Bog

På vej

Af (
2022
)

Anmeldelse

På vej

21 feb.23

Flot og fængslende billedbog formidler menneskets udvikling, bevægelser og rejser til den yngre målgruppe. 

Bogens tekst og illustrationer er prydet med neonfarver og fortæller om, hvordan mennesket har bevæget sig fremad i tusindvis af år. På billederne kan man se, at både mennesker og dyr har taget syvmileskridt til lands, andre har flyttet deres hus på ryggen, svømmet, bevæget sig i armgang gennem træerne eller fløjet i luften.

Da hjulet blev opfundet, kunne mennesker pludselig bevæge sig endnu hurtigere. De rejste også ud i verden for at udforske det ukendte. I dag kan vi bevæge os med stor fart, og vi kan rejse ud i universet og betragte jorden fra oven. Men nu hvor alt går så stærkt, skal vi huske at sænke farten ned og trække vejret.

Mens mennesket har lært verdens vidundere at kende, krydset adskillige grænser og faret vild, har dyrene klaret sig uden kort og kompas. De drager ud på lange farlige rejser, fordi deres instinkter byder dem det. Gælder det mon i virkeligheden også mennesket? Det spændende er, at når man rejser ud, vil man møde mange, der krydser ens vej, og alle har deres helt egen historie.

Der er masser af dynamik i bogen. Lige fra designet, der er som et landskab, til mennesker, dyr eller køretøjer, der er illustreret fra venstre mod højre på tværs af siderne. De karakteristiske farver og det ikoniske billedsprog tager læserne med på tur fra Mount Everest til Marianergraven og viser mennesker, der flygter, rejser eller holder pause samt flere migrerende flokke af dyr på tværs af kort og grænser. Bogen beskæftiger sig desuden med elementernes bevægelse.

Det ukrainske makkerpar har endnu engang udarbejdet et værk, der er iøjnefaldende smukt. Udgangspunktet med at tage skridt er virkelig godt, når man skal beskrive udviklingen, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes at formidle et kompliceret og abstrakt emne til den yngre målgruppe.

Bogdetaljer

Forlag
Forlæns
Oversætter
Anna Schmidt Andersen
Faustnummer
135446998
ISBN
9788794035118
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer