Bog

Hvor der er fugle

Af (
2017
)

Anmeldelse

Hvor der er fugle af Maren Uthaug

Medrivende slægtsroman fra et vindblæst Norge om blodskam, familiehemmeligheder, ulykkelig kærlighed og længslen efter et andet liv.

Maren Uthaugs nye slægtsroman udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika. Romanen følger en families skæbne præget af hemmeligheder, svig og ulykkelig kærlighed. Historien begynder langsomt, men snart går det op for læseren, at alt ikke er som først antaget, når der skiftes fortællevinkel flere gange undervejs i handlingen. Romanen byder på en medrivende og stærk læseoplevelse, der, som en anden Pandoras æske, folder sig mere og mere ud, efterhånden som man graver sig ned i handlingen.

For at sikre sin gamle mors videre skæbne og få pladsen som fyrbøder på et fyrtårn ud for kysten ved Uthaug, ser den unge Johan sig nødsaget til at gifte sig med præstedatteren Marie. Johan drømmer ellers om den utilregnelige Hannah, som vil stikke af med ham til Amerika. Hurtigt bærer ægteskabet frugt, og Johan og Marie får datteren Darling og flere år senere sønnen Valdemar, som opfører sig som en ko og ikke kan tale.

Fyrtårnet, som er skueplads for store dele af handlingen, ligger på et rev to sømil ude i havet og er kun muligt at nå med robåd. Der blæser så stærk en vind, at børnene må bindes fast med reb til fyrtårnet for ikke at blæse til havs. Om vinteren er det ikke muligt at komme ind til fastlandet, og familien er nødsaget til at bo i fyrtårnet afskåret fra omverdenen. Om sommeren bor de på fastlandet, men som tiden går søger Marie oftere og oftere ind til Uthaug, mens Johan foretrækker at tilbringe tiden alene øverst i fyrtårnet og svælge i sine ulykkelige længsler efter Hannah. Også Marie har sine skuffelser og begge er ulykkelige, men ude af stand til at finde modet til at bryde op. Andre af romanens personer finder dog modet til at gå nye veje og prøve lykken i Amerika.

På et tidspunkt bliver familien pålagt, at Darling skal undervises, så de hyrer en guvernante, der flytter ud i fyrtårnet til dem. Det er den unge danske kvinde Gudrun, hvis far ejer en vis berømt spritfabrik i Aalborg. Faren ser helst Gudrun gift, men Gudrun er en moderne kvinde, der går sine egne veje. Hun er et frisk pust i familien, som liver op, godt hjulet på vej af den massive strøm af snaps fra Danmark. Især Darling bliver påvirket af Gudruns fandenivoldskhed og drømme om at emigrere til Amerika.

Familiens historie hen over flere årtier fortælles gennem Johan, Darling og til sidst Marie. De samme begivenheder opleves med forskellige øjne og ører, og for hver ny fortæller bygges der et ekstra lag på fortællingen. Hændelser og sammenhænge viser sig at have en helt anden vinkel end først antaget. Dette fortællemæssige kneb er med til at holde drivet hele romanen igennem, og det er med at holde tungen lige i munden, når nye dystre familiehemmeligheder afsløres, og handlingen laver en u-vending.

Maren Uthaugs nye slægtsroman er en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve. Romanen er suverænt godt komponeret og byder på en medrivende og til tider barsk læseoplevelse, som jeg ikke kunne lægge fra mig og slugte på bare én dag. Bagefter sidder jeg og er lidt trist til mode over personernes skæbne - ikke alle lige tiltalende, men menneskelige – de har sneget sig ind på livet af mig. Glæd dig til, hvad jeg spår bliver en af årets helt store romaner.

Analyse

Uthaug, Maren - Hvor der er fugle

Maren Uthaugs roman Hvor der er fugle er en foruroligende roman om kærlighed, men absolut ikke en kærlighedsroman.

Maren Uthaug er kendt som fast tegner af Politikens tegneseriestribe Ting jeg gjorde,  og fra Marens blog, hvor hun veloplagt og humoristisk fortæller om alt lige fra livet som forælder til kommentarer om katten.  Hun fik sit litterære gennembrud med  den meget roste debutroman Og sådan blev det  i 2013.  Romanen beskriver  de konsekvenser, det har for et barn, at blive trukket op med rode for at blive placeret i en helt ny og anderledes kultur, fra et samisk samfund i Nordnorge til Danmark.  I sin nye bog Hvor der er fugle (2017)  kaster Uthaug sig over dystre temaer som utroskab, sindssyge og blodskam i den lille norske bygd Uthaug, som forfatterens familie stammer fra.

Romanen begynder i 1920’erne og følger en fyrpasserfamilie igennem to generationer. Johan, der elsker Hannah, må, for at hjælpe sin mor økonomisk, gifte sig med præstens Marie og flytte ud på bygdens rev for at passe fyret. Hurtigt bliver familien større, idet datteren Darling og sønnen Valdemar, som ikke har noget sprog og opfører sig som en kalv, kommer til. Derefter går livet sin skæve gang, indtil Darling og Johan indleder et forhold, og Darling bliver gravid. Darling kan ikke forholde sig til frugten af dette forhold og overlader sin søn til forældrene. Hun rejser derefter til Amerika, hvor hendes tidligere guvernante, den danske Gudrun, venter hende. 

Imidlertid er det ikke uhyggen og de allestedsnærværende tabubrud, der er romanens ærinde, men derimod de forskellige perspektiver på både livet og kærligheden.

De tre perspektiver
Historien, der løber over flere årtier, fortælles fra forskellige perspektiver, og gennem bogen lærer læseren både Johans, Darlings og Maries stemmer at kende. De beretter om de samme perioder, de samme handlinger og enkelte steder de samme replikker, og det er netop i denne komposition, romanens styrke ligger.

For det første medfører perspektivskiftet en øget suspense.  Lige så snart man føler, man har fået placeret sine sym- og antipatier, skifter vinklen, og nye foruroligende hemmeligheder kommer frem i lyset. Dette giver læsningen et naturligt drive, der danner kontrast til den rolige fortællerstemme.

Men kompositionen øger ikke kun spændingen, den understreger også på elegant vis romanens budskab. Det, Uthaug nemlig formår med sine perspektivskift, er at vise, hvor forskellig verden tager sig ud for mennesker, der på overfladen lever i den samme virkelighed. Fede, byens rigmand, der gennem Johans perspektiv beskrives som en ulækker skørtejæger optræder hos Marie som den klassiske romantiske helt. Hannah, Johans kærlighed, der på sine ældre dage af Marie beskrives som afdanket og tandløs, står for Johan stadig som jordens smukkeste kvinde. 

På den ene side kan disse indsigter give fornemmelsen af et samfund gennemsyret af løgn og forstillelse, men på den anden side understreger de, at alle værdidomme er individuelle, at skønhed og afskyelighed afhænger af øjnene, der ser, og at alle er værd at elske for noget. Det er denne indsigt, der gør, at Hvor der er fugle ikke kun er en roman om begærets frygtelige konsekvenser og meningsløsheden i at basere sit liv på en løgn, men ligeledes en bog om den almenmenneskelige sandhed, at selv i de tætteste relationer lever forskellige opfattelser og perspektiver.

Begæret og friheden
Det er ikke kun replikker og begivenheder, der går igennem hos de forskellige synsvinkelbærere, men ligeledes en række motiver, der er med til at binde historien sammen og understrege de dybereliggende sammenhænge for læseren. Som Fedes yndlingsmelodi, der nynnes af nogle af de kvinder, der har haft et seksuelt forhold til den lokale Casanova. Også fuglene fra titlen optræder som ledemotiv igennem fortællingen. ”Hvor der er fugle, er der fisk,” lyder det flere gange, men som læser opdager man hurtigt, at der ikke kun er fisk. Fuglene, der mange andre steder forbindes med frihed, forbindes her med begæret, idet de især er koblet til det bådehus, hvor en stor del af bygdens udenomsægteskabelige sex finder sted. Fuglene bliver således et billede på det begær, der i høj grad styrer romanens handling.

Hvor fuglene repræsenterer det, der i høj grad holder romanens personer fanget, viser Darlings guvernante Gudrun en vej ud. Ligesom fuglene og ringene dukker hun op adskillige gange i løbet af historien, og som den eneste person, er hun vellidt af alle fortællerne. Hun kommer til revet fra Danmark, belæsset med snaps fra sin fars fabrik og med nye ideer som pessarer, kvindelig ligestilling og rejselyst. Selvom Gudrun på overfladen ikke ændrer meget, idet Darling ender med at bruge sin seksualitet til at sikre sig selv økonomisk og socialt på samme måde, som hendes mor gjorde, er noget alligevel ændret. Godt nok sidder Darling i romanens afslutning i Uthaug som mor, præcis som hendes egen mor gjorde en generation før, men hvor Marie levede hele sit liv i bitterhed over de valg, hun engang traf, er Darling lykkelig. På trods af de dystre temaer ender Hvor der er fugle således med en tone af håb.

God fornøjelse!



BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne


LITTERATUR OM BOGEN
 

Artikler i aviser

Børsen
(heri 21/4 2017: Tommy Heisz: Tegne var mest noget jeg gjorde for sjov)
Interview med Maren Uthaug om Hvor der er fugle.

Jyllands-Posten
(heri 9/5 2017: Kasper Baatrup: Det er ubehageligt ikke at passe ind).
Interview med Maren Uthaug om Hvor der er fugle.

Kristeligt Dagblad
(heri 11/5 2017: Tine Maria Winther: Det står 1-0 til dig, Gud).
Interview med Maren Uthaug om Hvor der er fugle.

Weekendavisen
(heri 5/5 2017: Jannie Schjødt Kold: Husk du er en Bejan).
Interview med Maren Uthaug om Hvor der er fugle.

Anmeldelser i aviser

6/5 2017 Eva Pohl I Berlingske Tidende
6/5 2017 Katrine Sommer Boysen i Jyllands-Posten
13/5 2017 Mai Misfeldt i Kristeligt Dagblad
21/5 2017 Lilian Munk Rösing i Politiken
5/5 2017 Klaus Rothstein i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Copenhagen Culture: Platform for kulturformidling.
Karen Fjordside Pontoppidan: Hvor der er fugle, er der fordækt.

 

GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

61.68 
Lykken findes - 10 kvinder fortæller ærligt om at føde / red. Camilla Gohs Miehe-Renard. - Pretty Ink, 2009.
(heri s. 8-26: Om lidt føder du altså af Maren Uthaug). 

Artikler i tidsskrifter

05.6
Alt for damerne. - Egtmont.
(heri 2013, 7. november: Maren Uthaug: Alt, jeg laver, er ikke nødvendigvis mig).
Maren Uthaug fortæller om sig selv.  

05.6
Femina. - Aller.
(heri 2013, 19. september: Susse Wassmann: Føler de fleste sig ikke udenfor?").
Interview med Maren Uthaug. 

61
Sundhed: Bedre liv - helt enkelt. - Danske Regioner.
(heri nr. 11, 2016, s. 12-15: Henriette Kirkegaard: Der er en stor ro i den mørke tid).
Interview med Maren Uthaug.

 Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 1/11 2014: Thomas Conradsen: Småstore problemer).
Interview med Maren Uthaug.

Jyllands-Posten
(heri 7/11 2014: Mikkel Fyhn Christensen: Livets ulidelige ensomhed).
Interview med Maren Uthaug.

Politiken
(heri 7/2 2013: Lotte Thorsen: Tændstikfolk med følelser).
Interview med Maren Uthaug. 

Politiken
(heri 1/3 2013: Morten Hjortshøj: Vinder af politikens tegneseriekonkurrence: "Det er små grimme pindemænd, og det står jeg ved").
Interview med Maren Uthaug.

Ørestadavis
(heri 23/11 2013: Maria Desireé Holm-Jacobsen: 10.000 timer senere fik Maren sit gennembrud).
Interview med Maren Uthaug. 

Links

Bokprogrammet på NRK TV
Portræt af Maren Uthaug, sendt første gang på NRK d. 25/3 2015.

Dr.dk
Nikolaj Kennov Rasmussen: Kendt tegner: Klassisk musik åbner vejen til mine følelser).
Interview med Maren Uthaug.

Facebook
Maren Uthaugs facebookside. 

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes på de fleste folkebiblioteker.

Marens Blog: Forfatterens officielle hjemmeside
Hjemmeside med blandt andet nyheder, bibliografi og blog. 

Wikipedia: den frie encyclopædi.
Kort artikel om forfatteren.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
53428118
ISBN
9788711537619
Antal sider
303

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer