Bog
Ondulaten
Af
(
2023
)
Herlig grafisk gyser giver kriller i maven uden at være alt for uhyggelig. Et pletskud til højtlæsning og til børn, der er gamle nok til at læse selv.
Herlig grafisk gyser giver kriller i maven uden at være alt for uhyggelig. Et pletskud til højtlæsning og til børn, der er gamle nok til at læse selv.
Anmeldelse
Ondulaten
- Log ind for at skrive kommentarer
Herlig grafisk gyser giver kriller i maven uden at være alt for uhyggelig. Et pletskud til højtlæsning og til børn, der er gamle nok til at læse selv.
Drengen Bastian får en undulat af sin mor for at lære ”det der med ansvar”en siger. Men den uskyldigt udseende undulat viser sig hurtigt at være en regulær ondulat i virkeligheden. Ideen bag bogen er virkeligt godt fundet på, og den spændende historie og de sjove tegninger fra StineStregen lever helt op til potentialet og den fede forside. Kan både læses højt for børn fra 4-5 år og læses selv af lidt større børn.
Drengen Bastian har endelig fået lov til at få et kæledyr, sådan som han har drømt om længe. Men henne i dyrebutikken gør hans mor det klart, at det desværre ikke er den bløde og nuttede kanin, der skal med hjem, fordi pels giver allergi. I stedet må han vælge en undulat i butikkens store bur, hvor undulater en masse pipper overvældende om ørerne på ham og hans mor. Bastian beslutter sig for, at hans undulat skal være blå, men dyrehandleren fanger en grøn i stedet for og siger, at en undulat er en undulat.
Efter hjemkomsten opdager Bastian dog meget hurtigt, at det ikke helt er rigtigt. Denne undulat har nemlig sin egen vilje, og da lyset slukkes på værelset om aftenen, informerer han iskoldt Bastian om, at navnet altså er Preben og ikke hverken Grønært eller Trille, som er de navne, henholdsvis Bastian og hans mor havde valgt. Preben har da også et navn til den lettere rystede dreng, der gemmer sig under dynen, og det er selvfølgelig Pivskid. Dette er bare begyndelsen på Bastians trængsler, for ondulaten Preben har helt andre planer end bare at være et hyggeligt kæledyr.
Det er virkelig en spændende historie, Zenia Johnsen og Stinestregen sammen har lavet her, med et perfekt uhyggeniveau hvor de fleste børn kan være med. Der bliver sparket godt til fantasien, spændingsniveauet er højt, og tegningerne er farverige og flotte og indeholder masser af humor, der udligner den værste uhygge. Det eneste problem med denne bog er faktisk, at den er for kort, for man får lyst til at læse mere om både den frække ondulat Preben, der er noget nær den perfekte skurk, og drengen Bastian, der er nem for børn at spejle sig i.
Brugernes anmeldelser