Anmeldelse
Dejlig er jorden af Marit Tusvik
- Log ind for at skrive kommentarer
En intens og stærk barndomsskildring fra en lille by i 1950’ernes Norge. Fortalt med et barns sanselige til tider eventyrlige sprog. Endnu engang har forlaget Batzer & CO givet mig en stor læseoplevelse!
Romanens jeg-fortæller tager fra Oslo på en rejse tilbage i tiden: tilbage til barndommens land, tilbage til den lille by, hvor hun boede sammen med sine forældre og sine søskende de første 11 år af sit liv.
Her i kommunens hus for foden af et tusind meter højt fjeld var hun lykkelig, og det er alle oplevelserne fra dengang, hun genoplever ved at besøge huset igen. Nu er hun voksen, forældrene er begge døde, og hun beretter om sine vilde brødre, sin fars skulpturer og hyttebyggeri, sin mor, der læser Knut Hamsuns samlede værker og pludselig er væk nogle dage, for så at vende tilbage med ”det fjerde barn”. Hun fortæller om naturen, skiture og stenskred. Om sine forældres temmeligt originale venner og deres fester, og om sine egne første forsøg med at skrive små historier på farens rejseskrivemaskine.
Jeg synes, det er en smuk, sanselig og poetisk roman om en barndom, Marit Tusvik har skrevet. Hun beskriver så fint alting set med et barns øjne.
Men jeg kunne have ønsket mig, at romanen var længere, eller at der kommer en del to. Jeg sidder i hvert fald tilbage med spørgsmål, jeg kunne have ønsket mig svar på. Holdt romanens hovedperson op med at have en lykkelig barndom, da familien flyttede fra den lille by ved foden af fjeldet? Hvis hun gjorde, hvorfor så? Var det blot, fordi hun blev ældre? Mistede uskylden? Eller var der en bestemt hændelse, der gjorde det? Er forældrene døde af alderdom eller ... ?
Det er ikke fordi, det på nogen måde gør romanen dårlig, at jeg sidder med disse ubesvarede spørgsmål, for det er en intens og stærk roman. En helt igennem fascinerende fortælling om en barndom. Det er blot fordi, jeg bliver ved med at tumle med spørgsmålene. Fordi jeg under læsningen af romanen, mange gange har tænkt; der er noget mere, der er noget, fortælleren ikke fortæller. Umiddelbart er det nemlig historien om en lykkelig barndom. Men der er noget andet også, noget mere..
Men det kan du måske finde ud af.
Brugernes anmeldelser