Bog

Frank vender hjem

Af (
2019
)

Anmeldelse

Frank vender hjem af Kristian Bang Foss

05 sep.19

Det er en svær kunst at balancere mellem humor og alvor, men det lykkes på blændende vis for Kristian Bang Foss i samtidsromanen om to familier fra vidt forskellige samfundslag.

Jeg bliver simpelthen nødt til at smede et nyt begreb - Kristian Bang Fossterstilling: Det er den positur, du tvinges ind i, når du, efter at have læst de skarpeste og sjoveste beskrivelser af mellemmenneskelige relationer du nogensinde er stødt på, har grædt af grin længe nok til at få mavekramper.

Mavekramper, der dog ændrer karakter kort efter, fordi det går op for dig, at det du lige har grinet af er, at Rock Tage, en dybt alkoholiseret og mentalt handicappet gademusikant fra Strøget, er blevet fornedret ved at få tyret mønter i ansigtet, til han er begyndt at bløde af det, hvilket sådan set er mere end nogenlunde sjovt, men hvor morskaben definitivt stopper, idet du erfarer, at Tage bliver tæsket ihjel, da han forsøger at gøre modstand.

I ’Frank vender hjem’ forenes to slægtshistorier i forholdet mellem Frank, der forresten er Rock Tages søn, og Thea, som er datter af Ingelise, der er gammelrig og desuden er vært på sit eget haveprogram i TV. Historien folder på fantastisk underholdende vis ud, hvordan relationerne imellem individerne i og på tværs af disse to familier fra forskellige samfundslag fungerer.

Omtrent halvvejs igennem fortællingen vil skæbnen, at Thea bliver gravid, og at Frank en lille måneds tid inden terminen tager på en overlevelsestur, som han af den ene eller anden årsag kommer lidt for sent hjem fra. Det skaber en mistillid i parforholdet, der nærmest synes uoverstigelig, og det hele hjælpes ikke på vej af, at Theas ekskæreste, Carsten, pludselig er inde i billedet igen og forsøger at overtage Franks plads som far.

Humoren i Kristian Bang Fosses roman ’Frank vender hjem’ er et tveægget sværd, der får det til at vende sig i dig på lige dele herlig og forfærdelig vis. Kristian Bang Foss har en særlig evne til at beskrive relationer imellem mennesker; både den indforståethed der kan være i referencerammen to tætte venner imellem, de finmekaniske tilpasningsevner der skal til for at få hjulene i et kæresteforhold til at rotere og de mere hierarkiske og dehumaniserende konstruktioner på tværs af klasseskel.

Men selvom bogen til tider er hylende morsom, som kun Kristian Bang Foss kan være det, har ’Frank vender hjem’ samtidig noget mere alvorligt at byde på. Ligesom man så i særligt anden halvdel af hans forrige bog Døden kører Audi (2012) har den nye roman flere længere passager, hvor det ikke handler om at være sjov, men hvor det i stedet går ud på at fremstille, præcist hvor ulykkelig situationen kan udfolde sig for Frank. Der er altså større følelser på spil i denne omgang, og jeg kan kun løfte på hatten - det er en svær kunst at kunne balancere imellem at være både sjov og alvorlig.

Jeg giver bogen mine kraftigste anbefalinger, og det eneste negative, der i virkeligheden er at sige, handler om en tilføjelse til det nyeste opslag i ordbogen - Kristian Bang Fossterstilling: Det er den positur du lægger dig i, efter du har læst den sidste side af romanen, fordi det går op for dig, at denne fantastiske forfatter sidst udgav en bog for syv år siden, og at du måske nu er hensat til en alt for langvarig venten på den næste.

Analyse

Bang Foss, Kristian - Frank vender hjem


Kristian Bang Foss leverer et skarpsindigt portræt af Danmark fra begyndelsen af ungdomsoprøret til i dag fyldt med sort humor, smerte og medmenneskelighed.

“Livet er en tragedie i nærbillede, men en komedie i det store perspektiv.” Charlie Chaplins ord rummer på en gang hele hans livssyn og poetik. Som billedet af den lille vagabond med silkehat og alt for stort jakkesæt er ethvert liv og enhver fortælling en balancegang mellem skønhed og smerte, ulykke og forløsning. Om udfaldet tipper til den ene eller den anden side afhænger af, hvordan man vægter de enkelte elementer. Og der er altid grund til optimisme - i en komedie lever man som bekendt lykkeligt til sine dages ende.

De flydende grænser mellem komik og tragedie er gennemgående i Kristian Bang Foss’ forfatterskab, som skildrer tilværelsen i udkanten af det etablerede samfunds absurde normer og tilfældige handlingsmønstre. Døden kører Audi (2012) tegner et kulsort portræt af Asger, der mister alt og bliver handicaphjælper for “Waldemar, verdens sygeste menneske” på Københavns Vestegn, mens Stormen i 99 (2008) kaster et kaleidoskopisk blik på de groteske konflikter, som udgør hverdagen på tøjgiganten InWears lager. I begge tilfælde giver Kristian Bang Foss sine hovedkarakterer lov til at være de eneste rigtige mennesker i en præcist og ætsende ironisk satiretegning af det forædte velfærdsdanmark.           

‘Frank vender hjem’ (2019) lader satiren træde i baggrunden, det absurde er mindre udtalt og verden mere realistisk. Romanen udfolder sig som en klassisk dannelsesroman med sit portræt af Franks bevægelse mellem “to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.” Titlen og romanens seks dele: “Frank og hans forældre”, “Frank og Thea”, “Thea og hendes forældre”, “Sankthans i Skagen, “Havet” og “Frank vender hjem” mere end antyder dannelsesromanens hjem-ud-hjemme struktur, hvor hovedpersonen må risikere alt for at finde sin position i verden.

Sort komedie tragisk helt
Selvom satiren er nedtonet i ‘Frank vender hjem’, leverer Kristian Bang Foss et skarpsindigt portræt af Danmark fra begyndelsen af ungdomsoprøret til i dag fyldt med sort humor, smerte og medmenneskelighed:

“Tage og Ellen blev gift i slutningen af halvfjerdserne. Ellen var seks måneder henne og arbejdede som kontordame for KTAS. Hun kunne allerede nu se, at der skulle et mirakel til, for at livet ikke skulle blive endnu værre end, hun havde frygtet. Tage var ikke et mirakel, men måske var barnet det.” (9)

Med humoristisk ironi bygger indledningen en melankolsk klangbund for Franks opvækst hos forældrene i Hvidovre. Ellen kæmper med at opbygge et normalt liv trods fejlslagent ægteskab, alkoholproblemer og manglende selvværd, mens Franks far efter en hjerneskade forvandler sig til den ynkelige gademusikant Rock Tage.

Ellens håb om et mirakel etablerer Frank som en variation over den tragiske helt: Barnet der fødes til storhed, men mister det hele p.g.a. en karakterbrist. I Shakespeares drama er bristen medfødt og skæbnesvanger. Romeo og Julie er nok fanget i en brutal familiefejde, men det er Romeos ureflekterede impulsivitet, der får situationen til at koge over. Og umættelig ambition driver Macbeth fra anset general i den skotske hær til kynisk massemorder.

Førstegenerations-akademikeren Franks tragiske brist er derimod af social karakter. Han arver sin mors selvværd, fornægter sin far og føler sig som et “indtrængende fremmedelement” (17). På universitetet er han fagligt dygtig, læser de rigtige bøger og ser de rigtige film med vennen Alexander, men forstår ikke de uskrevne regler i den nye socialklasse. Frank mangler fuldstændig den “følelse af berettigelse, af at ens tilstedeværelse var naturlig og ønsket” (18), som han fornemmer hos sine medstuderende:  “For Alexander var det bare en ting han gjorde: læse klassikere og se fransk nybølge, men for Frank afhang meget af den tilegnede dannelse, og derfor blev han af og til manieret og kunstig omkring det, sært insisterende og påståelig i diskussioner.” (19)

Alligevel er den tillærte dannelse Franks adgangsbillet til næste trin på den sociale rangstige. På litteraturstudiet møder han Thea, “datter af Ingelise Holmberg, hende den rige levedame fra Ingelises Have på DR” (47) og “champagnesocialisten” André Wolf. Thea skiller sig øjeblikkeligt ud. Hun er nærmest “selvlysende” (47) og Frank tiltrækkes af hendes naturlige autoritet og charme: “hun tilhørte et andet element end ham: Han var en fisk nede i vandet, men hun stod oppe på landjorden i solen.” (47) Omvendt nyder Thea, at Frank er “så langt fra den holmbergske facon, som man kunne være. Han bemægtigede sig ikke et rum, når han trådte ind i det, men så tværtimod ud, som om han rustede sig til kamp mod en eventuel overfaldsmand, der ville smide ham ud. Der var ingen selvfølgelighed i hans væremåde, og det tiltalte Thea. Hun forbandt Frank med noget autentisk.” (99)

Be careful what you wish for it might come true
Sammenstødet mellem de to socialgrupper er romanens omdrejningspunkt og udløser den centrale konflikt som bygger på fordomme og mistillid. Franks manglende følelse af eksistensberettigelse, tvinger ham i en række situationer til at handle udelukkende på baggrund af sin egen usikkerhed. I mødet med Thea og familien Holmberg bliver hans begrænsede evne til at afkode sociale normer nærmest katastrofal. Fortælleren italesætter dette problem direkte, da Frank efter studiet går ledig, hvilket forværrer hans følelse af isolation og slider på forholdet til Thea:

“Han følte et pres fra Thea, et pres om at skulle ville noget, men de talte aldrig om det, hvilket var en tragedie, for sandheden var, at Thea ikke havde nogen ambitioner på Franks vegne, andet end at han skulle være glad og tilfreds. Og så skulle han elske hende.” (168)  

Det pres Frank oplever udspringer udelukkende af hans egen usikkerhed. Det tragiske i situationen understreges af, at denne erkendelse ikke er tilgængelig for Frank og Thea. Konklusionen er fortællerens og forbliver en hemmelighed han deler med læseren. Denne forskel i vidensniveau mellem karakterer og publikum er en væsentlig del at tragediens natur og skaber empati. I virkeligheden har Thea lige så stort behov for Franks kærlighed, som han har for hendes anerkendelse. Frank forstår ikke, at Thea vil ham det bedste. Og det står lige dele klart for læseren, hvor let et godt parforhold kan reddes og hvor uundgåelig katastrofen er.

Selvom Kristian Bang Foss lader Franks dannelsesrejse ligne en tragedie i nærbillede, placerer han den i et perspektiv, der minder mere om en (sort) komedie - ikke mindst fordi ‘Frank vender hjem’ i sidste ende styrer væk fra katastrofen og slutter i en form for skrøbelig idyl.      

Konstruktionen af hygge
På mange måder minder fortællerstemmen i ‘Frank vender hjem’ om de autoritative fortællere og den spydige satire hos Johannes V. Jensen og Henrik Pontoppidan. Kristian Bang Foss’ alvidende fortæller er ikke bleg for at springe i tid og rum, kommentere på sine karakterers indre liv eller skifte fra nøgtern prosa og ironisk humor til stemningsmættede passager fulde af poetisk billedsprog. Se f.eks. den mytologiske behandling af hr. Holmbergs død, der indtræffer kort efter, at familien har opdaget, at den demente og fordrukne pater familias bruger det meste af sin tid på at onanere, mens han belurer topløse badegæster:

»Hr. Holmberg kom igennem resten af sommeren uden at finde sin kikkert og uden at lave skandale.
  Og resten af året gik.
  Og det næste års løvspring blomstrede hægen hvid.
  Og bagefter sprang tjørnen ud, alting fik grønne skud, og lærken ankom og hang over markerne som en lille kvidrende plet for øjet, mens den spirende vintersæd dirrede i brisen som haler fra nedgravede mus. Og en morgen blev hr. Holmberg fundet død i sin seng.
   Det var, inden tulipantræerne dækkede op med sine hvide krystalskrig, at bisættelsen fandt sted fra Garnisonskirken, hvor et langt følge af slægtninge, venner og bekendte, heriblandt prinsen, som nu var prinsgemal, fulgte familien Holmbergs sidste patriark til graven.« (97-98)

Fortælleteknikken er afgørende for romanens behandling af karakterer og centrale temaer, hvilket aldrig står tydeligere end i romanens vendepunkt - familiesammenkomsten til “Sankthans i Skagen”, hvor Frank møder svigerfamilien for første gang. Fortælleren benytter lejligheden til at dissekere fænomenet ‘dansk hygge’ og den rigelige mængde skeletter i skabet hos Holmberg-familien:  

Ingelise elsker “det danske frokostbord med alle dets traditioner” (146) og insisterer på, at hun alene anretter maden og dækker op med sit dyrebare Flora Danica-stel. Champagnesocialisten André er vred og psykisk nedbrudt, efter en levertransplantation har givet ham et organ fra en afdød politiker fra Dansk Folkeparti og har permanent dårlig samvittighed over at leve på en formue tjent ved lyssky forretninger under anden verdenskrig. Ingelises storebror Bent hader sin venstreorienterede svoger og piller med sadistisk skadefryd sårskorpen af enhver rift. Bent er dog i midtvejskrise og har i et anfald af selvhad hentet familiens sorte får Ejnar, den Asperger-agtige kunstnertype, som deltager i familiesammenkomsten for første gang i flere år. Alt i mens går diverse ægtefæller i cirkler om sig selv, børnebørn larmer i en medbragt trampolin og Bents konsulentsøn Victor spiller “demonstrativt frisk og lykkelig” (145) i poloskjorte og “meget stort armbåndsur” (144).   

Rævesovs og Flora Danica
Omstændighederne omkring familiesammenkomsten er næppe tilfældige. Det er svært at forestille sig midsommer i Skagen uden at se P.S. Krøyers ikoniske malerier ‘Sct. Hansblus på Skagen’ (1904) og ‘Hip Hip Hurra!' (1888) for sit indre blik. Skagensmalerne står centralt i dansk kultur og har med tiden bevæget sig fra revolutionære outsidere til indbegrebet af den borgerlige smag familien Holmberg og Ingelises haveprogram repræsenterer.

Som i ‘Frank vender hjem’ dækker Krøyers penselstrøg og Skagens sagnomspundne lys dog over en langt mere kompleks og stærkt redigeret virkelighed. Hip Hip Hurra! - øjebliksbilledet fra frokosten i den gamle have ved Brøndums Hotel - er en nøje gennemtænkt konstruktion af den lykkelige kunstnerkoloni, som Krøyer arbejdede på gennem flere år med psykiske sammenbrud og ganske få af personerne på billedet var faktisk tilstede samtidig. “Sct. Hansblus på Skagen” afbilleder for første gang lokale skavboer sammen med kunstnerne og inkluderer et portræt af Krøyers kone Marie arm i arm med sin svenske elsker Hugo Alfvén.

Venskab, familieidyl og social samhørighed er mindre et reelt og mere - hvad sociologen Benedict Andersson kalder - et forestillet fællesskab bygget på fordomme og forventninger. Ved frokosten oplever læseren situationen fra Franks perspektiv, og er samtidig bevidst om, at stemningen, som er “elektrisk og anspændt” (149), ikke udspringer fra ham men fra et utal af skjulte konflikter.

Frank sætter sig altså til bordet uden at ane den tikkende bombe under dugen. Bent belærer ham om, at det hedder “i Skagen” (149); Victor lufter sine fordomme om “mønsterbrydere” (149) og ydmygelsen er total, da Frank kommer til at bede om “rævesovs” (150) og knækker en Flora Danica-tallerken, som han taber, fordi Thea vredt afbryder hans forsøg på at tage ud.

Frank er chanceløs. Det er umuligt at afkode de uskrevne regler og uudtalte dynamikker som styrer familierelationerne og “er lige så gamle som samfundet selv” (17). Fællesskabet i familien Holmberg dækker i virkeligheden over en livsløgn, som den der knuser bedsteborgerne i Henrik Ibsens skuespil, og Frank kan alene tolke situationen ud fra sin usikre position og forestilling om familiens indbyrdes samhørighed. I sidste ende er det outsideren Ejnar, der sætter ord på Franks ydmygelse: “Det er derfor, jeg aldrig siger noget.  [...] Jeg får det, som da jeg kom til at gå i skole uden bukser på.” (151)

Frokosten i Skagen fører til et afgørende tillidsbrud i relationen mellem Frank og Theas familie.  Frank udvandrer, og selvom Thea støtter ham, sår hans adfærd tvivl om hans loyalitet, hvilket viser sig skæbnesvangert, da Frank senere forsvinder på havet.  

Ellen, Rock Tage og konkurrencesamfundet
Hvis familiesammenkomsten i Skagen udstiller begrebet hygge som en konstruktion, så bliver Ellen og Rock Tage billede på middelklassens forlorne normalitet og konkurrence-samfundets kynisme.

Ægteskabet er aldrig baseret på kærlighed, men indgås udelukkende, fordi Ellen bliver gravid. Da Tage efter en ulykke bliver hjerneskadet, forsøger Ellen at være en stabil mor for Frank. Hun drikker kun lidt og indleder et venskab med kollegaen Majbrit og dennes mand Aksel. “Tiden i Majbrit og Aksels hjem var et blik ind i en velfungerende middelklassefamilie, og Ellen mente at kunne mærke, at noget af den ro og varme, der fandtes der, ligesom smittede af på hende og Frank.” (204) Idyllen og venskabet ender dog brat, da Aksel voldtager Ellen under en fest, og Majbrit efterfølgende giver Ellen skylden for episoden. Hændelsen knuser Ellens håb om en bedre tilværelse og udstiller den civiliserede middelklasse som en illusion. Da Frank flytter hjemmefra begynder hun at drikke tæt.

Ellens kamp for en plads i det danske samfund, kan ses parallelt med Tage. Musikken er hans et og alt, men efter ulykken brister noget. Hans “guitarspil, der før var nogenlunde habilt, virkede mekanisk og tilfældigt, som en der prøver at spille uden rigtig at kunne. Hans sang lød som en idiotisk brægen.” (11) Tage begynder at optræde i Købmagergade og efterhånden opstår en tradition med kaste mønter: “I weekenderne kunne der stå en ring af fulde unge mennesker og kyle mønter på Tage, så det rungede i hans guitar, og han fik blå mærker.” (14-15) Den implicitte trussel om vold i møntkastningen, bliver til slut Rock Tages skæbne. En fredag aften bliver han brutalt overfaldet og tævet ihjel af en gruppe unge mænd på polterabend.

Rock Tage er en helt igennem latterlig figur. Men vi griner ikke, for han er samtidig et dybt tragisk billede på det danske samfunds behandling af marginaliserede eksistenser.  »At kaste penge efter noget« - f.eks. hjemløse - er en fast vendinger, som signalerer spild af tid og ressourcer. I romanen forvandles det sproglige udtryk til en afstumpet fysisk handling. At give bliver til et angreb og det at modtage til et overgreb.  

På den måde bliver Rock Tage den fysiske manifestation af Danmarksindsamlingens selvfede aflad - betalt af den samme middelklasse, som dyrker italiensk gastronomi og voldtager deres venner i Skagensmaleriets bløde lys. Eller en grotesk udgave af X-Faktor, hvor stakler uden talent eller selverkendelse castes til at være til grin fredag aften: Konkurrencesamfundets offentlige gabestok, hvor de talentløse udstilles til latterliggørelse og almindelig underholdning. Det er karakteristisk, at Rock Tage dør efter et voldeligt overfald af en gruppe mænd på polterabend - endnu et folkeligt ritual, hvor almindelige mennesker fejrer “den sidste aften i frihed” ved at gå bersærk i druk og sex og gerne ydmygelse af hovedpersonen.

Lighedsillusioner
I vores selvforståelse er Danmark er grundtvigiansk land, hvor “få har for meget og færre for lidt”. Et velfærdssamfund som i bund og grund stiller indbyggerne ens. ‘Frank vender hjem’ er fortællingen om to familier i et dansk klassesamfund. Et Danmark, hvor nogle er mere lige end andre, hvor social mobilitet er en smertefuld proces, hvor nogle går tabt eller desillusioneres, mens andre når frem til en usikker accept af tingenes tilstand.

Thea sætter præcist fingeren på denne tematiske pointe: “Hun vidste ikke, hvad der var værst: Andrés rummelighed, der gjorde frigørelse umulig, fordi indhegningen var lavet af elastik, så den blot udvidede sig, når man maste på indefra, eller Ingelises kontrollerede facade, som var blevet værre og værre. Det hel skulle virke så afslappet med hende, men der blev aldrig rigtig givet slip. Hvis gæsterne i Ingelises Have overskred det folkekæres grænse eller sagde noget, der ikke passede med Ingelises image, blev det konsekvent klippet ud. Det, seerne troede var bramfri tale, var i virkeligheden stærkt redigeret.” (102)

Frank finder et fornuftigt akademikerjob ved kommunen, forsoner sig med sit ophav og sin placering, på en slags tålt ophold, i udkanten af familien Holmberg. Til sidst ender romanen alligevel med at styre væk fra den tragiske slutning, der lader Frank myrde Theas nye kæreste med en frossen lammekølle, og stadfæste sig selv som satirisk komedie i det store perspektiv. “For Ellen var der ingen tvivl: Frank havde afsluttet den klasserejse, hun ikke selv havde lykkedes med.” (380) Og det er da en lykkelig slutning, ikke?
 

09 dec.19

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
46944569
ISBN
9788702281316
Antal sider
379

Tema

Deltag i debatten

6 indlæg
AfKarina Høyer
tir, 18/02/2020 - 11:38

På Risskov Bibliotek fik vi en rigtig god snak om bogen, der langt hen ad vejen faldt i hele gruppens smag. Der var små faldgruber og elementer, der gjorde, at nogle af deltagerne fra læsekredsen ind i mellem tabte tråden lidt i læsningen, men flere påpegede, at de efter at have talt om bogen med kredsen faktisk synes, at de kunne se en sammenhæng igen.

 

Romanens relationer var det, vi brugte allermest tid på. De er spændende og der er meget på spil. På den ene side er mange af karakterende vældig statiske og vi ser ikke den helt store udvikling hos dem. Hverken Thea eller Frank forsøger at nærme sig hinanden og det miljø, de kommer fra, men bliver ved med at rode rundt i de samme mønstre og historier, som de er vokset op med.

Opvækst har fyldt i flere af de romaner, der er med i opløbet i år, og også i denne her. Hvad er det, der går galt? Opvæksten betyder virkelig noget, og det er tydeligt, at Frank og Thea mimer deres opvækst og gentager deres mønstre igen og igen.

På samme måde kan Frank og Thea heller ikke slippe de mønstre, de har i deres parforhold. Thea kræver ikke noget af Frank, og vi talte om, hvordan det at forvente noget af hinanden faktisk er en kærlighedsgave og noget, der gør, at man som menneske får lyst til at vokse og udvikle sig. Men hvis man aldrig forventer noget af hinanden, så er det status quo, og tingene forbliver, som de er. Frank kan heller ikke slippe af med at være ’den der flygter fra problemerne’ – fordi han har gjort det en gang, så er Thea konstant bange for (og forventer næsten) at han vil gøre det igen.

Vi talte dog om, at vi måske alligevel kan spotte en udvikling hos Frank, netop til sidst, hvor han bliver vred. Vreden er et udtryk for hans udvikling – han har flygtet før, men nu gør han noget og handler på det. Men hvorfor slår Frank ikke Carsten ihjel til sidst? Vi talte om tilgivelse og om, at Frank er empatisk og acceptere, at Carsten er blevet en del af Theas og datterens liv. Til sidst bliver romanen næsten krimiagtig og i det hele taget er der flere genre på spil i én fortælling, men det er ok!

Humoren snakkede vi også om. Flere af os fandt flere episoder humoristiske og genkendelige, og alle var enige om, at det er i detaljerigdommen og nuancerne (eller mangel på samme) at det humoristiske opstår. Balancen mellem krummede tæer og latter er meget hårfin. Det absurde fylder i romanen, og vi talte om, at virkeligheden er mere absurd end nogen fiktion.

Vi møder mange mennesker i bogen, og flere fik en plads i snakken. Vi talte om Andreas’ og Franks relation, der synes at fungere rigtig godt, selvom de også kommer fra forskellige miljøer. Andreas lærer Frank om tillid og bliver skuffet, når Frank ikke fortæller sandheden. De har humoren og studiet til fælles og det giver dem et sprog sammen, som Frank ikke har med Thea og hendes familie.

Undersøgelsen af de forskellige miljøer er interessante og vi kom langt omkring i snakken. Vi talte om alt fra selvindsigt til sandhed – for fortæller romanen sandheden? Er Franks udlægning af, hvad der skete på den kanotur virkelig sand? Og er det i det hele taget vigtigt for romanen? Det mente flere ikke var tilfældet.

AfLærke Mejlgaard
fre, 14/02/2020 - 14:31

Hej alle

På Allerød Bibliotek har "Frank vender hjem" også ført til en livlig debat.

Romanen deler vandene i læsekredsen, både når det kommer til fremstillingen af karaktererne og det oveordnede plot.

De, der synes om bogen, roser de velvalgte nedslag i Franks dannelsesrejse, der fint beskriver, hvorfor han er blevet, som han er. I denne lejr bliver den sorte humor nævnt som et stærkt greb til at komme godt omkring en række forskellige menneskeskæbner og underbygge kritikken af den påståede sociale mobilitet i det danske velfærdssamfund.

I kritikerlejren opfattes karaktererne som karikerede, hvilket for nogle gør historien uvedkommende. Romanen får ligeledes kritik for at føles skolet og overtydelig i sin konstruktion, hvilket ikke efterlader meget plads til fantasien. Flere mener, at historien først for alvor kommer i gang, når Frank driver til havs.

Alle i læsekredsen var dog enige om, at ”Frank vender hjem” ville egne sig godt til filmmediet, hvor de kan se karaktererne udfoldet og hvor den stramme plotkonstruktion vil komme til sin ret.

AfAnne Munch Terkelsen
ons, 12/02/2020 - 14:45

Optur og nedtur, udflugt og hjem igen
 

På Kulturium bibliotek i Ishøj mødtes vores to DR Roman-læseklubber i sidste uge, og det var tydeligt, at Frank vender hjem er en bog, der sætter gang i snakken.

Mange kunne kende sig selv i Franks historie, også selv om de ikke selv havde taget springet fra en lille lejlighed i Hvidovre til den kulturradikale elite i Nordsjælland. At bo på landet og tale dialekt i hjemmet og rigsdansk i skolen er også en rejse mellem to verdener. At flytte fra land til by, fra Jylland til Sjælland, at blive gift med en mand med en længerevarende uddannelse (men ikke selv have en uddannelse). Flere nævnte også, at deres voksne børn havde fået en længere uddannelse end de selv havde fået, og at de på den måde var sprunget ind i et andet miljø, end det de kom af.

Det var ikke, fordi vi var entydigt begejstrede for Frank, slet ikke! Men selv om Frank er en umoden, usikker fantast, der kæmper med selvværdet og er uvidende om de sociale koder i det kulturradikale, akademiske miljø, så  lykkes det ham jo faktisk at score Thea og at blive færdig på Universitetet – og respekt for det! Frank kæmper, og selv om han nogle gange er en kæmpe klovn, ja, så indordner han sig ikke som André fx gjorde i forhold til Ingelises familie.  Frank står ved sin historie, han vender hjem til sig selv og formår i sidste ende at holde fast i den, han er: Stolt, frimodig og åben – frank, som man siger på engelsk. – Frank er jo større end sin egen historie var der en, der sagde.

Bogens to afsnit er meget forskellige. Nogle kunne bedst lide beskrivelsen af Franks opvækst (og indre kampe), mens andre blev grebet af Franks kajak-eventyr. Et eventyr som flere mente måtte være ren fantasi. Måske en symbolsk fortælling om Franks indre kampe? Eller er det bare bogens tragikomiske humor, der kommer til udtryk her også?

Nogle syntes, at Frank vender hjem er vildt sjov, andre så den mere som en tragikomisk skildring med vægt på det tragiske (Andrés levertransplantation fx). Atter andre var egentlig ikke så optaget af humoren, men så det mere som en skildring af en moderne mands kamp for at finde et ståsted i livet.

Alt en rigtig god bog, der satte en masse tanker i gang og tusind tak for det!

Spørgsmål til Kristian Bang Foss
• Har du fundet inspiration til romanens personer i virkeligheden?  Vi kan fx se visse ligheder mellem Franks far Guitar-Tage og fx Sanger Søren, der vist stadig står og ”synger” på Strøget i Købehavn. Theas mor Ingelise får os til at tænke på Signe Wenneberg og Camilla Plum.

• Og hvad med Frank: Har du selv været gennem en lignende klasserejse? Eller hvor har du fundet inspiration til hans historie?

• Frank driver til havs i anden halvdel af bogen og bliver ikke fundet trods en storstilet redningsaktion, hvilket nogle af vores deltagere fandt lige lovlig urealistisk. Måske Frank slet ikke havde været ude at sejle i kajak? – hvilket flere fra Theas familie jo også er inde på. Skal vi forstå Franks forsvinden rent symbolsk? Vil du løfte sløret for, hvor Frank i virkeligheden var henne – hvis han altså ikke var ude i sin kajak?

• Carsten, Theas nye kæreste, er svær at blive klog på. Er han i virkeligheden homoseksuel?  
    

AfKatrine Bolton
fre, 07/02/2020 - 10:15

Hej alle

Vi har haft to runder med "Frank vender hjem" her på Fredericia Bibliotek.

I de indledende snakke, var der flest, der kunne lide bogen, og et par stykker der var lunkne eller ikke brød sig om den.

Personskildringerne blev både rost og kritiseret, ligeledes gjorde skrivestilen, så folk har læst den på meget forskellige måder. Et rigtig godt udgangspunkt for en læseklub.

Vi var omkring mange temaer som klasse, koderne i relationer og på studie osv. (det at føle, at man hører til, og manglen på samme). Vores roller gennem livet (evt. nedarvet gennem flere generationer, både som ”rig” og ”fattig”). Kønsroller? Mange af kvinderne er handlekraftige og ofte dem der forsøger mændene Mændene er tit lidt klodsede, dumdristige eller latterliggjorte.

Som læser står du tilbage med spørgsmålet: Hvilke værdier er vigtige? Franks værdi bliver sandheden. Det er det eneste ægte, han kan klamre sig til.

Der var et par stykker, der mente, at relationerne var for utydelige i bogen, mens andre mente det modsatte.  De førstnævnte synes også at mange af personerne blev flade og stigmatiseret, så de bekræfter fordomme, mens det modsatte argument er, at personerne netop blev beskrevet med glimt i øjet og vi fik indblik i de indre kampe, der viser helstøbte og rundede mennesker med ægte følelser.

Der er en klar dynamik mellem personerne, hvor nogen prøver at holde på rammerne (formerne), og andre prøver at bryde ud af dem. Dem der ikke bryder ud af rammerne, har enten ikke ressourcerne til det, eller er fanget af traditioner, vaner osv.

Den person vi mindst forstår er Thea. Når det er så tydeligt, hvorfor hun har valgt Frank til i sit liv, er det lidt utydeligt, at hun kan vælge ham så hurtigt fra.

 

Ting vi meget gerne vil vide:

Er bogen en kommentar til klasseskel i samfundet, og har det været en hensigt at bringe socialklasser til diskussion?

Er de personer, du beskriver i bogen, virkelige personer, du har mødt?

Hvad håber du læseren tager med fra Franks kanofærd?

Fortæl om din hensigt med afslutningen. Vi synes, den virker forhastet.

Får Frank et godt liv, altså i din optik?

AfKirstine Louise Grøngaard
tor, 06/02/2020 - 12:41

Hej med jer

På Brønderslev Bibliotek mødtes vi mandag og talte om Frank vender hjem. Vi startede med noget som hedder samtalekvadrille hvor deltagere var sammen to og to og diskuterede tre spørgsmål som alle handlede om klassesamfund. Det lagde en god bund for den videre diskussion af bogen. 

Vi synes rigtig godt om første halvdel af bogen, selvom der var mange personer at holde rede i. Fra Frank sejler ud synes vi den bliver en kende urealistisk. Hvorfor er han fx væk i hele tre uger? Var der ikke nok effekt i historien hvis man bare var væk i 1 uge? Og så blev vi også irriteret på beskrivelsen af den svenske politi! Det kan da ikke passe at man kan gå ind på en politistation og sige at man har været drevet til havs i tre uger og så gider de ikke at hjælpe?!

Vi tænker at Frank bliver født sidste i 1970´erne og talte en del om at vi synes det var underligt at Franks mor gifter sig med Franks far. Hun havde jo et job og på den tid var det vel nogenlunde normalt at enlige forældre klarede sig selv? Hun virker jo ikke dybt forelsket i manden!

AfTina Karina Mortensen
man, 03/02/2020 - 13:21

Kære Alle
Velkommen i debatten om Kristian Bang Foss` seneste roman "Frank vender hjem".
Hvad mener I ? - her er da fuld skrue på pinligheden....

Bogen er fuld af rørende karakterer og jeg ser Rock Tage for mig, som han står der på Strøget og spiller på sin guitar. Men hvordan forholder vi os til alle mønterne i kælderrummet?

Selv kommer jeg fra en familie af ikke akademikere og forstår Franks tanker om hvornår de mon opdager på kua at han slet ikke er berettiget til at gå der. Jo vist, vi har lige adgang til uddannelse, men virkeligheden ser jo ikke helt lige ud. 

Slå jer endelig løs i debatten.
Kristian Bang Foss er IKKE med i debatten i denne omgang. Han har travlt med nye projekter - og det kan vi jo som læsere kun være tilfredse med.
Stil derfor ikke spørgsmål direkte til Kristian Bang Foss, men lad os snakke indbyrdes i stedet for.
Skriv også gerne om oplevelser fra snakken ude i læseklubberne.
mange hilsner
Tina
Tovholder i læseklubben

 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer