Anmeldelse
Det dobbelte land af Birgithe Kosović
- Log ind for at skrive kommentarer
'Det dobbelte land' er en grum bog. Via hovedpersonen Milovan får vi et rids af Jugoslaviens omtumlede og blodige historie fra anden verdenskrig og frem til borgerkrigen i 1990erne.
Den selvretfærdige, ideologiske og pligtopfyldende Milovan kommer ud på en deroute, der i den grad korrumperer ham, ødelægger hans selvværd og hans værdier og får ham til at svigte sit venskab og sit ægteskab. Da Milovans hustru, Frane, dør, tager han os med på en rejse tilbage i tiden. På denne rejse stifter vi bekendtskab med bedstefaderen, der dræbes sammen med 1100 andre mænd og drenge; faderen der er professionel soldat og lejemorder og et yderst frastødende menneske; og Milovans eget liv op til den jugoslaviske stats borgerkrig og opløsning i 90erne.
Milovan og hans familie er serbere, der lever i Kroatien og oplever kroaternes overgreb og udrensning. Serberne har i de danske medier oftest været beskrevet som de aggressive og udfarende i disse tragedier, og det er ganske interessant at få et andet perspektiv på begivenhederne. Det er visse steder lidt vanskeligt at bestemme, hvilke årstal vi befinder os i, da bogen springer meget i tid og sted, og de forskellige overgreb og aggressioner er meget lig hinanden, uanset om det foregår under anden verdenskrig eller under borgerkrigen. Egentlig en fin understregning af, at krige og uoverensstemmelser ofte har en lang og kompliceret fortid, som man ofte skal forstå, før man kan begribe den aktuelle situation.
Bogen er befolket med ucharmerende, afstumpede, egoistiske mennesker, og alt er gennemsyret af menneskelig armod, overgreb, mord, vold, voldtægt, bedrag og krig. Det hele virker så meningsløst og håbløst. Til gengæld er selve sproget, uanset hvor ækle ting der til tider beskrives, en ren nydelse. Birgithe Kosović har et fantastisk smukt sprog. Se blot hvordan hun kan beskrive kartoffelskrælning: ”Han fulgte, hvordan den ene hånd fastholdt den mudrede knold, mens den anden huggede instrumentets knivsblad i den og ragede skindet af, bane for bane, indtil roden til sidst fremstod hudløst nøgen og glinsende. Hendes blik var nedadvendt. Øjnene betragtede det alt sammen blottet for tanker, helt uden følelse, hvorpå hun til sidst kastede den flåede knold fra sig i en tykbundet gryde.”
Det er dette sprog, der gør bogen værd at læse.
Analyse
Kosovic, Birgithe - Det dobbelte land
Gentagelsens grusomhed udfoldes intenst og autentisk i Birgithe Kosovic’ 'Det dobbelte land'. En roman om krigen på Balkan baseret på autentiske begivenheder i forfatterens slægtshistorie.
I 'Det dobbelte land' inviterer Birgithe Kosovic læseren med på et gennemresearchet besøg i et land ramt af konflikt og krig. Der kæmpes for idealer, for overlevelse, for stolthed og for kærlighed, mens de historiske omvæltninger vender op og ned på menneskeskæbner. Denne historiske ramme danner baggrunden for den person- og familiefortælling, der er romanens centrale omdrejningspunkt.
Ved udbruddet af krigen i Jugoslavien flygter den tidligere partisekretær Milovan op i Hercegovinas bjerge. Her går han rundt, mens hans hjemby, Dubrovnik, bombes, og da der kommer brev om, at hans kone er død, sætter det skub i erindringslavinen og det indre selvopgør. Den personlige og den politiske virkelighed flettes sammen under udfoldelsen af Milovans livshistorie med hans politiske succes og hans fald. De store, politiske linjer afspejles i det enkelte menneskeliv i en verden, hvor partipolitik og privatliv smelter sammen.
Romanen følger ikke en tidslig kronologi, men lader Milovans erindring skabe forløbet. I romanens nutid, engang i 1990erne, går Milovan i Herzegovinas bjerge på flugt fra sin fortid. Han får tiden til at gå med at stirre sørgmodigt ud over landskabet og kæmpe med en tung (sisyfos)sten, mens der springes rundt mellem tidsplanerne i Milovans lange flashbacks, der rummer romanens egentlige handlingsforløb. Ofte er det en selvreflektion eller en sansning, der sætter gang i minderne og i fortællingen, mens den ældre Milovan går rundt og genser steder, han har kendt som barn, og i tankerne udfolder de historier, der knytter sig til stederne.
Både sex, vold og tortur beskrives konkret og intenst i romanen, der – mens den retskafne Milovan langsomt mister fodfæstet og grebet om sine idealer – bliver en fortælling om gentagelsens uundgåelighed og tragedie. Den dobbelthed, som titlen refererer til, afspejles ikke blot i landet, men også i manden, som ud over idealerne også må svigte i sine private relationer, og en tragisk kærlighedshistorie udfolder sig. I kraft af sine svigt og sin skam udvikler han en dobbeltbevidsthed og bliver, som hans kone bemærker, en spøgelsesmand.
Birgithe Kosovic er født i 1972 og er halvt dansk, halvt jugoslavisk. Hun har tidligere arbejdet som journalist ved 'Information' og 'Press', men debuterede i 1997 med romanen 'Legenden om Villa Valmarana'. To år efter blev den efterfulgt af 'Om natten i Jerusalem', som er oversat til syv sprog. Kosovic’ egen familie stammer fra det tidligere Jugoslavien. Bag romanen ligger en omfattende research og gentagne besøg i landet. Resultatet er en roman, der er baseret på autentiske begivenheder i hendes liv. Godt hundrede sider inde i bogen afsløres, at slægtsnavnet på Milovans familie er Kosovic (s. 111).
Selv om der er tale om fiktion, er der også en stor portion dokumentation i romanen, eller digterisk rekonstruktion. Det skaber troværdighed til fortællestemmen, der ivrigt reflekterende og malerisk beskrivende udfolder følelser, tanker og billeder. Denne stemme tilhører i lige så høj grad forfatteren, Birgithe, som hovedpersonen, Milovan, og forfatteren er dermed hele tiden til stede i sin fortælling som denne indtrængende stemme, der søger at finde svar og afklaring i forhold til sin slægtshistorie. Heri ligger romanens unikke autenticitet.
Der er i den danske skønlitteratur i disse år en vilje til at undersøge konsekvenserne af krig i autofiktiv ramme, men også inden for en udelukkende fiktiv kontekst. Af eksempler kan nævnes Jespers Husums fiktionsroman 'Jeg er en hær' fra 2010, der følger den danske soldat, Jakob, i krig i Afghanistan. Og Julia Butschkows 'Apropos Opa' fra 2009, der delvist selvbiografisk skildrer en ung kvindes undersøgelse af sammenhængen mellem sin egen historie og sin farfars fortid som nazist.
Brugernes anmeldelser