Bog
Det lille, sure monster eller Sådan fordriver du dårligt humør
Af
(
2019
)
Det er svært at få andre i godt humør. Især hvis de ikke rigtig vil andet end at være på tværs.
Det er svært at få andre i godt humør. Især hvis de ikke rigtig vil andet end at være på tværs.
Anmeldelse
Det lille, sure monster eller Sådan fordriver du dårligt humør af Julia Boehme
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er svært at få andre i godt humør. Især hvis de ikke rigtig vil andet end at være på tværs.
En tidlig morgen vågner Magnus ved, at der står et lille, pjusket monster og sparker for fuld kraft til hans seng. Det lille monster er i rigtig dårligt humør og har virkelig brug for hjælp, hvis det nogensinde skal blive glad igen.
Det lille sure monster kan kun ses, når det er så surt, som det er i dag. Når det er i godt humør, er det usynligt. Magnus forsøger at hjælpe ved at tilbyde. at de kan hoppe i sengen, monsteret kan blive kløet og nusset i pelsen, måske få en chokoladekiks, låne hans tøjdyr, tigeren Theo, eller få en syltet agurk, der er ligeså sur. Magnus gør alt, men ingenting virker. Det lille sure monster vil slet ingenting, udover at råbe ’NEJ! NEJ! NEJ! NEJ!’. Magnus falder til sidst omkuld i puderne og krammer Theo. Det lille monster bliver alligevel ked af det og skynder sig hen til Magnus for at sige, at det måske kunne være meget dejligt at blive kløet i pelsen. Og monsteret er rigtig blødt at røre ved. De to hygger sig, hopper i sengen og læser sammen. Magnus opdager at hans nye ven både kan drille og grine. Men ikke ret længe….
Franziska Harveys illustrationer er så fine. Det lille monster er simpelthen så sødt og udtryksfuldt, og hele bogen er holdt i fine sarte farver.
’Det lille, sure monster’ er en fin og sød fortælling af tyske Julia Boehme. Bogen indbyder til gode snakke om de følelser vi alle sammen kender, og som kan være rigtig svære at rumme alene. Fortællingen er skrevet i en let tone og er velegnet til både sure og glade børn fra ca. 3 år.
Brugernes anmeldelser