Smil nu, Maggy

Første bind i spændende tegneserie blander elementer fra den klassiske detektivhistorie med en moderne og unik anti-heltinde og er smukt og dystert illustreret.  

Hovedpersonen Maggy er lidt af en enspænder, der ikke har haft et job i to år. Hun er derfor spændt, da hun gennem sin nabo bliver tilbudt et job som sekretær for en detektiv. Da hun dukker op på detektivens kontor, bliver hun dog ikke just imponeret over forretningen, men da detektiven bliver slået ned, ender hun alligevel med at tage over.

Den kvindelige betjent, der undersøger overfaldet, fatter sympati for Maggy; de klikker med det samme og bliver hurtigt enige om at gå i byen sammen. Men Maggy har brug for at tjene nogle penge, og det kan hun, hvis hun løser nogle sager. Hun er skarp og har talent for detektivarbejdet, så da den ene sag efter den anden dumper ned i skødet på hende, løser hun dem på sin helt egen måde, der kan siges at være lettere utraditionel og kreativ. Hendes nye chef, som er indlagt efter overfaldet, viser sig at være rodet ind i noget snavs, som Maggy bliver trukket med ind i, da hun finder nogle mystiske kuponer fra en spillehal i Brighton. Flere er interesserede i disse kuponer, og Maggy må finde ud af, hvem hun kan stole på, da ikke alle er, som de synes. Undervejs bliver hun, overraskende nok for læseren og måske også for hende selv, tiltrukket af en mand, der måske ikke nødvendigvis er et af Guds bedste børn, og handlingen er uforudsigelig og spændende.

Mødet med denne nye anti-heltinde er virkelig forfriskende, og jeg kan faktisk kun komme i tanke om en, denne tegneserie kan sammenlignes med, nemlig Cassandra Darke af Posy Simmonds, der også har en stærk kvinde i hovedrollen. Maggy Garrison er noget mere almindelig af udseende end for eksempel Modesty Blaise og Natascha, og hun har en personlighed, der er meget mere kompleks end disse og andre velkendte og veldrejede heltinder. Vi får et indblik i hendes tanker, da hun af og til taler til sig selv og det er sjovt at læse. Samtidig gør dette greb hende mere menneskelig og tilgængelig, uden at karakteren af den grund mister sin tiltrækkende mystik.

Historien er, ligesom hovedpersonen, heller ikke særlig glamourøs, ligesom de mandlige personer ikke just er fotomodeller, men figurerne overrasker positivt med deres originalitet og særpræg, og det er anderledes og spændende. Farvepaletten er i den lidt dystre ende af skalaen, hvilket passer glimrende til handlingen og til hovedpersonens livssyn, som jeg vil karakterisere som lettere desillusioneret og uden romantiske forventninger og forestillinger om, hvad livet kan byde på.

Kombinationen af plottet og den nuancerede hovedperson Maggy gør virkelig læseren nysgerrig på at se, hvad der sker i fremtidige bind, men også på at vide mere om Maggys fortid og den baggrund, hun er rundet af. Alt i alt et anbefalelsesværdigt bekendtskab, og jeg glæder mig meget til næste bind i denne nye serie.