Når havet gråner

Debutant på det danske krimimarked, der byder på en barsk, rå, blodig og særdeles udspekuleret intrige.

Tre mennesker findes dræbt i Århus. Alle tre lig er hængt op på et kors og placeret foran tre forskellige kirker. Alle tre lig mangler legemsdele: henholdsvis hovedet, ørerne og det ene bryst. Placeringen foran kirkerne og sedler med henvisning til bibelcitater antyder religiøse overtoner, men kriminalchef Rasmus Thygesen tror alligevel, at der må ligge noget andet bag.
Sagen kompliceres yderligere ved, at ingen tilsyneladende savner de dræbte, og samtidig meldes tre andre personer savnede.

Først da de tre savnede findes myrdet og placeret på lignende vis foran kirker i Amsterdam, begynder der at tegne sig et billede. De tre myrdede i Århus er i virkeligheden tre tyske statsborgere, og mønsteret gentager sig i Amsterdam og endnu tre lig findes – denne gang i Bruxelles.

Thygesen leder forgæves efter et motiv, men er klar over, at han er oppe mod stærke ukendte kræfter, der leger kispus med politiet.

Sideløbende med politiets magtesløse efterforskning følger man den bestialske morder, den rå og afstumpede voldspsykopat Alex, men også han styres af ukendte kræfter.

Det er noget af et plot forfatteren har fået skruet sammen, og selvom der undervejs forekommer flere usandsynligheder og flere lidt for letkøbte tilfældigheder, så hænger det hele egentlig meget godt sammen. Læseren føres godt og grundigt rundt i manegen, og slutningen er i den grad noget af en overraskelse.

Forfatteren magter også knebet med at skifte mellem flere forskellige personer i historien, og det giver handlingen både flow og dynamit.

Desværre betyder slutningen også, at man som læser sidder tilbage med en underlig uforløst fornemmelse og med en følelse af at være blevet snydt.

Man skal desuden mere end 100 sider ind i bogen, før det går op før en, at der er tale om en forskruet videnskabsmands forsøg på at gøre noget ved de stigende miljøproblemer.

Historien ville formentlig have vundet meget ved en fyldigere beskrivelse af gerningsmandens motiver, og personbeskrivelserne er for skabelonagtige., men ovennævnte mangler forhindrer dog ikke historien i at være både underholdende og spændende.