Frede flipper ud

Billedbogserien ’Hverdagsungerne Frede og Selma’ taler empatisk og nænsomt ind i børnehavebørns hverdag. I ’Frede flipper ud’ handler det om at blive skuffet og føle sig overset.

Trine Bundsgaards hverdagsnære billedbøger om børnehavevennerne Frede og Selma tæller indtil videre fire bind. Serien begynder med ’Frede vil ikke være med til mandag’, hvor Frede slet ikke kan finde energi til at stå op, mens han i ’Frede flipper ud’, som er fjerde og seneste bog, oplever svære følelser som vrede, raseri og skuffelse i kølevandet på at blive fravalgt af sin bedste ven Selma.

Frede kommer spændt og glad i børnehave, for i dag har han aftalt med Selma, at de skal bygge en hule sammen. Selma er dog allerede i gang med at spille ludo, så Frede må vente lidt, men det er ikke spor let, når man ikke er særlig stor. Han må ikke være med, og der er ingen, der lægger mærke til ham. Frede kan mærke varmen presse på, han kan ikke holde sig i ro, og pludselig går armen amok og hamrer ned i spillet, så ludobrikkerne flyver til alle sider, og så er freden forbi.

De store og vedkommende følelser formidles på en fin og nænsom måde: ” Selma rykker sin brik. Hun ser ikke Frede. Det er, som om han er blevet usynlig. Som om han slet ikke findes. Og alligevel findes han alt for meget. Det er helt varmt at være Frede.” Konflikten er oprigtig og genkendelig, og forløsningen eksekveres i samme høje standard. Selma finder Frede, og de laver en hule under skrivebordet, hvor han har forskanset sig efter sit vredes udbrud, og bogen viser, hvordan to bedste venner kan glide ind i legen igen uden de store armbevægelser.

Charlotte Pardis bløde og farverige illustrationer er fulde af udtryksfulde børneansigter i børnehavens genkendelige miljø, og de afbilder børnenes følelser med stor indlevelse. Det knuger helt i maven på én, når man ser Frede sidde helt fortabt og ensom under bordet, og man kan næsten mærke, hvordan bordet ryster og ludobrikkerne springer op i mødet med Fredes rasende arm.

Historierne om Frede og Selma kan varmt anbefales til oplæsning både i daginstitutioner og i hjem med børnehavebørn. Der kan tales om uenighed, at vente på tur, at kunne deles og om vrede og tilgivelse. Alt sammen evigtgyldige emner og udfordringer, som børn, forældre og pædagoger kan relatere til, og historierne kan derfor hjælpe børn med at forstå verden og deres følelser bedre.

En anden god serie, der ligeledes kan bruges til at få sat ord på de følelser og oplevelser, som hverdagen i en børnehave kan afføde, er bøgerne om ’Alberte i børnehave’ af Line Kyed Knudsen.