Bog
Liv på spil
Af
(
2019
)
Har du nogensinde spekuleret over, hvem Gud er, vil det nok skuffe dig at vide, han er er en gennemsnitlig, semi-kedelig og bumset teenager, som elsker at spille computerspil.
Har du nogensinde spekuleret over, hvem Gud er, vil det nok skuffe dig at vide, han er er en gennemsnitlig, semi-kedelig og bumset teenager, som elsker at spille computerspil.
Anmeldelse
Liv på spil af Søren Jessen
- Log ind for at skrive kommentarer
Har du nogensinde spekuleret over, hvem Gud er, vil det nok skuffe dig at vide, han er er en gennemsnitlig, semi-kedelig og bumset teenager, som elsker at spille computerspil.
Lægesønnen Mads går i 7. klasse og bor i Risskov. Han går i klasse med Caroline, som han er rigtigt glad for og Karloff, som han ikke er særlig glad for. Karloff er en usympatisk stor og grov dreng, der er ret modbydelig overfor Mads. Mads spiller computerspil i sin fritid, men ejer ikke selv mange spil. Når han har ikke gider at spille sine spil længere, går han i butikken Boom Boom, hvor man kan bytte sine brugte spil til andre brugte spil. En dag falder han over spillet ”Alt”, der ligger på gulvet uden kassette. Da han kommer hjem og begynder at spille, finder han ud af, at spillet giver ham magten over liv og død. Pludselig opdager han, hvor lidt han skal gøre, før der bliver rod i balancen i verden. Hvad der starter som en form for beruselse, ender med at blive noget helt andet.
Undervejs findes Mads ud af, at Karloffs vrede og dårlige opførsel dækker over et liv med en masse problemer, at selvom man ønsker noget og har magten til at få drømmen til at gå i opfyldelse, er det ikke altid en god idé at lade den gå i opfyldelse og at uanset hvor mange gange Mads går tilbage i tiden, er den stil, han har fået hjælp til af Caroline stadigt ikke gemt!
En fin og overraskende historie, der filosoferer over etik og moral og stadigt behandler svære og aktuelle tematikker. ’Liv på spil’ udkom første gang i 2011 og i 2019 er den udkommet som graphic novel illustreret af Rasmus Meisler.
Søren Jessen er ekspert i at komme rundt i og omkring Århus i sine mange historier. Han skriver både til børn og voksne og skriver både alsidigt og spændende. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Rasmus Meisler, da jeg læste den spektakulære historie ’Tavs’, som er skrevet af Camilla Hübbe og der blev jeg fan. Rasmus Meisler er uddannet fra Danmarks Designskole i 1998 og har siden beskæftiget sig med illustration, scenografi, plakater, musikvideoer og animation af titelsekvenser til dansk film og tv. Hans unikke illustrationer klæder denne historie rigtigt godt.
Det er en historie, som henvender sig til alle, der vil læse om spil, forelskelse, mobning og misbrug. Den kan sendes med hjem til de fleste der ellers ikke læser. De fængslende illustrationer suger betragteren ind og tilfører en ekstra dimension til en i forvejen rigtig god historie.
Brugernes anmeldelser