Kvinderne fra Thy

Helleberg vender blikket mod sin egen slægtshistorie og beskriver sin oldemor og mormor så levende, at man næsten synes, man kender de to stærke kvinder.

Maria Helleberg er kendt for sine historiske romaner bl.a. om dronninger og andre berømte kvinder. Med denne roman bevæger hun sig ind i et helt andet miljø, et barskt landligt og provinsielt miljø i årene før og efter 1900. Et miljø knuget af Indre Missions strenge normer, hvor kvinderne er underlagt mændene, og hvor mænds druk og spillelidenskab hurtigt kan trække tæppet væk under familien. Det er kvindernes lod under alle omstændigheder at slide og slæbe for at holde familien oven vande. I det miljø lever to stærke kvinder, forfatterens oldemor Mariane og hendes mormor Marie, et omskifteligt liv. Ud fra de kendte brudstykker af formødrenes liv digter Helleberg en fascinerende og sammenhængende historie, hvor vi kommer tæt ind på de to kvinders liv, både det ydre og det indre.

For Mariane, datter af en velhavende bonde, tegner fremtiden lys, men omstændighederne tvinger hende til at gifte sig med en fattig husmand, der senere forlader hende og en stor børneflok for at søge lykken i Amerika. Helleberg tegner et levende portræt af en granithård kvinde, der har mod til at udfordre normerne og skabe et ganske vist fattigt, men selvstændigt og meningsfyldt liv som jordemoder. Hun er ikke en følsom og kærlig mor, men hun sørger for sine børn. Der åbner sig døre på klem for hende til en større verden, men de smækkes i igen. Dog har hun erindringen om store teateroplevelser og enkelte bøger, der åbner nye verdener for hende i den sparsomme fritid. 

Mens Mariane er en stilfærdig oprører, er der mere krudt i hendes yngste datter Marie. Hun er ikke tilfreds med at være pige i huset og opsøger målbevidst en hattemager for selv at skabe sig en levevej som modist. Hun vælger selv sin ægtemand, en køn og charmerende møllersøn, der dog viser sig at være lidt for vidtløftig. Som sin mor oplever Marie op- og nedture, men tiden er en anden, og hun har lidt flere handlemuligheder.

Helleberg skriver så levende, at man næsten synes, man kender hendes oldemor og mormor. Deres skæbner væver hun ind i et tidsbillede, hvor man fornemmer forskellen på by og land, missionens knugende magt, både den verdslige og åndelige armod, men også den frisættende kultur, der findes. Man får desuden et indtryk af det skred, der så småt sker i perioden, hen mod en større selvstændighed for kvinder. Det specielle ved Hellebergs oldemor og mormor var, at de begge havde styrke til at erobre den smule selvstændighed, de nu engang havde mulighed for.

Helleberg er lige til at gå til. Underholdende, dramatisk og velskrivende. Hun har mange læsere til sine romaner med historisk baggrund. De vil ikke blive skuffet over denne roman, selv om forfatteren denne gang digter med afsæt i sin egen familiebaggrund, for hendes oldemor og mormors skæbner er lige så farverige, og mindst lige så interessante, som de kendte og kongeliges.