Bog
Den pænt store Fupz : 8 af de aller aller bedste historier
Af
(
2021
)
En pænt stor samling af de allerbedste billedbøger af Kim Fupz Aakeson for børn fra 4-9 år og alle os andre.
En pænt stor samling af de allerbedste billedbøger af Kim Fupz Aakeson for børn fra 4-9 år og alle os andre.
Anmeldelse
Den pænt store Fupz
- Log ind for at skrive kommentarer
En pænt stor samling af de allerbedste billedbøger af Kim Fupz Aakeson for børn fra 4-9 år og alle os andre.
Er I vilde med Kim Fupz Aakesons historier hjemme hos jer, så er der godt nyt. Otte af Fupz’ allerbedste historier er blevet genudgivet i én samlet bog. Læs om en dreng der ikke gider rydde op, en prinsesse der altid har ret, verdens stærkeste mand, der lærer at løfte sin lillebitte baby, en røver, der oplever sin første forelskelse og meget mere.
I 'Bertil og Borte' bliver Bertils ting altid væk. "Borte har taget dem", siger han hver gang til mor, når hun er irriteret over, at han har mistet endnu en ting. Torben, mors kæreste, er også blevet væk, og det kan mærkes på mor. Borte ER faktisk et lille grimt væsen, der æder alle Bertils ting, og det vil bare ikke stoppe! Hvad gør man så? Stopfodrer det med alle sine ting, til det eksploderer, og alle tingene vælter ud. Også Torben i øvrigt!
Den bedste af historierne er nu alligevel den om drengen, som skal møde sin fars nye kæreste. Hun viser sig at være en rigtig fæl heks, der har fortryllet hans far. Drengen må bruge mange ufine kneb for at afsløre heksen og bryde fortryllelsen. Og det viser sig heldigvis, at heksen i virkeligheden er en ret sød og pæn dame. Men snart er den gal igen, for nu er det mor, der har fået en ny kæreste – en fæl trold! Det er især denne type historier, jeg elsker Fupz for. Der er ofte to historier gemt i samme tekst, den umiddelbare om en fæl heks og den underliggende om en dreng, som ikke kan lide sin fars nye kæreste. Og begge læsninger er lige rigtige.
Kim Fupz Aakeson sætter i sine historier fokus på genkendelige problematikker og børns følelser. Alvorlige og seriøse emner pakkes ind i en skør og morsom historie, men vækker det genkendelse hos læseren, skal det underliggende budskab nok skinne igennem og måske åbne op for en god snak barn og voksen imellem. Og ellers er det bare rigtig god underholdning.
Brugernes anmeldelser