Bog
En lille, bange hund
Af
(
2018
)
Det er så svært at være bange. Og det bliver ikke bedre, når man hele tiden får det at vide.
Det er så svært at være bange. Og det bliver ikke bedre, når man hele tiden får det at vide.
Anmeldelse
En lille bange hund
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er så svært at være bange. Og det bliver ikke bedre, når man hele tiden får det at vide.
Zigge er en lille hund, som bor på en lang vej, sammen med mor, far, storebror, lillesøster og missekatten. Han elsker dem alle meget højt. Men Zigge ser spøgelser, når han går tur med mormor. Han ser en kæmpe, når han leger alene i haven og en stor drage, når mor støvsuger. Og alle siger de ’Du er godt nok en lille, bange hund!’.
Men om aftenen, når storebror græder og ikke kan sove, fordi han er bange for monstrene i mørket, er det Zigge, der går rundt i alle hjørnerne for at kigge efter monstre, så storebror ikke er bange. Så glemmer Zigge, at han selv ofte er bange. Og storebror siger ’Zigge, du er godt nok en lille, modig hund!’.
'En lille bange hund' er en sød historie, der viser, at vi alle er modige et sted inderst inde, og at det har en selvforstærkende effekt, når ting gentages mange gange.
Historien om Zigge og hans familie er skrevet af den succesfulde svenske ungdomsbogsforfatter Charlotte Cederlund, og fortællingen her er hendes billedbogsdebut.
Illustrator Maya Jönnson er både illustrator, grafiker og kunstner. Maya Jönnson har tegnet Zigge med store øjne og en lang tynd snude, så han i virkeligheden mest ligner en ræv. Hun benytter sig af smukke afdæmpede farver og viser de ting, som Zigge er bange for, i frøperspektiv, så de bliver eksponerede og tegner i et ultranært perspektiv, som f.eks. viser postmandens ben og fødder, som det eneste man ser ved siden af Zigge.
Parret har også lavet Hvem vil lege med Zigge?, der fortæller om ensomhed og om at være ked af det. ’En lille, bange hund’ har andre tematikker, men er ligeså aktuel.
Brugernes anmeldelser