Bog

Bombaygryde

Af (
2010
)

Anmeldelse

Bombaygryde af Jens Blendstrup

Bombaygryde er en gryde fyldt med smag, underholdning, humor og bid - og Bornholm

Leif er 18 år, han har trukket frinummer til militæret og skal derfor ikke være værnepligtig. Det får hans far Uff hurtigt lavet om på. Uff vinder nemlig det Matador-spil han og Leif spiller en sen aften, og som vinder bestemmer Uff at Leif skal i trøjen. Han ringer og melder Leif til marineinfanteriet på Bornholm.

På Almegårds Kaserne på Bornholm møder Leif alle slags mennesker. Psyko-Gert, pothovedet Millo, Gnuen og stueformanden Benny fra den sorte firkant.

Leif er en meget usikker ung mand, som lader sig præge af alt og alle. Han vil gerne være som folk vil have ham, og det bringer han ofte ud i problemer. Det er meget morsomt at læse om hvor naiv Leif er og hvor mange roller han spiller i løbet af ganske kort tid.

Leif lider af søvnløshed - faktisk er han lidt bange for at sove, han tror man mister håret, og han kender til folk der aldrig sover bl.a. Shimon Peres, og det er en trøst for Leif.

Jeg kender ikke så meget til militæret, vel sikkert lige så meget som Leif, men hvor er det sjovt at høre om alle deres underlige regler og forkortelser bla. FUT, der ikke betyder Fysisk Udmattelse og Tortur som en af Leif soldaterkammerater prøver at bilde ham ind

I ’Bombaygryde’ vender Jens Blendstrup tilbage til nogle af personerne fra ’Gud taler ud’, og det er et glædeligt gensyn! Vi hører igen om Uff - også kendt som Gud og hans kone Gerd Lillian, den svenske mor, er også med. Tonen fra Gud taler ud er også til stede i Bombaygryde, humor med et stænk alvor, og så er det bedst.

Jens Blendstrup leger meget med sproget og ordene, og det er en fornøjelse at læse. Hvor meget Jens B. der er i Leif, ved jeg ikke, men rygterne om Leif/Jens må stadig leve på Almegårds Kaserne hvis det er sket i virkeligheden :-). Og ja, jeg venter bare på at høre mere om Leif.

Analyse

Blendstrup, Jens - Bombaygryde

04 nov.10

Jens Blendstrup tegner i Bombaygryde et skævt, komisk, surrealistisk og lidt grotesk portræt af Leif og hans udvikling og modning gennem hans tid som soldat.

Leif skal ind og springe soldat. Han har tabt til sin far i matador og i stedet for den sædvanlige konsekvens, rengøring af familiens asbesttag, har Leifs far meldt ham som frivillig til marineinfanteriet på Bornholm. For at gøre Leif værdig vel at mærke. Bombaygryde får på den baggrund karakter af at være en art (selvbiografisk) udviklingsroman, der har til formål at skildre Leifs modning – eller mangel på samme – gennem hans tid som soldat. En modning, der romanen igennem har svære kår, for Leif er en drømmer og en iscenesætter og tilmed underlagt en altdominerende far, som hærens kæft, trit og retning-disciplin ikke synes at kunne stå mål med.

Romanens sprog er en stor del af tiden knyttet til Leif som tredjepersons fortæller, og det er et underfundigt, humoristisk og legende sprog, der her kommer til udtryk i soldaterkammeraternes fællessang og Leifs forståelse af denne: ”...we're the chip-monks here we go - ...” ”Leif ved ikke, hvad chip monks betyder. Men det passer utrolig godt til sangen. Store pomfritter med munkehår eller sådan noget.” Leifs far taler ifølge Leif ”oldnordisk” - et sprog krydret med højstemte og dramatiske fraser, der puster sig op mod morens blide, svenske gloser. Sproget bliver romanens store rekvisit til at kreere en ung mands person og fremtræden, for Leif selv bruger nemlig sproget på et plan, hvor ordene skal understrege en given sindsstemning hos ham selv. I det hele taget er Leif – nok mere ubevidst end bevidst – optaget af at leve op til omgivelsernes (og egnes?) forventninger og krav. Han har travlt med at få tingene til at passe sammen og give mening, og det kræver tit en iscenesættelse af Leif selv via sproget og hans kropslige udtryk. Leifs konstante forsøg på at forstå og bearbejde verden med henblik på at iscenesætte sig selv på bedst mulig måde er tit knyttet til det at opnå noget; han ønsker sig fx brændende at modnes på alle planer – først og fremmest for at blive sergent. Han kaster sig i den forbindelse ud i et forhold til en pige med henblik på at modnes via kærlighedens liv og smerte, men her får læseren i stedet, via en alvidende fortællerstemme der af og til dukker op, det måske første kik ind i en anden virkelighed end Leifs, da han bliver afvist af sergentskolen og får et glimt af sine papirer med sætningen ”Soldaten må endvidere betegnes som svagt begavet”. Dette glimt og Leifs fars udtalelse om, at Leif er ”for barnenumset” til at blive sergent, giver Leif en midlertidig følelse af at være blevet forrådt og ført bag lyset. Måske mest af alt af sig selv. Denne oplevelse bliver romanens startskud til en række oplevelser, hvor Leif udfordres for siden at skuffes. 

Leifs udvikling og formning og hans tolkning heraf er centrale omdrejningspunkter romanen igennem. De er betinget af et samspil mellem hans eget lidenskabelige, underlige og naive indre, der driver ham frem og hans ydre verden, der er domineret af en række autoritære, selvtilstrækkelige mænd og faderfigurer, med hvem han alle forsøger at komme overens. Leif er trods sin dumhed tapper og forsøger bl.a. at vinde genrejsning ved at vende tilbage til marineinfanteriet fra et ophold på militærpsykiatrisk afdeling i stedet for at desertere. Det gør han først og fremmest med henblik på sit eftermæle i familien, som ifølge hans far er yderst vigtigt. Leif ser ikke faren som den styrende instans, men lever nærmere med ham i bevidstheden som en slags ansporende ideal. Leifs modning udebliver da også i store dele af romanen, fordi han netop ikke erkender eller forstår muligheden for frigørelse fra sin far, og fordi moren fastholder Leif som barn – sprogliggjort af hendes stadige ”Lilla Leif”. Først til slut i romanen går der et lys op for Leif: ”Det er det, der er så underligt med Leif. At han skal møde andre, før han ser, der er andre muligheder end den, som hans far fortæller ham er den rigtige.” Leifs far iscenesætter herefter via sproget en forståelse for Leifs behov for opgør og ansporer ham måske ligefrem hertil, men farens handling bliver ved at bære præg af en impuls til at kontrollere drengen; han afsætter bogstaveligt talt koordinater på et oversigtskort for at holde øje med, hvor Leif befinder sig. Leif synes umiddelbart ved romanens slutning at have gjort op med koordinaterne, da han retter sig selv efter et udsagn: ”...som Leifs far ville sige, nej, som Leif ville sige. - Som Leif siger, siger Leif højt...” I sidste sætning ses en spejling mellem ordene Leif siger, siger Leif, som umiddelbart kan give et lille praj om, at Leif nu lige så stille begynder at spejle sig i sig selv frem for i omverdenen. Dog skal dette forstås med et twist, idet en klassisk udviklingsroman samtidig med betoningen af individets udviklingsmuligheder også indeholder en stærk tro på arv og miljøs indflydelse på menneskets ageren. På den baggrund får Leifs sidste skøre ageren i romanen en snert af noget absurd omsonst. 

Jens Blendstrups portræt af Leif er skævt, komisk, surrealistisk og lidt grotesk, men samtidig gennemsyret af empati, og netop dette kan generelt siges at gøre sig gældende i hans skildringer, hvor det nære og almindelige står i centrum for en skæv fremstilling. Jens Blendstrups bøger bærer da heller ikke præg af den realisme, der kendetegner mange andre af nutidens danske udgivelser, men forvrider i stedet det hverdagsagtige til det absurde og absurd komiske. Omvendt kan hans tekster også siges at udfordre 'pænheden' ved at lade det underlige og abnorme gennemgå en proces, hvor det fremstår med stiltiende accept og almengyldigt. 

Ydermere er det selvbiografiske en del af forfatterskabets inspiration – især i gennembrudsromanen Gud taler ud fra 2004, der er et (tragi)komisk portræt af forfatterens opvækst i Risskov. I Bombaygryde fortsætter den selvbiografiske tone gennem de litterære personer, der er gengangere fra gennembrudsromanen. 

Desuden lægger Bombaygryde sig også i forlængelse af en aktuel litterær tendens – nemlig tematiseringen af forholdet mellem far og søn, hvilket bl.a. ses i nyudgivelser som Morten Kirkskovs Kapgang (2010), Karl Ove Knausgårds Min kamp (2010) og Lasse Ernsts Man dør kun en gang (2010). 

Cand. mag. Amrit Maria Pal

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i tidsskrifter

81.17
Standart : anmeldelser af ny litteratur
(heri 2010, nr. 4, s. 22: Mads Schjødt Jonasson: Gud taler ud - igen).

Anmeldelser i aviser

28/5 2010 Mai Misfeldt i Berlingske Tidende 
11/6 2010 Erik Skyum-Nielsen i Information
27/5 2010 Jon Helt haarder i Jyllands Posten
28/6 2010 Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad
29/5 2010 Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken
28/5 2010 Klaus Rothstein i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet


Rothstein.dk
Klaus Rothstein: Jens Blendstrup: Bombaygryde

Links

De Blendstrupske Industrier A/S
Jens Blendstrups hjemmeside.

GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Blendstrup, Jens
Jens Blendstrup: Alle dage – kiksekage. – Dansklærerforeningen, 2007. - 46 sider.
Erindringer fra forfatterens (1968) barndom i et parcelhuskvarter i 70'ernes Risskov. Historien om forfatterens venskab med Bimse, deres senere brud, kærester, morens frigørelse, bilfrie søndage - og ikke mindst kiksekage, som er hverdagskost i hjemmet.
For folkeskolen. Fra 11 år. Let at læse.

99.4 Blendstrup, Jens
Brølende snak med skovsø / Blendstrup & Marx. - Nord, 2005. - 25 sider. 
En samtale mellem forfatterne Jens Blendstrup og Vibeke Marx om kulturpolitik, kanon, klassebevidsthed, natur, virkelighed og fiktion. Med udgangspunkt i den af forlaget stillede opgave: Skriv en tekst, hvori flere aspekter af klassernes kamp indgår.

Afsnit i bøger

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. -
Systime, 2005-. – bind.
(i bind 4, s. 309-335: Den kirurgiske tekstmaskine - Jens Blendstrup).

81.66
Lars Bukdahl: Generationsmaskinen: dansk litteratur som yngst 1990-2004. - Borgen, 2004. 
(heri bl.a. om Jens Blendstrup s. 223-227, 379-381 og 384-385).

81.66
Peter Christensen: Fiktionens åbenhed : samtaler med 11 danske forfattere. -  Dråben, 2008.
(heri s. 263-296: Jens Blendstrup skriver i bænke i stedet for kommaer : Et kig ind i "kirurgen" Blendstrups univers).
Samtale med Jens Blendstrup om hans forfatterskab, om hans arbejdsmetode og skriveproces, om grænsen mellem fiktion og virkelighed.

Artikler i aviser

Jyllands-Posten
(heri 4/6 2010: Jens Blendstrup: Interview: Jens taler ud).
Jens Blendstrup interviewer sig selv.

Links

Forfatterweb
Portræt af Jens Blendstrup. Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Sentura
Interview med Jens Blendstrup

Bibliotekar Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Vejle Bibliotekerne 

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
29216061
ISBN
9788763813808
Antal sider
239

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer