Skæbnens blå tråde

Lars Mytting har skrevet endnu en medrivende og storslået slægtsroman om menneskeskæbner i den lille norske bygd Butagen, hvor fortid, nutid og fremtid væves sammen.

Lars Mytting genåbner i efterfølgeren til Søsterklokkerne den skæbnetunge fortælling om menneskerne i den lille norske bygd Butagen.  I 'Skæbnens blå tråde' trænger fremskridtet sig ind på det lille lukkede samfund, og første verdenskrig truer i horisonten. Tro og overtro eksisterer stadig side om side, og en vævning fra fortiden siges at kunne spå om fremtiden. 'Skæbnens blå tråde' rummer alle de elementer, der skal til for at skabe en mageløs og stor fortælling.

Der er gået 22 år siden Astrid Hekne døde og præsten Kai Schweigaard i 1881 bragte hendes søn Jehans med sig tilbage til Guldbrandsdalen i Butagen. Jehans er allerede fra fødslen i slægtens unåde på grund af hans mors egenrådighed, og selvom han er en Hekne, må han vokse op i fattigdom hos fosterforældre på et lille husmandssted. Jehans er nu en voksen mand og lever som fæstebonde under morens bror, Osvald Hekne. Han og andre fæstebønder er forpligtet til at levere arbejdskraft under høsten til Osvald Hekne under urimelige vilkår. Jehans drømmer om frihed og uafhængighed, og et opgør med det gamle fæstesamfund synes uundgåeligt.

Jehans er også forpligtet til at levere et stykke vildt til Osvald Hekne hvert år. På en af sine jagter får Jehans nedlagt en stor flot ren, men en anden jæger har i samme øjeblik også ramt dyret. Den anden jæger er den engelske rigmandssøn Victor Harrison med norske aner. Dette møde mellem to jægere på et fjeld bliver skelsættende, men der skal gå mange år og en verdenskrig, før de mødes igen.

Kai Sweigaard er stadig præst i Butagen og har gennem sit virke gjort meget for at forbedre tilværelsen for bygdens indbyggere med nye begravelsesskikke, fattighjælp og skolegang. Men fortidens hændelser omkring stavkirken og søsterklokkernes adskillelse samt Astrids og Jehans skæbner plager ham. Myterne om Hekne-slægtens siamesiske tvillinger, Halfrid og Gunhild Hekne, og deres ekstraordinære vævninger spøger i Kais bevidsthed. Et af søstrenes vævede billedtæpper skulle ifølge overleveringer vise dommedag, og Kai bliver besat af at finde det.

Over denne storslåede fortælling om menneskeskæbner på godt og ondt våger søsterklokkerne som en profetisk stemme fra fortiden. Men de blev adskilt, da stavkirken blev pillet ned og sendt til Dresden til genopførelse. Den ene klokke fulgte med stavkirken, mens den anden faldt i Løsnesvandet ved Butagen. En myte fortæller, at kun to brødre af Hekneslægt vil kunne hæve klokken sammen.

Lars Mytting er en stor historiefortæller, som elegant og overbevisende forstår at væve fortid og nutid, tro og overtro elegant sammen til en medrivende fortælling om menneskeskæbner plaget af tvivl, håb og overlevelsesdrift. Det er elementært spændende og frydefuldt, når myterne og Heknesøstrenes profetier får liv og sjæl. Romanens historiske fakta er godt researchet, og det er et overflødighedshorn af hverdagsbeskrivelser af markarbejde, jagt, vævningens kunst, husholdning m.v. Tilsammen bliver det et flot portræt af et norsk lokalsamfund på grænsen til en moderne tid, og romanens afslutning varsler, at vi kan se frem til et tredje bind i denne storslåede slægtsfortælling.