Bog

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Af (
2017
)

Anmeldelse

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt

24 mar.17

Aidts nye bog er et uafrysteligt mesterværk om den sønderrivende sorg og en stor kærlighedserklæring.

”Jeg er blevet til en anden ” lyder det i skildringen af sekunderne efter, det går op for forfatteren Naja Marie Aidt, at hendes 25-årige søn Carl er død. Hun mister sit sprog, sorgen sætter sig i kroppen, som skrig.  Efter ni måneder får forfatteren langsomt sproget tilbage og skriver så denne fragmenterede og rystende bog, som helt ned i de enkelte sætninger og i grafikken viser, hvordan døden opløser og river alt fra hinanden.

Sjældent har jeg læst en bog, som er så præget af en indre nødvendighed: Den personlige skildring af den ubærlige sorg, skylden og vreden er nødvendig for forfatteren at skrive, men også nødvendig for læseren. For denne bog, skrevet fra sorgens og smertens sted, er smuk i al dens ubærlighed og giver læseren en fornemmelse af den største sorg af alle - nærmest som en kartharsis, som Carls bror taler om til begravelsen. 

Det er ikke en selvhjælpsbog, men netop ved at give sorgen et sprog og en stemme vil den kunne hjælpe andre mennesker. Aidt sætter ord på en smerte, der ellers er ordløs. Skriget er blevet til sprog. Et sprog, der beskriver den kropslige smerte i dagene efter Carls død så stærkt, at læseren  mærker den fysisk:

”jeg går ind i brusekabinen, jeg står i badet, jeg tænker på hans sidste grusomme bad, det bad han tog, mens han blev psykotisk , () det bad, der førte til hans sidste handling, jeg kan ikke tage et bad, jeg vil aldrig mere tage et bad, vandet føles som syle mod huden, glasskår, pinsel, () jeg ser arret efter kejsersnittet, og jeg slår mine bryster, min mave, jeg tæsker løs på mig selv,  denne uduelige krop, der for altid skal være mærket af hans fødsel”.

Aidt har flere gange i løbet af Carls liv, første gang da han var et år, forudset hans død gennem drømme og skrevet om den i digte, blandt andet i digtet fra 2008, som har givet titel til bogen. Disse digte, drømme og dagbogsoptegnelser, som i den første sønderrivende sorg vækker vrede,  er med i bogen ind i mellem dens bærende element, skrevet i kursiv: Skildringen af de to døgn, der går, fra Aidt bliver ringet op om ulykken, til Carl erklæres død. Dette erindringsforløb starter og slutter bogen og danner en cirkelbevægelse om den, ligesom tankegangen i bogen er cirkulær. For man kan ikke behandles for sorg. Sorgen er der altid, som den også skrives frem i Sommerfugledalen af Inger Christensen, som citeres flere gange. Også brudstykker af tekster af Mallarmé og andre forfattere, der har skrevet om at miste et barn, indgår i bogens fragmenterede kredsen om sorgens væsen. 

De kursiverede afsnit gentages med flere og flere detaljer om timerne op til at Carl sprang ud af vinduet fra  fjerde sal i en psykose påvirket af svampe. Vi får også indblik i de to opslidende døgn på hospitalet, og i de afsnit ligger der samtidig en forløsning i kraft af, at familie og venner står så tæt sammen og hjælper hinanden i sorgen. Og de hjælper med klagen over, at alarmcentralen ikke reagerede hurtigere, da Carls ven ringede kort før ulykken. 

Dobbeltheden af liv og død ses gennem hele bogen og anslås allerede i de første passager: Aidt skåler for livet, intetanende at Carl lige er død. Og til begravelsen ser de ned i kisten, hvor der er lagt et familefoto med en stor og stærk Carl:  ”Der var livet og døden i samme billede i et sitrende nu.” 

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage  er et smukt og uafrysteligt litterært værk, der sætter ord på den ubærlige sorg på en måde, som ikke er set før. Samtidig er bogen en stor kærlighedserklæring til Carl. 
”Jeg sover med din dyne. /Jeg sover med din fine lette dyne. /Jeg kan stadig dufte din hud, din søvn./Jeg siger til mig selv. Du er i din dyne./Jeg siger: Du er også i din dyne./Jeg siger: Du er."

 

 

Analyse

Aidt, Naja Marie - Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Døden vibrerer ubærligt i alle fragmenter af Naja Marie Aidts bog om tabet af sin 25-årige søn.

Det er en umulig opgave – eller en særlig form for litterær vold – at skulle skrive sammenhængende og meningsfuldt om Naja Marie Aidts bogværk Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. En bog, der må have været en nærmest overmenneskelig kraftpræstation at skrive, og som for læseren fremstår som en ubærlig skildring af det, der i bogen ikke bare hedder sorg, men rå sorg.

Naja Marie Aidts 25-årige søn Carl døde i en ulykke i marts 2015. Bogen beskriver de første år efter forfatteren modtog den frygtelige besked om sønnens styrt fra et vindue. Den beskriver nøgternt, hvordan det er at have mistet et barn, og hvordan sorgen forandrer den sørgende. Læseren får lov at komme tæt på sorgen og fortvivlelsen helt fra øjeblikket lige før, tragedien slår huller i forfatterens liv:

”Jeg løfter mit glas og skåler med min ældste søn. Ovenpå sover hans gravide hustru og hans datter. Udenfor er martsnatten kold og klar. ”For livet!” siger jeg, da glassene rammer hinanden med en sprød og fin lyd. Min mor siger noget til hunden. Så ringer telefonen. Vi tager den ikke.

Hvem skulle ringe til os så sent en lørdag aften?”

Herefter famler læseren sig frem gennem de korte, springende tekststykker og følger forfatteren, der må sammenstykke den fragmenterede viden, hun modtager, til et billede af, at hendes søn har indtaget svampe og i en psykotisk tilstand er sprunget ud af et vindue, og at den krop, der holdes i live med respirator på hospitalet, ikke står til at redde.

Men ud over at være en personlig beretning er ”Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage” også en bog om poesiens sprog, om tab og kærlighed. Der refereres til og citeres fra værker, der beskriver sorgen og tabet. Læseren præsenteres bl.a. for Jacques Roubaud, Inger Christensen, Denise Riley, Nick Cave, Cicero, Walt Whitman, Gilgamesh, Anne Carson og Mallarmé. Forfatteren søger gennem læsningerne efter et sprog eller en form, der kan beskrive sorgen:

”Det meste af det, jeg læser, som handler om rå sorg og klage, er fragmenteret. Det er kaotisk, ikke-kunstfærdigt. Ofte orker den der skriver ikke at skrive versaler efter punktum. Ofte orker den der skriver ikke at fuldføre den påbegyndte tekststump. Den kan ikke fuldføres. Skriften står åben og pøser sin uformåen ud gennem alt det, der ikke kan stå. Et hul hvori døden vibrerer. Det er ikke muligt at skrive kunstfærdigt om rå sorg.”

Sådan skriver forfatteren om de værker, hun læser, men beskrivelsen dækker også forfatterens eget værk, der består af sammenstykkede fragmenter. Nogle tekststykker er poetiske, andre består af korte, nøgterne prosastykker, atter andre rummer refleksioner, litterære citater, referater af drømme og dagbogstekster. Og der skiftes stadigt skriftstørrelse og skrifttype, lige som der arbejdes med kursivering af tekstdele og med tekstdele skrevet med versaler. På den måde understøtter bogens pluralistiske visuelle udtryk værkets udsagn om, at dens indhold og beskrivelsen af sorgen ikke kan gives en sammenhængende form.  

Som et led i forsøgene på at forstå og acceptere sønnens bortgang kredser bogen flere steder tematisk omkring forudanelser, spor og mønstre. Et eksempel er titeldigtet, som Naja Marie Aidt skrev, da Carl var 16 år gammel, og som hun har skrevet med sønnen i tankerne. ”Det er dig, der gemmer sig i hættens mørke”, hedder det på et tidspunkt:

”Har døden taget noget fra dig

så giv det tilbage

giv dét tilbage

som du fik af den døde

da den døde var levende

da den døde var i dit hjerte

giv det tilbage til en rose

et kontinent, en vinterdag

en dreng der ser dig an

fra hættens mørke”

Et eksempel på forfatterens opmærksomhed på mønstre findes i det armbånd, der er blevet klippet af sønnens arm, da hun når frem til hospitalet, og som mimer det armbånd, han fik hæftet om håndleddet, da han blev født på samme hospital 25 år tidligere. Armbåndet på en gang slutter den cirkel, der er sønnens liv, og bliver samtidig brudt op, så det, der har været holdt fast i livet kan slippe fri.

Med Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage har Naja Marie Aidt skrevet en klagesang til sin afdøde søn, som står uden sidestykke i dansk litteratur. Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung og har siden udgivet en lang række bøger. Hun har bl.a. modtaget Beatriceprisen, Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Skrevet af cand. mag. Mette Østgaard Henriksen, maj 2017.

07 jun.19

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
53053149
ISBN
9788702232455
Antal sider
68

Indgår i tema: Sorg i litteraturen

Sorg i litteraturen

Den største sorg i verden. Månedens tema handler om sorgen over at miste en af sine nærmeste og om litteraturens rolle i sorgen. 
Læs mere

Indgår i tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer