Jørgen og Else laver et menneskebarn eller to

En humoristisk historie i Aakesons skønne verdensbillede, hvor der både er en Hr. og en Fru Gud, som har gode danske navne og et parcelhus.

Hr. og Fru Gud, alias Jørgen og Else, har skabt hele verden og alt i den. Men de synes, der mangler noget. Måske et par menneskebørn?

”Den der historie med Gud der skabte verden, er selvfølgelig løgn. Som om man kunne lave en hel verden alene. Næh, det var Hr. og Fru Gud der gjorde det. De hedder Jørgen og Else, og her kan du se dem. De ser måske trætte ud, men de har som sagt også lige skabt alting”.

Sikke en måde at starte skabelsesberetningen på. Det er skøn digtning, velfortalt og virkelig morsomt.

Historien om Jørgen og Else i Parcelhushaven, hvor de har skabt en perfekt oase og deres projekt med de hjemmegjorte menneskebørn, er simpelthen formidabel læsning, der opfordrer til eftertænksomhed for mennesker i alle aldre. Der er så mange ting at snakke om. Både vedrørende religion og hvordan man nu lige laver børn?

Jørgen og Else er enige om, hvordan børnene skal se ud ”Men det skal ikke være et stort groft menneske. Nej, Nej, siger Jørgen. Det skal være en fin lille sag, et lille menneske. Et menneskebarn”.

De skaber børnene ud af jord, vand, ild og luft, og alligevel bliver de overhovedet ikke de perfekte menneskebørn, som de havde regnet med at få. Disse børn svarer igen, siger grimme ord og vil hverken spille guitar eller dikkedik. Hvad gør man så?

Siri Melchior har illustreret bogen, overvejende med akvarellignende udtryk og skønne farver, og hendes univers er pragtfuldt at være i. Hendes illustrationer understøtter bogens tekst, og sammen skaber tekst og illustrationer en finurlig og virkelig skæg historie. Hendes bøger om Rita og krokodillen er også meget populære hos børn og deres voksne. Sammen har Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior tidligere lavet blandt andetserien Lili sammen, som er en fin billedbogsserie for de mindste.

Deres samarbejde omkring Jørgen og Else er helt forrygende. Menneskets jagt på det perfekte liv og det evige håb om noget bedre, sat ind i en noget anderledes skabelsesberetning, er simpelthen genial.

Kim Fupz Aakeson er eminent til at skrive om både store og skæve emner. Han er modig og flytter grænser. Døden, vold i hjemmet, savnet af en forælder og hvor bange en baby egentligt kan være for at blive født er blot enkelte af de emner, han på fornemste vis spankulerer rundt i. Gud kan i Fupz’ univers være ganske uhøjtidelig, på en bænk med en øl, sammen med Vitello og som både Jørgen og Else.