Bog

Det Danmark du kender

Af (
2020
)

Anmeldelse

Det Danmark du kender af Peder Frederik Jensen

13 okt.20

Peder Frederik Jensen har skrevet endnu en hårdtslående samtidsroman, et vellykket og harskt portræt af det Danmark, du måske ikke kender.

Med en titel hentet fra et velkendt socialdemokratisk slogan har Peder Frederik Jensen skrevet en roman om fire mennesker, hvis liv flettes sammen i en trafikulykke på Lolland. Det er en barsk og grum historie om ulighed, solidaritet og forliste drømme. En velkomponeret og højaktuel roman om et splittet Socialdemokrati og om afstanden mellem land og by.

Den socialdemokratiske borgmester Morten kører hjem til sin velhavende elskerinde Sigrid på Lolland i påvirket tilstand. Hans ægteskab og liv er i opløsning, selv om der netop har åbnet sig en mulighed for en ministerpost i Socialdemokratiet. Morten rammer avisbuddet Niels på den mørke landevej. Niels er rundet af laveste socialgruppe; morfaren døde af en overdosis, moren prostituerer sig, faren forsvandt og broren er kriminel, men den store dreng har drømme om en anden tilværelse. På ulykkesstedet er også den sympatiske og solide lastbilchauffør Frank. Omkring disse fire personer udfoldes en historie om et Danmark, som er præget af ulighed og dybe grøfter.

Morten kommer fra små kår og har bevæget sig fra fabriksgulvet mod Christiansborg, men der er meget, som ikke rigtig lykkes, og hans mindreværd er en fast følgesvend på den lange vej mod toppen i et andet Socialdemokrati, end det han kendte:

Han sagde det til de gamle smede uden omsvøb. Vores parti har været ekskluderende for jeres egne børn, medmindre de købte pakken og begyndte på universitetet. I dag kan man blive minister uden nogensinde at have haft et arbejde. Bare fem år i S-organisationen, et år som praktikant i en medievirksomhede og så det højeste embede. De ved ikke en skid om at tage fat. De ved ikke, hvad deres fædre, mødre og bedsteforældre foretog sig på de store industriarbejdspladser. De tror de ved det, men det er teoretisk. De mangler dem her, sagde han og rakte hænderne frem. En arbejders hænder. Hænder der kan tage fra, og som kender til træthed.

Mortens mor Mona er en anden vigtig karakter i bogen, en ældre, gæv arbejderkvinde, der må tage til takke med mangelfuld pleje og dårlig mad på plejehjemmet. Hun føler sig svigtet af sit gamle parti, bebrejder de fremmede og er gået over til Dansk Folkeparti. Nu er det Monas tur.

Det er ikke opløftende litteratur, det er brutalt og indimellem tragikomisk. Den unge Niels, der håber og drømmer på trods af sin mistrøstige baggrund, bliver kørt over. Monas ble er tung som hendes bristede drømme. Arbejdersønnen bliver aldrig minister og må formentlig skrive postkort til sin mor og valgslogans fra Hotel Gitterly.

Peder Frederik Jensens skriver ligefremt og brutalt om svigt, ulighed og reproduceret elendighed med en fin balance mellem personportrætter og systemkritik. Socialrealisme fra det 21. århundrede, på røven nær Nakskov.

Analyse

Jensen, Peder Frederik - Det Danmark du kender

Peder Frederik Jensen har skrevet et hårdtslående Danmarksportræt af et land med stigende ulighed og en uddøende arbejderkultur
 

Peder Frederik Jensens hårdtslående Danmarksportræt tager udgangspunkt i et dramatisk sammenstød mellem romanens fire hovedkarakterer: Avisbuddet Niels fra samfundets bund, der er en af en række faderløse sønner af en prostitueret. Lastbilchaufføren Frank med filosofiske anlæg og et liv præget af en vis taknemmelighed. Borgmesteren Morten, der er drevet af store idealer og af et endnu større ego. Og borgmesterens elskerinde Sigrid, der er en driftig erhvervskvinde med et stort hul i kærlighedslivet. De fire karakterers skæbner besejles og forbindes gennem et fatalt trafikuheld ved romanens begyndelse, hvor den stærkt berusede borgmester påkører det unge avisbud, og hændelsen bliver romanens plotmæssige anker. Der krydsklippes til fragmenter af sundhedspersonalets genoplivningsarbejde, mens de fire karakterer i hver deres del af romanen folder deres fortællinger ud.
 

En nøgtern og komprimeret fortællestil
Med få, præcise ord får Peder Frederik Jensen tegnet sine karakterer, begivenheder og det omkringliggende miljø skarpt op:

Tallet lyser fra instrumentbrættet. Borgmesteren kører for hurtigt. Han er oppe over 110, hvor han må køre 80. Den fik kaffe efter tunnelen. Efter de 90, hvor radiosignalet ryger, og man endelig er tilbage på øen igen. Der sker noget med markerne, med vejrtrækningen.

I det samme ser borgmesteren avisbuddet. Reflekserne på taskerne, den gule vest, en stribe hen over hjelmen. Han blokerer bremserne, og fuld af adrenalin mærker han pedalens pumpen.

Stilen er her på en gang kortfattet og tempofyldt. Andre steder er tonen roligere og blikket tilbageskuende, mens der springes frem og tilbage i tid i karakterernes erindringer. Men den nøgterne fortællestil er gennemgående og giver forfatteren mulighed for at tegne et kort, præcist og næsten brutalt portræt af en skæbne i ganske få sætninger:

John kunne ikke ramme tonen på behandlingscentret. Han forlod det efter tre dage. Han gik bare. Ud af indkørslen. Han havde cowboystøvler på og cowboyjakke. Han frøs. Vinden stod ind over øen.
 

Det Danmark vi engang kendte
Trafikuheldet i begyndelsen af romanen er et sammenstød af stærkt symbolske dimensioner, hvor det privilegerede og politiske menneske i selvoptagethed og skødesløshed destruerer et menneske fra samfundets absolutte bund. De fire karakterer repræsenterer hver sin menneskelige position i det moderne velfærdssamfund; den socialt udsatte, den magthavende, fritænkeren og erhvervskvinden.

Selv om de fire karakterer indtager hver sin samfundsposition, er de alle rundet af den samme geografiske lokalitet og af de strukturelle forandringer, der er gennemgået udkantsdammark. Borgmesteren Morten kommer fra en familie af værftsarbejdere på Lolland, hvilket danner baggrunden for hans politiske avancement. Og avisbuddet Niels er barnebarn af en af de narkomaner, der i 1990erne blev sendt fra Vesterbro til behandlingscentret Egeborg på Lolland. En del narkomaner forlod det hårdhændede behandlingssted og slog sig ned i faldefærdige huse, og da industriarbejdspladserne i området var lukket i stor stil, stod de uden muligheder for at få arbejde. Der er således gennem forankringen i de strukturelle forandringer, der er påført lokalmiljøet skrevet en forbundethed frem mellem de fire karakterer, som knytter deres individuelle skæbner til et fælles udgangspunkt.

”Det Danmark du kender” har navn efter Socialdemokratiets valgslogan fra 2015. Romanen rummer detaljerede klassemarkører og emmer af både social og klimapolitisk indignation. Men samtidig viser den også en respekt og kærlighed for håndens arbejde og tegner et portræt af et samfund, hvor arbejderkulturen er uddøende, hvor uligheden stiger, og hvor afstanden mellem den almindelige borger og samfundets elite er voksende.
 

Peder Frederik Jensen på det litterære Danmarkskort
Peder Frederik Jensen har gået på Forfatterskolen, er uddannet bådebygger og debuterede i 2007 med romanen Her står du. I 2012 fulgte romanen Læretid, der lige som debuten skildrer en ung mand, der prøver at finde sig til rette i tilværelsen. Med novellesamlingen Banedanmark fra 2014 begynder forfatterskabet tematisk at vende sig udad mod det brogede danske landskab og persongalleri. Det verdensvendte blik intensiveres med romanen Vold fra 2016 om en ung mands møde med Vestafrika, og det forankres i en fuldt udfoldet samtidsdiagnose med 'Det Danmark du kender'.

Den sociale indignation er drivkraften bag Jensens roman, og indignationen har en lang historisk tradition i den danske litteratur. Som ekskernempler kan nævnes Henrik Pontoppidan, Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø. Selv anfører Jensen Hans Kirks socialrealistiske roman Fiskerne som en vigtigt inspirationskilde. Stilmæssigt er ”Det Danmark du kender” blevet sammenlignet med Helle Helles Rødby-Puttgarden for den fælles minimalisme. Begge forfattere skriver sig med en neddæmpet fortællestil ind i et udkantsmiljø, der ligger langt fra den kulturelle og litterære verden, de selv er en del af. Og de formår at inkorporere et ordforråd, der matcher henholdsvis håndværkere og parfumesælgende færgemedarbejdere i deres prosa. ”Det Danmark du kender” er dog mere plot-orienteret end Helle Helles romaner og rummer også en mere udfoldet indre synsvinkel.

Af andre nyere eksempler på danske forfatterskaber, der leverer karakteristikker af et socialt skævvredet Danmark, kan nævnes Thomas Korsgaards romaner om svigt og dysfunktionel familie i Udkantsdanmark og Morten Papes Planen om det sociale boligbyggeri i storbyen. Også forfattere som Hans Otto Jørgensen, Dennis Gade Kofod og Erling Jepsen har leveret stærke portrætter af Udkantsdanmark i deres romaner.

06 apr.21

Bogdetaljer

Forlag
People'sPress
Faustnummer
48692303
ISBN
9788772380032
Antal sider
275

Deltag i debatten

8 indlæg
AfJakob Poulsen
man, 19/04/2021 - 08:45

DR Romanklubben på Hillerød Bibliotekerne var enige om, at "Det Danmark..:" er en stærk og vedkommende bog, og ligger i tråd med de andre bøger, vi har læst om og fra "Udkantsdanmark".

Da tovholderen har forlagt sit referat fra mødet, er nedenstående spørgsmål desværre lidt spinkle, men vi håber Peder Frederik Jensen, har mulighed for at svare her i tråden:

1) Budskabet i romanen er ikke just optimistisk, hvis magt på den måde korrumperer og (social) idealisme ikke har sin gang i det Danmark, vi kender:

Hvad tror du, der ligger til grund for (den politiske) modstand mod forandringer?

Er det noget, du selv har oplevet i dit arbejde som politisk taleskriver? 

2) Miljøet - både det sociale som det økologiske - synes at hænge sammen i din roman. I det hele taget er der en undergangsstemning i bogen, som synes uundgåelig. Er det virkelig din opfattelse, eller er der et eller andet form for håb endnu om, at tingene kan blive bedre (både for klimaet og beboerne i flyover-Danmark 

3) Redningshjælperne og -helikopterne synes at være symbolet på velfærdssamfundets sikkerhedsnet. Men er også det kun for en stakket frist? I så fald hvad er truslen mod velfærdssamfundet?

Venlig hilsen

Hillerød Bibliotekerne

 

AfTina Karina Mortensen
man, 19/04/2021 - 09:52

Som svar til af Jakob Poulsen

Kære Jakob og læseklubben i Hillerød
Tak for jeres spørgsmål til forfatteren.
Jeg håber nogle af jer har lyst til at deltage i spørgetimen i eftermiddag kl.15.00 via teams.
Så kan I nemlig få svarene direkte.
Hilsen Tina

AfTina Karina Mortensen
ons, 07/04/2021 - 09:37

Kære alle
Vi er så heldige at Peder Frederik Jensen deltager i en direkte online debat med alle os læsere 
mandag d.19. april kl.15.00 - 16.00 

 Klik her for at deltage i Microsoft Teams mødet.

Du kan deltage hjemmefra via programmet teams
Benytter du pc klikker du blot på linket.
Benytter du telefon/ tablet/ipad  skal du først hente teams appen. Herpå klikker du på ovenstående link.
Når mødet starter slukker jeg deltagernes mikrofoner.
Vil du spørge Peder Frederik Jensen om noget, rækker du hånden op
Når jeg giver dig ordet, tænder du for din mikrofon og spørger.
Vi optager ikke debatten.

Jeg håber, du har lyst til at deltage og stille dit spørgsmål direkte til Peder Frederik  Jensen.
Du er også velkommen til at stille det her i debatten, så formidler jeg videre.
Der er meget at tale om i "Det Danmark du kender"  synes jeg, og tænker selv en del over, hvad der mon skal  blive af alle personerne, når romanen slutter?
God fornøjelse med "Det Danmark du kender"
Hilsen Tina
Tovholder i debatten på Litteratursiden

AfKirstine Louise Grøngaard
tir, 06/04/2021 - 11:47

Kære Peder Frederik Jensen

På Brønderslev Bibliotek diskuterede vi din bog i marts måned og har følgende spørgsmål til dig:  

At navngive kendte personer – er det ok i en roman? Nogen af dem har øgenavne. Spørger man dem om lov?

Mange anklager mod velfærdssamfundet – hvor er løsningen ? Hvordan får vi vendt bøtten i forhold til social arv?

Er Niels mønsterbryder? Dør  han? Kommer han i kørestol?

Der er ikke meget empati mellem mødre og børn i romanen. Er der ingen ?

 

På forhånd tak for en spændende læseoplevelse. 

Mvh Kirstine Grøngaard, Brønderslev Bibliotek 

AfAnders Eliasson
søn, 10/10/2021 - 17:54

Som svar til af Kirstine Louis…

Som almindelig læser tillader jeg mig at skrive en kommentar.

Bogen er en roman og skal som så ikke komme med løsninger på hvad der er anklager mod velfærdssamfundet eller problemstillinger vedr den sociale arv. Bogen skal fortælle og måske få dig til at komme med nogle løsninger, deltage i debatten og komme med nogle løsninger.

Hvad der sker med Niels... Ja det kan vi jo så selv digte ind i historien. Den slutter dog med lys og håb. Solen er ved at stå op og "drengen har været heldig" s. 273

Jeg er født og opvokset i Nakskov, har taget realeksamen, er taget ud i verden, uddannet mig, levet osv. Efter 34 år kom jeg tilbage og har været her i 5 år. Jeg ser ikke meget håb og er noget 100% enig i hvad forfatteren lægger frem på bordet. Jeg har endda arbejdet med nogle af de mange problembørn som er hernede. Lolland er smukt, her er fredeligt, jeg har øen i mit blod og mit sind. Jeg elsker Lolland. Men Lolland er stadig Storkøbenhavns losseplads og bliver ved med at være det som tingene ser ud nu.

Løsninger:

Centraliseringen i Storkøbenhavn er i gang med at smadre alt rundt omkring. Stop den. Flyt uddannelser, arbejdspladser osv. væk. Men gør det nu!!!!

 

 

AfTina Karina Mortensen
ons, 07/04/2021 - 09:43

Som svar til af Kirstine Louis…

Kære Kirstine og læseklubben på Brønderslev Bibliotek
Tak for jeres spørgsmål til Jens Frederik Jensen. 
Mon I selv ( eller andre læsere) har bud på nogle af spørgsmålene? 
Under alle omstændigheder håber jeg, I har mulighed for at deltage 19. april kl.15 - 16 i online debat med Peder Frederik Jensen .
Hilsen Tina
Tovholder i debatten her på Litteratursiden

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer