Trefoldighedsbarn

Denne selvbiografiske roman er det seneste fra en meget stor og  forskelligartet produktion, som begyndte i 1966 og som i november 2002 har indbragt Vagn Lundbye akademiets store pris.

Lundbyes hovedtemaer er den gode natur, menneskets kontakt med naturen, indianere og andre naturfolk, hvaler. De temaer er også med hele tiden i beretningen om Emil (= Vagn selv), som genoplever sit barndomsliv efter det chokerende møde med tigerslangen i en urskov i 1997. Er Emil ved at dø efter slangens bid, og hvorfra kommer al den erindring, der presser sig på? Det, han husker, er set af mange forskellige Emil'er, for: "…(begyndelsen) ændrer sig hele tiden. Når du ændrer dig, så ændrer begyndelsen sig også". Fortidens betydning ligger ikke fast, men ændrer sig efter ens egen forståelse af verden og sig selv.

Tigerslangen beretter for Emil en grusom historie om de hvide, landsforviste bosætteres ydmygende brug af lokale kvinder og børn og den målrettede og totalt ufølsomme udslettelse af alle indfødte på Tasmanien i første del af 1800-tallet. Én af morderne er danskeren Jørgen Jørgensen, som foregiver at ville fred, men som er lige så ufølsom/uvidende som de andre. Han dræbes af tigerslangen i menneskeskikkelse. Emil husker en barndom i skyggen af den psykopatiske og voldelige far, hvis brutalitet går ud over både kone og børn - især Emil, der har et meget nært forhold til moderen, og som derfor tit udløser faderens jalousi og følelsesmæssige afstumpethed. Også denne far bliver dræbt – i bogen af sønnen Emil som en længe overvejet handling.

Bogens voldsomme situationer er stærkt beskrevet, men fylder ikke hele stemningen. Vigtig er den meget levende beskrivelse af Emils verden omkring Århus i 1930'erne og 40'erne, familiens mange flytninger, nye små søskende, at gå i skole, sommerferier på landet, besøg hos både moderens og faderens familier, besættelsestiden, at blive forelsket.

Romanens konstruktion i skiften mellem slangens fortælling og spørgsmål til Emil, og Emils huskede barndom i form af længere beskrivelser virker ikke helt overbevisende på mig. Især Lundbyes ofte noget stive sprog og brug af pudsige, formelle ord trækker fra i min oplevelse. Men Lundbye husker godt, og barnets følelser og sansninger beskriver han meget fint – f.eks. Emils naturoplevelser og hans vågnende seksualitet. I hvert fald er det det, plus den retfærdige vrede over grusomhed og uretfærdighed, der sidder tilbage i mig efter læsningen.

Borgen, 2002. 407 sider. Kr 349,-