Denne gang var det bagmænd, der vakte min nysgerrighed. Hvad er det for mennesker, der tror de kan råde og bestemmer over andre? Hvordan kan de få krammet så meget på en anden person, at han eller hun havner i deres net og er tvunget til at gøre som de forlanger? Det var mine første tanker bag 'Aldrig mere fri'. Og der, hvor der lige nu er rigtig mange penge at tjene på at udnytte andre mennesker, er i handel med kvinder. Og i den form for kriminalitet findes der kyniske og hensynsløse bagmænd.
Hvilke oplevelser ønsker du, at gi dine læsere, når de læser dine bøger?
Jeg vil som sagt først og fremmest gerne underholde, og forsøge at skabe en historie, hvor læserne føler sig suget ind i universet omkring Louise Rick, og så håber jeg selvfølgelig, at det indtryk bogen har gjort på mig kan smitte lidt af på læserne, og at personerne træder tydeligt frem og bliver synlige bekendtskaber, som de gjorde for mig, mens jeg skrev. Der er særlig en karakter jeg har svært ved at slippe, han hedder Kaj Antonsen, han er tidligere køkkenchef på Hotel Plaza, men nu er han gået i hundene. Jeg har det med Kaj, som om jeg har kendt ham i det virkelige liv, og jeg forstår allerede at flere af mine læsere har det på samme måde, og så er noget af det, jeg håber på at give videre tydeligvis lykkedes. Og derudover gør det heller ikke noget hvis læserne føler, at de får et indblik i et miljø de måske ikke kender så meget til.
Hvor henter du inspiration til dine bøger?
Det gør jeg fra hverdagen og de ting der sker omkring mig. Det er oftest hvis noget gør mig nysgerrig at tankespindet begynder at køre. Men inspirationen kommer også gennem mine samtaler med politiet og den retsmediciner, der hjælper mig. Det kan være ting de fortæller, der sætter fantasien i gang og selvom mine historier ikke er spundet op på virkelige hændelser, så kan deres fremgangsmåde i forbindelse med en opklaring få den første spire til at gro og så vokser historien ud derfra, selvom det måske var en helt anden type sag, de fortalte om.
Hvor stammer din interesse for kriminalromaner? Læser du selv mange kriminalromaner?
Jeg har læst krimier siden jeg var barn. Som jeg husker det, læste jeg ikke andet, men det er nok ikke helt rigtigt. Det startede med 'De 5' og 'De tre detektiver' og så gik det videre til Agatha Christie og Maria Lang. Da jeg var tretten ville jeg giftes med hendes hovedperson, kriminalkommissær Christer Wijk, og det var på et tidspunkt, hvor mine veninder sukkede over diverse popidoler. Så fortsatte det ellers derfra, så krimier har fulgt mig hele vejen op gennem mit liv, og jeg har læst frygtelig mange af dem. I begyndelsen af 1990’erne startede jeg forlaget Sara B som udelukkende udgav kriminalromaner, det er altså en passion, der altid har været der, og ikke én der er kommet, fordi kriminalromaner pludselig er blevet populære.
Har du et krimi-forbillede?
Jeg har læst så mange forskellige typer kriminalromaner, og jeg har det på den måde, at det lidt er efter humør, hvad jeg tager ned fra hylden. Nogle gange er jeg mest i stødet til de hårde amerikanske, andre gange er det et finurligt mysterium jeg har lyst til. Eller et regulært gys. Det er blandt andet det jeg godt kan lide ved genren, den har så mange underafdelinger, men et egentligt forbillede har jeg ikke. Men der er nogle krimier jeg ikke kan holde ud, og det er dem hvor hovedpersonen har det alt, alt for hårdt, hvor livet er imod dem og de er så trætte af chefer, ægtefæller, forbandede pligter. Hvor de skal slæbe sig ud af sengen for at tage hul på den forbandede dag, der venter dem. Og det kan både være mandlige og kvindelige hovedpersoner og det er slet ikke til at holde ud.
Artikel
Hævnmord. Interview med Sara Blædel
Din nyeste krimi er blevet kaldt 'din hidtil bedste' af flere anmeldere, er du enig med dem i det?
Ja, jeg er nok tilbøjelig til at være enig for 'Aldrig mere fri' gjorde et voldsomt indtryk på mig, mens jeg skrev den, og det er den af mine fire krimier jeg har haft sværest ved at få ud af kroppen igen. I lang tid efter, at jeg havde sat det sidste punktum var jeg simpelthen 'grund ked af det'. Det er en barsk og rystende historie og for mig trådte personerne så tydeligt frem, at de næsten blev virkelige og det er måske også det anmelderne har fornemmet.
Hvor meget betyder det for dig, når du, i dine krimier også kommer ind på et samfundsmæssigt problem?
Det er ikke samfundsproblematikker, der er årsagen til, at jeg skriver mine bøger, jeg skriver for at underholde mine læsere. Men jeg bliver meget inspireret af de ting der sker omkring mig, og på den måde bliver det nogle af de problemer der finder sted i samfundet, der kommer til at fungere som omdrejningspunkt for historien. Denne gang var det bagmænd, der vakte min nysgerrighed. Hvad er det for mennesker, der tror de kan råde og bestemmer over andre? Hvordan kan de få krammet så meget på en anden person, at han eller hun havner i deres net og er tvunget til at gøre som de forlanger? Det var mine første tanker bag 'Aldrig mere fri'. Og der, hvor der lige nu er rigtig mange penge at tjene på at udnytte andre mennesker, er i handel med kvinder. Og i den form for kriminalitet findes der kyniske og hensynsløse bagmænd.
Hvilke oplevelser ønsker du, at gi dine læsere, når de læser dine bøger?
Jeg vil som sagt først og fremmest gerne underholde, og forsøge at skabe en historie, hvor læserne føler sig suget ind i universet omkring Louise Rick, og så håber jeg selvfølgelig, at det indtryk bogen har gjort på mig kan smitte lidt af på læserne, og at personerne træder tydeligt frem og bliver synlige bekendtskaber, som de gjorde for mig, mens jeg skrev. Der er særlig en karakter jeg har svært ved at slippe, han hedder Kaj Antonsen, han er tidligere køkkenchef på Hotel Plaza, men nu er han gået i hundene. Jeg har det med Kaj, som om jeg har kendt ham i det virkelige liv, og jeg forstår allerede at flere af mine læsere har det på samme måde, og så er noget af det, jeg håber på at give videre tydeligvis lykkedes. Og derudover gør det heller ikke noget hvis læserne føler, at de får et indblik i et miljø de måske ikke kender så meget til.
Hvor henter du inspiration til dine bøger?
Det gør jeg fra hverdagen og de ting der sker omkring mig. Det er oftest hvis noget gør mig nysgerrig at tankespindet begynder at køre. Men inspirationen kommer også gennem mine samtaler med politiet og den retsmediciner, der hjælper mig. Det kan være ting de fortæller, der sætter fantasien i gang og selvom mine historier ikke er spundet op på virkelige hændelser, så kan deres fremgangsmåde i forbindelse med en opklaring få den første spire til at gro og så vokser historien ud derfra, selvom det måske var en helt anden type sag, de fortalte om.
Hvor stammer din interesse for kriminalromaner? Læser du selv mange kriminalromaner?
Jeg har læst krimier siden jeg var barn. Som jeg husker det, læste jeg ikke andet, men det er nok ikke helt rigtigt. Det startede med 'De 5' og 'De tre detektiver' og så gik det videre til Agatha Christie og Maria Lang. Da jeg var tretten ville jeg giftes med hendes hovedperson, kriminalkommissær Christer Wijk, og det var på et tidspunkt, hvor mine veninder sukkede over diverse popidoler. Så fortsatte det ellers derfra, så krimier har fulgt mig hele vejen op gennem mit liv, og jeg har læst frygtelig mange af dem. I begyndelsen af 1990’erne startede jeg forlaget Sara B som udelukkende udgav kriminalromaner, det er altså en passion, der altid har været der, og ikke én der er kommet, fordi kriminalromaner pludselig er blevet populære.
Har du et krimi-forbillede?
Jeg har læst så mange forskellige typer kriminalromaner, og jeg har det på den måde, at det lidt er efter humør, hvad jeg tager ned fra hylden. Nogle gange er jeg mest i stødet til de hårde amerikanske, andre gange er det et finurligt mysterium jeg har lyst til. Eller et regulært gys. Det er blandt andet det jeg godt kan lide ved genren, den har så mange underafdelinger, men et egentligt forbillede har jeg ikke. Men der er nogle krimier jeg ikke kan holde ud, og det er dem hvor hovedpersonen har det alt, alt for hårdt, hvor livet er imod dem og de er så trætte af chefer, ægtefæller, forbandede pligter. Hvor de skal slæbe sig ud af sengen for at tage hul på den forbandede dag, der venter dem. Og det kan både være mandlige og kvindelige hovedpersoner og det er slet ikke til at holde ud.
Kommentarer