Dronningen i grotten

Eventyret fortæller på smukkeste vis om den mærkelige og ensomme rejse fra barn til voksen. Illustrationerne er i en klasse for sig.

Hovedpersonerne i eventyret er søstrene Franca, Carmela og Tomasina. Franca er den ældste, og hun fortæller sine yngre søstre om sin drøm om en vidunderlig dronning, som bor i en grotte dybt inde i skoven. Samtidig har Franca en mærkelig uro indeni, og hun mener, at uroen vil forsvinde, hvis de finder dronningen.

Søstrene kravler over hegnet til skoven, og i skoven møder de forskellige eventyrlige skabninger som en piberygende frø, der bærer Franca over hovedet i en kæmpe blomst. Søstrene er med til teselskab hos bedstemor Edderkop, der fortæller om sine 397 sønner, som hun ikke ser, fordi de sælger silke i fjerne egne. Derefter drejer begivenhederne mod en mere mørk og snirklet vej, som ender ud i et møde med selveste dronningen, og Franca må forlade sine søstre. 

Det lille mesterværk beskriver den fremmedgørelse, man kan opleve, når man går i puberteten. De tre søstre repræsenterer forskellige aldre fra barn til ung kvinde. Franca har denne mærkelige følelse indeni, og da hun endelig ankommer til dronningens grotte, ved hun, at hun må blive. Også at den mellemste søster Carmela er splittet over, hvilken vej hun skal gå. Da Franca senere besøger sine søstre om natten, synes Tomasina, at Franca lugter mærkeligt, men det betyder intet, nu hvor de endelig er sammen.

Illustrationerne er i en klasse for sig i dette fine eventyr. Alle er utroligt detaljerede, og detaljegraden forstærkes efterhånden som søstrenes rejse bliver mere intens. Farverne er lige så vidunderlige og talrige som detaljerne. Bogen er en smuk allegori, der er sat i genkendelige rammer af en klassisk eventyrfantasyfortælling med tråde til  Alices sære oplevelser i Eventyrland. En indtagende og eftertænksom bog, der kan formidles til børn fra skolealdren.