Bog

Sus

Af (
2017
)

Anmeldelse

Sus af Jonas T. Bengtsson

Sus har et projekt. Hun forbereder sig på sin fars løsladelse, hun vil nemlig slå ham ihjel. Ingen kan som Bengtsson skrive om personer og miljøer fra Danmarks bagside.

Sus er 19 år, men hun ligner ikke én, der er en dag over 12. Hun bor i blokken, hvor hun også er født og opvokset. Hendes storebror er kommet hjem fra Afghanistan med en granatsplint i hovedet, hendes far afsoner en dom, og hendes mor er død – det er derfor, hendes far sidder i fængsel, og dér sidder han sådan set godt. Dels fordi han mentalt er mere monster end menneske, og dels fordi Sus bruger al sin tid på at forberede hans endeligt, når han engang slipper ud. Og det gør han måske snart grundet god opførsel.

Jonas T. Bengtsson kan om nogen tegne portrætter og miljøer fra Bagside-Danmark, så man lider med de benhårde skæbner, for hvem man ønsker det bedste, men, med god grund, frygter det værste. Sus er ingen undtagelse. Vold og anden kriminalitet er øverst på dagsordenen sideløbende med hendes projekt om at gøre helvede hedt for sin forhadte far. Sus er måske nok barn af et monster, men hun er ikke selv ét. Selvom det rager hende en skid, hvad både omverdenen og læseren måtte mene om noget som helst, og selvom hun er hårdkogt og iskold, sniger der sig fra tid til anden nogle varme følelser forbi, som blødgør hende. Om ikke andet så bare for en lille stund. Det er dybt rørende og meget menneskeligt.   

Bengtsson er mere ordknap i ’Sus’ end i sine tre foregående romaner, men han er præcis og distinkt: ”Sus har mistet mange ting i sit liv. Hvad der er dumt, fordi hun aldrig har haft så meget til at begynde med.” Det kan sådant set ikke siges tydeligere. Sus´ odds har lige fra begyndelsen været dårlige. Ingen ressourcer af nogen art, bortset fra at hun er drevet af had og hævn over den far, der var skyld i morens død, og som pinte og plagede storebroren, mens Sus selv gemte sig i skabet med støvsugeren. Det er ikke den slags oplevelser, man bliver et muntert menneske af. Men åh, hvor kunne jeg unde Sus noget medgang. Måske fyren med de ildelugtende dreadlocks kan bidrage med det? Spørgsmålet er så, om Sus er i stand til at tage imod det gode.   

’Sus’ er lige så læseværdig, som alt andet fra Bengtssons pen. Det gør pissehamrende ondt, og det er dybt troværdigt. Det er sådant set danmarkshistorie. 

Analyse

Bengtsson, Jonas T. - Sus

Hvordan forbereder man sig på at slå ihjel? Især når målet er éns egen far? Dette spørgsmål tager Jonas T. Bengtssons roman Sus livtag med i en kulisse af trøstesløse betonomgivelser i Københavns Nordvestkvarter.


Skrevet af cand. mag. i Dansk, Louise Salling, oktober 2017
 

Navnet Sus er ikke blot titlen på Bengtssons seneste værk, men også det allerførste ord vi møder i romanen. Sus er en underudviklet, androgyn teenager, der bruger det meste af sin tid på at ryge joints, tænke på joints og at skaffe penge til joints, når hun da ikke lige sliber sin velvoksne knivsamling eller fremprovokerer slagsmål med sammenbidte steroide drenge på den lokale netcafé.

Som i Bengtssons foregående romaner, Aminas breve, Submarino og Et eventyr skildres et miljø på samfundets bund, hvor pengene til den næste guldøl er knappe, hvor misbrug er en velkendt følgesvend, og hvor mange børn vokser op uden for synsvidde af deres hårdtprøvede forældre. 

Karaktererne synes konstant at være på  vagt. På vagt overfor de andre i kvarteret, overfor politiet – men også på vagt overfor de sider i deres egen natur, der i sidste ende alligevel synes at drive dem til en stadigt mere desperat ageren i verden.

Sus er ingen undtagelse, og Bengtsson skriver en hovedperson frem, der står som en figur på tærsklen mellem barndomsliv og voksenland, uden for alvor at være i stand til at løfte fødderne og træde gennem døren. Forfatteren tegner en karakter, hvis forståelse af det at være voksen primært drejer sig om at blive et handlende væsen i verden. Også selvom det betyder, at det handlende væsen må slå sin egen far ihjel.

Dermed skriver Bengtsson sig ind i et af litteraturens kernetemaer, nemlig fadermordet. Men, hvor dette mord i de fleste litterære tilfælde er af freudiansk-symbolsk karakter, bliver det meget bogstaveligt i Sus’ tilfælde. Hun er på et togt for at hævne faderens mord på hendes mor, og hendes forsøg på at hærde sig selv ved hjælp af kattekillingedrab og kravlen rundt på boligblokkenes tage, er, om end voldsomme og pubertære, så stadig en del af Sus’ bestræbelser for at komme overens med sit jeg.

Sus er altså ikke bare en stakkel, men et handlende menneske, der forsøger at tage magten over en skæbne, der synes at være afgjort på forhånd af den socialklasse, hun er født ind i.

Man kan fristes til at sige, at der netop i det konkrete mord på faderen ligger en nøgle til at blive sig selv, at blive voksen for Sus. Hun må ganske enkelt slå sin far ihjel for at blive fri. 

Stilistisk set er romanen en klassisk socialrealistisk fortælling – ikke blot på grund af emnevalg og tematikker, men også i høj grad i sproglig forstand. Sproget afspejler  den tone og det miljø, der beskrives. Det er ligefremt, voldsomt og næsten voldeligt i sit udtryk. Det er nøgternt, profant og præget af korte hovedsætninger, der beskriver Sus’ gøren og laden på relativt lakonisk vis. Det er en kontrolleret prosa, der giver læseren afmålte bidder af Sus’ følelsesliv i en nonchalant forbifart af indskudte sætninger fra 3.-personsfortælleren. Vi får altså serveret et indre syn, men hele tiden kun nok til, at vi som læsere må gætte os til mange af Sus’ bevæggrunde. Det er for eksempel først et langt stykke inde i romanen, at vi får afsløret, hvorfor og hvordan Sus’ mor er død. Og baggrunden for, at Sus’ bror svæver rundt som et fravær i hendes tilværelse, bliver også kun antydet undervejs.

Det sikrer – sammen med de komprimerede kapitler og det knappe sprog – et tempo i teksten, hvor man hele tiden lige må læse det næste lille kapitel i håb om at få indblik i, hvad der motiverer vores hovedperson.

Bengtsson har skrevet en roman, der som sine forgængere fra denne forfatters hånd, udmærker sig ved sin nøgterne skildring af tilværelser i afmagt. Afmagt over systemerne – over den skæbne, der synes at være udlagt på forhånd og den ligegyldighed, der præger livet på bunden af samfundshierarkiet. Men Bengtsson forsøger også at tildele disse skæbner en stemme, der ikke blot er offerets. Sus er ikke en decideret politisk eller samfundsrevsende roman, men en roman, der holder med sine karakterer. Om end teksten kan karakteriseres som socialrealisme, synes målet ikke at være forargelsen eller medfølelsen, der skal føre til konkret politisk handling. Snarere bliver Sus en bog om den psykologi, der udspiller sig hos en ung kvinde, når hun med bogstavelig vold og magt må kæmpe for at blive sig selv.


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
bibliotekar Ellinor Laursen, Vejle Bibliotekerne.

 

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 18/5 2017: Sarah Iben Almbjerg: Der er ting, der ikke kan tilgives).
Interview med forfatteren.

Information
(heri 13/5 2017: Anna Raaby Ravn: Underklassen lever igen i samtidslitteraturen - vi overser det bare).
Omtale af romanen set i forhold til andre nyere udgivelser, hvor forfattere skriver om livet på samfundets bund.

Information
(heri 20/5 2017: Anna Raaby Ravn: Hvis jeg ville ændre samfundet, så var jeg ikke blevet forfatter).
Samtale med forfatteren. 

Weekendavisen
(heri 11/5 2017: Marianne Krogh Andersen: På vej ud for at dræbe en drage).
Interview med forfatteren. 

Anmeldelser i tidsskrifter

30.172
Kvinden & samfundet: køn, kultur & politik.
(heri  årg. 133 (2017), nr. 1693 s.27: Kirstine Jones, Christina Alfthan).

Anmeldelser i aviser

20/5 2017 Søren Kassebeer i Berlingske Tidende
3/6 2017 Kristin Vego i Information
19/5 2017 Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten
26/5 2017 Svend Skriver i Kristeligt Dagblad
19/5 2017 Bjørn Bredal i Politiken
19/5 2017 Klaus Rothstein i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

rothstein.dk
Klaus Rothstein: Historien om et bebudet mord.

Links

youtube
Forfatteren fortæller om bogen og tankerne bag.

 

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i tidsskrifter

61.642
Psykiatri-information. - Psykiatrifonden.
(heri 2008, nr. 4, s. 4-6: Marie Ejlersen: Nuancer mellem gal og normal).
Interview med forfatteren om det parallelsamfund, som mange udsatte danskere lever i. 

Artikler i aviser

Kristeligt Dagblad
(heri 20/2 2010: Daniel Øhrstrøm: Dem de andre ikke vil skrive om).
Interview.

Kristeligt Dagblad
(heri 5/10 2011: Daniel Øhrstrøm: Se eventyret: Der ligger et eventyr i enhver usikkerhed).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Et eventyr.

Kristeligt Dagblad
(heri 19/5 2017: Jakob Ravn Fjordbo: Jonas T. Bengtsson: Jeg kan ikke læse af pligt).
Samtale med forfatteren.

Weekendavisen
(heri 26/8 2011: David Jacobsen Turner: Storbyskovens trolde).
Interview i forbindelse med udgivelsen af Et eventyr.

Links

Bibliografi.dk: international forfatterbibliografi
Oversigt over forfatterens værker.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi.
Artikel om forfatteren. Siden er udbarbejdet af førende danske fageksperter

Wikipedia: den frie encyklopædi 
Artikel om forfatteren.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
53428061
ISBN
9788763851527
Antal sider
271

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer