Bag om min far

Titlen varsler noget problematisk; en søn, der går bag om sin far. Det er der kommet en anklagende, gribende og overvældende beretning ud af. 

Sønnen Kaspar Kaum Bonnén har helt livet efterstræbt faderens opmærksomhed. Den har han aldrig fået. Både far og søn er billedhuggere og kunstnere.

'Bag om min far' er en lille bog, men indholdsmæssigt er den stor, intens og ærlig. På hver side er der tanker om faderen og betragtninger om, hvorfor deres forhold har været og stadig er så forkvaklet. Moderen kunne på grund af sin depressive tilstand ikke tage vare på sine to børn, som røg på børnehjem. Hvor længe vides ikke, men faderen kunne og ville ikke tilsidesætte sin kunst og sin karriere for at have dem hos sig.

Kaspar Kaum Bonnén erkender, at han udleverer sine nærmeste, tager dem som gidsler, men hans ærinde er vigtigst: Min far har et liv, der leves uden at være min far. Jeg holder pennen foran ham og råber, at alt det jeg har mistet, er det jeg er blevet.

Faktuelt og lettere ironisk bor far og søn nu dør-om-dør i samme opgang i København. Deres lejligheder er spejlvendte. Forfatteren forestiller sig, at de foretager de samme bevægelser synkront i hver sin lejlighed. Igennem sine egne børn er han kommet tættere på faderen, men den grundlæggende følelse af forladthed er udtalt. Han erkender desuden, at han selv er blevet som sin far.

Som læser er man med hele vejen gennem de korte kapitler, hvor forfatteren konstant ransager sig selv og sit forhold til faderen, men også til sine kærester. Bogen er således også et selvopgør. En meget fin lille bog fuld af menneskelighed og lidelse.