Anmeldelse
Hvor der er fugle af Maren Uthaug
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende slægtsroman fra et vindblæst Norge om blodskam, familiehemmeligheder, ulykkelig kærlighed og længslen efter et andet liv.
Maren Uthaugs nye slægtsroman udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika. Romanen følger en families skæbne præget af hemmeligheder, svig og ulykkelig kærlighed. Historien begynder langsomt, men snart går det op for læseren, at alt ikke er som først antaget, når der skiftes fortællevinkel flere gange undervejs i handlingen. Romanen byder på en medrivende og stærk læseoplevelse, der, som en anden Pandoras æske, folder sig mere og mere ud, efterhånden som man graver sig ned i handlingen.
For at sikre sin gamle mors videre skæbne og få pladsen som fyrbøder på et fyrtårn ud for kysten ved Uthaug, ser den unge Johan sig nødsaget til at gifte sig med præstedatteren Marie. Johan drømmer ellers om den utilregnelige Hannah, som vil stikke af med ham til Amerika. Hurtigt bærer ægteskabet frugt, og Johan og Marie får datteren Darling og flere år senere sønnen Valdemar, som opfører sig som en ko og ikke kan tale.
Fyrtårnet, som er skueplads for store dele af handlingen, ligger på et rev to sømil ude i havet og er kun muligt at nå med robåd. Der blæser så stærk en vind, at børnene må bindes fast med reb til fyrtårnet for ikke at blæse til havs. Om vinteren er det ikke muligt at komme ind til fastlandet, og familien er nødsaget til at bo i fyrtårnet afskåret fra omverdenen. Om sommeren bor de på fastlandet, men som tiden går søger Marie oftere og oftere ind til Uthaug, mens Johan foretrækker at tilbringe tiden alene øverst i fyrtårnet og svælge i sine ulykkelige længsler efter Hannah. Også Marie har sine skuffelser og begge er ulykkelige, men ude af stand til at finde modet til at bryde op. Andre af romanens personer finder dog modet til at gå nye veje og prøve lykken i Amerika.
På et tidspunkt bliver familien pålagt, at Darling skal undervises, så de hyrer en guvernante, der flytter ud i fyrtårnet til dem. Det er den unge danske kvinde Gudrun, hvis far ejer en vis berømt spritfabrik i Aalborg. Faren ser helst Gudrun gift, men Gudrun er en moderne kvinde, der går sine egne veje. Hun er et frisk pust i familien, som liver op, godt hjulet på vej af den massive strøm af snaps fra Danmark. Især Darling bliver påvirket af Gudruns fandenivoldskhed og drømme om at emigrere til Amerika.
Familiens historie hen over flere årtier fortælles gennem Johan, Darling og til sidst Marie. De samme begivenheder opleves med forskellige øjne og ører, og for hver ny fortæller bygges der et ekstra lag på fortællingen. Hændelser og sammenhænge viser sig at have en helt anden vinkel end først antaget. Dette fortællemæssige kneb er med til at holde drivet hele romanen igennem, og det er med at holde tungen lige i munden, når nye dystre familiehemmeligheder afsløres, og handlingen laver en u-vending.
Maren Uthaugs nye slægtsroman er en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve. Romanen er suverænt godt komponeret og byder på en medrivende og til tider barsk læseoplevelse, som jeg ikke kunne lægge fra mig og slugte på bare én dag. Bagefter sidder jeg og er lidt trist til mode over personernes skæbne - ikke alle lige tiltalende, men menneskelige – de har sneget sig ind på livet af mig. Glæd dig til, hvad jeg spår bliver en af årets helt store romaner.
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende slægtsroman fra et vindblæst Norge om blodskam, familiehemmeligheder, ulykkelig kærlighed og længslen efter et andet liv.
Maren Uthaugs nye slægtsroman udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika. Romanen følger en families skæbne præget af hemmeligheder, svig og ulykkelig kærlighed. Historien begynder langsomt, men snart går det op for læseren, at alt ikke er som først antaget, når der skiftes fortællevinkel flere gange undervejs i handlingen. Romanen byder på en medrivende og stærk læseoplevelse, der, som en anden Pandoras æske, folder sig mere og mere ud, efterhånden som man graver sig ned i handlingen.
For at sikre sin gamle mors videre skæbne og få pladsen som fyrbøder på et fyrtårn ud for kysten ved Uthaug, ser den unge Johan sig nødsaget til at gifte sig med præstedatteren Marie. Johan drømmer ellers om den utilregnelige Hannah, som vil stikke af med ham til Amerika. Hurtigt bærer ægteskabet frugt, og Johan og Marie får datteren Darling og flere år senere sønnen Valdemar, som opfører sig som en ko og ikke kan tale.
Fyrtårnet, som er skueplads for store dele af handlingen, ligger på et rev to sømil ude i havet og er kun muligt at nå med robåd. Der blæser så stærk en vind, at børnene må bindes fast med reb til fyrtårnet for ikke at blæse til havs. Om vinteren er det ikke muligt at komme ind til fastlandet, og familien er nødsaget til at bo i fyrtårnet afskåret fra omverdenen. Om sommeren bor de på fastlandet, men som tiden går søger Marie oftere og oftere ind til Uthaug, mens Johan foretrækker at tilbringe tiden alene øverst i fyrtårnet og svælge i sine ulykkelige længsler efter Hannah. Også Marie har sine skuffelser og begge er ulykkelige, men ude af stand til at finde modet til at bryde op. Andre af romanens personer finder dog modet til at gå nye veje og prøve lykken i Amerika.
På et tidspunkt bliver familien pålagt, at Darling skal undervises, så de hyrer en guvernante, der flytter ud i fyrtårnet til dem. Det er den unge danske kvinde Gudrun, hvis far ejer en vis berømt spritfabrik i Aalborg. Faren ser helst Gudrun gift, men Gudrun er en moderne kvinde, der går sine egne veje. Hun er et frisk pust i familien, som liver op, godt hjulet på vej af den massive strøm af snaps fra Danmark. Især Darling bliver påvirket af Gudruns fandenivoldskhed og drømme om at emigrere til Amerika.
Familiens historie hen over flere årtier fortælles gennem Johan, Darling og til sidst Marie. De samme begivenheder opleves med forskellige øjne og ører, og for hver ny fortæller bygges der et ekstra lag på fortællingen. Hændelser og sammenhænge viser sig at have en helt anden vinkel end først antaget. Dette fortællemæssige kneb er med til at holde drivet hele romanen igennem, og det er med at holde tungen lige i munden, når nye dystre familiehemmeligheder afsløres, og handlingen laver en u-vending.
Maren Uthaugs nye slægtsroman er en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve. Romanen er suverænt godt komponeret og byder på en medrivende og til tider barsk læseoplevelse, som jeg ikke kunne lægge fra mig og slugte på bare én dag. Bagefter sidder jeg og er lidt trist til mode over personernes skæbne - ikke alle lige tiltalende, men menneskelige – de har sneget sig ind på livet af mig. Glæd dig til, hvad jeg spår bliver en af årets helt store romaner.
Kommentarer