Anna Grue er stille, roligt og fuldstændig sikkert blevet en helt fast del af de senere års danske krimisucces. Da hun debuterede, som krimiforfatter modtog hun straks det danske kriminalakademis debutantpris, for ”Noget for noget”. Siden da har hun skrevet 4 krimier i serien om den skaldede detektiv. Anna Grue kommer her med tre gode bud på, hvad hun vil læse til sommer:
Jeg har valgt tre titler, som jeg glæder mig særligt meget til at læse i år - om jeg så kan vente helt til sommerferien, er helt anden sag ...
1) Håkan Nesser: De ensomme
... er helt klart i toppen af listen. Jeg skal da se, hvordan det går med vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti og hans dejlige kæreste - og nyde en af mine yndlingsforfatteres altid smukke og præcise sprog og fortællestil.
2) Leif GW Persson: Den døende detektiv
... har ligget nummer et på Sveriges bestsellerlister i fem måneder og har netop modtaget prisen som årets bedste spændingsroman hinsidan. Læg dertil, at jeg i forvejen er stor fan af den forrygende velskrivende og meget vidende krimonolog Persson ... Den bog ligger på natbordet, så snart den udkommer den 30. maj.
3) Mark Billingham: Blodsbeslægtet
... er ottende bind i den britiske Tom Thorne-serie. Det er rå, velskrevne og sindrigt komponerede krimier i mesterklassen i selskab med Ian Rankin og Peter Robinson - altid med en original fortællevinkel og et overraskende plot. Kender du dem ikke, så er det bare med at komme i gang.
Kommentarer