Den kvindelige saga

Voldtægter, forbandelser og hævn. Den kvindelige saga er ikke for sarte sjæle.

Anbefaling: De islandske sagaer er vovemod og farlige eventyr, oftest med mænd i hovedrollerne. Inden jeg læste denne digtsamling om kvinderne i de islandske sagaer, ville jeg ikke have troet, at kvinder overhovedet spillede nogen rolle, men det gør de ifølge Vagn Lundbye. I forordet kalder han dem for ”kærlige og magiske” kvinder, der ”vender sig mod den voldsomme tid og de magthaveriske omgivelser”. Flere af kvinderne i digtene står nu ikke tilbage for mændene i aggressivitet og magtsyge.

De ti digte om ti sagakvinder er ledsaget af omhyggelige tegninger af Ib Monrad Hansen og en hjælpsom kilde- og ordliste. Blandt de aggressive typer møder vi Halgerd Langben, der medvirker i mordet på sin første mand og i en langvarig ”catfight” med en anden bidsk kvinde. Der er også den fæle Freydis, som opdager Amerika og i den forbindelse hugger venner og fjender ned efter forgodtbefindende. Mere mild og vis er kongedatteren Melkorka, der bortføres som træl, men formår at beholde sin stolthed og betydning i det islandske samfund. Også dronningen Astrid, der forfølges, fordi hun har Norges tronfølger i maven, bliver solgt som sex-slave, men præsterer at rejse sig igen som moder til en stor islandsk slægt. I det hele taget er de seksuelle overgreb på kvinder, selv i de højere samfundslag, mere reglen end undtagelsen. Og kvinderne lader det ikke gå ud over deres selvværd. De bevarer deres drifter, handlekraft og instinktive kontakt med den barske natur. De fleste kvinder når at have mange ægtemænd, og under overfladen øver de stor indflydelse på mændene. Ofte med voldsomme konsekvenser.

Jeg kunne ikke andet end at imponeres over kraften i saga-kvindernes liv, selvom jeg ikke kunne identificere mig med dem. Jeg fandt dem faktisk lige så hensynsløse og egoistiske som deres mandlige modstykker, men det er jo også noget af det fascinerende og stærke ved sagaerne. At Vagn Lundbye har sit eget motiv med at skildre overlevelsesdygtige og enestående kvinder, lægger han heller ikke skjul på i forordet. Selvom jeg ikke følte mig personligt grebet af hans vers, er de letlæselige og kraftfulde fortolkninger af den kvindelige saga, som ikke er for sarte sjæle.