Bog
Busters verden
Af
(
2021
)
Første del af trilogien om den ukuelige optimist og tryllekunstner Buster Oregon Mortensen.
Originaludgave: 1979
Første del af trilogien om den ukuelige optimist og tryllekunstner Buster Oregon Mortensen.
Originaludgave: 1979
Anmeldelse
Busters verden
- Log ind for at skrive kommentarer
Første del af trilogien om den ukuelige optimist og tryllekunstner Buster Oregon Mortensen.
Historien om Buster blev første gang udgivet i 1979, filmatiseret i 1984 og genudgivet i indeværende år i forbindelse med en ny filmatisering af Bjarne Reuters roman.
Buster Oregon Mortensen bor sammen med sine forældre og sin lillesøster Ingeborg, der bliver drillet i skolen, fordi hun halter. Buster bliver også drillet i skolen, særligt af Stig-Ole. Mest fordi han er anderledes, ret lille, fuld af historier, elsker stribede strømper og sin spidse hat, som han har på, når han udfører sine mange tryllekunstner. Han lader dog ingen få skovlen under sig. Hverken dem der driller ham, eller de lærere, der ikke forstår ham.
Faren drikker ofte familiens penge op, så moren er nødsaget til at gemme dem. I fritiden besøger Buster ofte naboen Fru Larsen, som han tryller for. Hun er gammel og sengeliggende, men når hun ler sin lydløse latter, lægger Buster mærke til, at der gemmer sig en meget smuk pige i hendes øjne. Lidt som den smukke pige Johanna, der med sin lyse sommerkjole fortryller Buster. Og så er der også Hr. Larsen, Hr. og Fru Olsen, Åse-Dåse, Lars på måske 16 år, hunden Nero og alle de andre.
’Busters verden’ er er magisk på flere måder og kan han få det triste til at virke fortryllet. Selv Busters barske liv, med en kuet mor og en arbejdsløs drømmer som far er der kastet et særligt poetisk skær over. Det er sådan en klog bog, der, på samme måde som flere andre bøger af både Bjarne Reuter og Astrid Lindgren, viser os, at børn har rige, indre liv, der fungerer som nøgler til steder, hvor kun det gode bor. Et eventyr, der tager udgangspunkt i en småkompliceret familie, som mange af Bjarne Reuters andre romaner gør. Bogen taler til realister og idealister, børn fra ca. 6 år, gamle mennesker og alle midt imellem.
Brugernes anmeldelser