Bog
Jeg er Luca
Af
(
2022
)
Rørende billedfortælling om den transkønnede pige Luca, som flytter fra USA til Frankrig for at starte på en frisk.
Rørende billedfortælling om den transkønnede pige Luca, som flytter fra USA til Frankrig for at starte på en frisk.
Anmeldelse
Jeg er Luca
- Log ind for at skrive kommentarer
Rørende billedfortælling om den transkønnede pige Luca, som flytter fra USA til Frankrig for at starte på en frisk.
Luca er flyttet fra Los Angeles til Frankrig, hvor hendes forældre oprindeligt kommer fra, og hun skal starte i 6. klasse på en ny skole. Luca er født i en drengekrop, men er en pige. Desværre har hun dårlige oplevelser med i bagagen, fra da hun sprang ud som pige på sin tidligere skole i L.A, og hun ønsker at holde sin identitet som transkønnet privat og bare møde sine nye klassekammerater som sig selv.
Allerede den første skoledag får hun en veninde, Zoé, de er begge vilde med at synge og starter et band. Efterhånden som deres venskab bliver tættere, føler Luca sig tryg nok til at fortælle sin hemmelighed til Zoé, som lover ikke at afsløre hende. Zoé er forelsket i drengen Rémi. og en misforståelse til en Halloweenfest gør Zoé så vred, at hun truer med at fortælle Rémi om Lucas hemmelighed, og Luca stikker af.
Der er et voksende behov for bøger til børn og unge om kønsidentitet, og der er da også komme flere særligt faglitterære bøger, men knap så mange skønlitterære titler på dansk for børn og unge, så Jeg er Luca vil helt sikkert blive læst af mange.
LGBTQ+ ungdomsbøger har traditionelt fokuseret på det at springe ud. I Jeg er Luca er Lucas identitet som transkønnet ikke nogen hemmelighed for hendes familie, tværtimod fornemmes det at hendes forældre vælger at flytte tilbage til Frankrig, fordi Luca har haft en ubehagelig oplevelse med at springe ud på sin tidligere skole, og de ønsker at hun skal starte på en frisk.
For Luca er det ikke et mål i sig sig selv at springe ud for andre, tværtimod vil hun bare gerne have lov at leve sit liv som den, hun er, men venskabet med Zoé giver hende lysten til at dele sin historie med sin nye veninde. Alt er dog ikke perfekt, og det ydmygende øjeblik, hvor Zoés tante kommer ind på toilettet, mens Luca står op og tisser, illustrerer i både tekst og billede, hvor svært Lucas liv også er på trods af forstående forældre og en sød veninde.
Jean-Loup Felicioli er en fransk filmskaber, og hans baggrund i animationsfilm kommer til udtryk i både bogens tekst og illustrationer, som er meget farvestrålende og på én gang dramatiske og udtryksfulde; særligt Lucas store øjne, som sender en næsten manga-agtig vibe, drager læserens blik. Jeg er Luca er en rørende og vigtig billedfortælling om at være transkønnet, men det er også en fin historie om at være ny i en klasse, om venskab og om at finde ud af både, hvem man er, og hvad man brænder for. Som danske Milo Kinnock skriver i bogens efterord er Jeg er Luca ikke en bog specifikt for transkønnede børn, det er en bog for alle.
Brugernes anmeldelser