Bog
Kvalme
Af
(
2021
)
Flot graphic novel fortæller med megen varme og charme fortæller historien om forfatteren Raina, der i fjerde klasse udvikler en angst, som hun må i terapi for at arbejde med.
Flot graphic novel fortæller med megen varme og charme fortæller historien om forfatteren Raina, der i fjerde klasse udvikler en angst, som hun må i terapi for at arbejde med.
Anmeldelse
Kvalme
- Log ind for at skrive kommentarer
Flot graphic novel for børn, der med megen varme og charme fortæller den sande historie om forfatteren Raina, der i fjerde klasse udvikler en angst, som hun må i terapi for at arbejde med.
Bogen trækker et tabubelagt emne frem i lyset og gør det forståeligt for børn i en tid, hvor mentale lidelser og diagnoser bliver mere og mere udbredte bland både børn og voksne.
Forfatteren Raina Telgemeier tager med denne bog læseren med tilbage til sin egen skoletid, hvor en almindelig maveinfluenza pludselig udvikler sig til konstant ondt i maven og altopslugende angstfølelser. Raina bliver simpelthen bange for at kaste op, og frygten spreder sig gennem hendes liv og ender med fuldstændigt at dominere hendes adfærd og tanker. Hun bliver bange for at spise forskellige typer mad, og bange for at blive inficeret af virus fra andre mennesker.
Selv ord kan være farlige at høre; noget pigen Michelle flittigt benytter sig af for at fremprovokere en underholdende reaktion fra Raina, klassekammeraterne kan grine af. Tvangstankerne og panikanfaldene gør Rainas liv til en konstant kamp, men heldigvis ser hendes forældre, hvordan hun har det, og hun ender med at kommer i terapi. Hos terapeuten lærer Raina nogle teknikker til at styre sin krop og sit sind, og hun begynder langsomt at kunne være mere sig selv igen. Det viser sig selvfølgelig også, at ærkefjenden Michelle har sine egne udfordringer at slås med, og de to piger ender som gode venner til sidst.
Tegnestilen i bogen snyder på den gode måde, fordi tegningerne i bogen med deres væld af farver og lydord gør et emne, der nemt kunne være tungt at læse om, meget lettere for læseren at sætte sig ind i. Dermed henvender bogen sig ikke kun til børn med lignende problemer, der kan spejle sig i Rainas udfordringer og føle sig mindre alene, men også til alle andre børn. Den fremmer forståelse og empati i læseren og kan være med til at normalisere snakken om psykiske lidelser. Det er en troværdig bog, der både rummer mange sjove og tænksomme øjeblikke, og jeg kan varmt anbefale den til børn fra omkring 10 år.
Brugernes anmeldelser